Hvert niende barn får snippet tunge- eller læbebånd - trods risiko for alvorlige komplikationer
Der er tale om overdiagnosticering, mener formand for øre-næse-halslægernes organisation.
På fem år er antallet af børn under et år, der får klippet deres tungebånd eller læbebånd, steget fra 4169 til 7433 børn.
Det viser nye tal, som Sundhedsdatastyrelsen har trukket for TV 2.
Øre-næse-hals-lægerne har stået for 91 procent af indgrebene. Resten er sket på hospitalerne. Tallene dækker kun indgreb, der er sket i Danmark.
TV 2 har tidligere fortalt om Frederikke Vikkelsøe, der – efter at være blevet afvist af flere danske læger – rejste til Holland for at få klippet sin datters tungebånd. Samtidig kritiserede ergoterapeut Ulla Lebahn de danske sundhedsmyndigheder for at være for tilbageholdende med at diagnosticere og behandle stramme tungebånd.
Det fik dog flere – herunder Dansk Pædiatrisk Selskab – til at advare mod at søge efter at få foretaget indgrebet på sit barn for enhver pris.
Ikke nødvendigt for så mange
Antallet af indgreb er også steget, viser de nye tal. På kun fire år er antallet af tunge- og læbebånd, der er blevet klippet på hospitaler og hos speciallæger, steget med 89 procent.
Med andre ord er antallet af indgreb næsten fordoblet siden 2017.
Det høje antal indgreb viser, at flere børn under et år får klippet tunge- eller læbebånd, selvom det ikke er nødvendigt. Det mener i hvert fald formand for Danske Øre-næse-halslægers Organisation, Rikke Haahr.
- Jeg er en lille smule ked af at se, at det vedholdende er stigende. Jeg ville ønske, at vi kunne få det længere ned, for jeg tror, at der er tale om overbehandling og overdiagnosticering, siger hun til TV 2.
Det er hendes klare opfattelse, at flere forældre henvender sig til læger med henblik på at få klippet deres lille barns tungebånd eller læbebånd – eller begge dele – fordi der hersker en overbevisning om, at et klip kan løse mange af de problemer, man render ind i med en baby.
- Hele humlen ved det her er, at det er blevet rygtet, at tungebånd har betydning for alverdens ting. Det er ikke kun amme-problemer. Børn bliver også klippet på andre baggrunde. Refluks, udtaleproblemer, snorken – alt muligt, hvor der overhovedet ikke er videnskabelig baggrund for det, og så stiger tallet selvfølgelig, siger Rikke Haahr.
Er det realistisk, at det er nødvendigt for hvert niende barn?
- Nej, det er det ikke. Vi skal holde fokus på fagligheden, og vi skal prøve at få det ned for at være sikre på, at vi ikke overbehandler de her små børn.
Hvorfor vil I have tallet ned? Kan det ikke være, at det her er en overset diagnose?
- Det er ikke det, videnskaben tyder på. Det er ikke nødvendigt i så mange tilfælde.
Hvorfor tror du så, at der er så mange børn under et år, der har fået klippet tunge- eller læbebånd i Danmark?
- Jeg tror, at forældre enormt gerne vil have amningen til at fungere. Og så tror jeg, at videnssamfundet spiller en rolle. Alt er tilgængeligt på nettet, men det er også usorteret. Jeg tror, at forældre let kommer til at tænke, at problemerne skyldes tunge- eller læbebåndet, og hvis lægen ikke vil klippe det, så søger man stålsat videre, til man finder en, der giver en ret, siger Rikke Haahr.
Alvorlige komplikationer
Onsdag fortalte en øre-næse-hals-læge, at speciallægerne har været vidne til små børn, der efter et indgreb er endt med "grumme" skader, og han advarede mod, at man får foretaget indgrebet på sit barn, medmindre at der er tungtvejende, sundhedsfaglige årsager til det.
Det bakker Rikke Haahr op om.
- Man laver jo en læsion på et lille barn, der ikke er ret gammelt. Som regel går det fredsommeligt, men der er også rapporteret alvorlige komplikationer, og derfor er det vigtigt, at vi kun gør det, hvor det er rigtigt at gøre det, og ellers skal vi holde fingrene væk, siger hun.
Både Sundhedsstyrelsen, Danske Øre-næse-halslægers Organisation og en række andre organisationer, TV 2 har været i kontakt med, henviser til en officiel national retningslinje på området, som udkom i 2020.
Den blev lavet af en ekspertgruppe på vegne af Sundhedsstyrelsen og skal bidrage til at ensarte behandlingen og sørge for, at lægerne giver en evidensbaseret behandling til spædbørn med amme-problemer.
Her anbefaler de blandt andet ét bestemt diagnosticeringsværktøj til at vurdere tungens udseende og mobilitet, hvor man tidligere har anvendt flere forskellige.
TV 2 ville gerne have talt med Sundhedsstyrelsen om det kraftigt stigende antal indgreb, der bliver foretaget i Danmark, selvom der er udgivet nationale kliniske retningslinjer. Sundhedsstyrelsen henviser til det svar, de sendte TV 2 i sidste uge.
Her oplyste den, at den er bekendt med de mange klip, der bliver foretaget, og at det er et indgreb, som har været i stor stigning over de senere år.
- Sundhedsstyrelsen kan ikke anbefale, at børn får klip i tungebåndet, medmindre der er faglig grund til det, da der ikke er viden om langtidseffekter, lød det.