Ulogiske regler hjemsender irakisk læge: - Vi taber værdifuld arbejdskraft, siger formand
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek vil gå i dialog med Lægeforeningen, efter irakisk læge blev hjemsendt fra Rigshospitalet.
Pressede akutafdelinger, mangel på læger og sygeplejersker samt lange ventetider på operationer.
Sundhedsvæsenet herhjemme er i den grad udfordret – ikke mindst på grund af mangel på arbejdskraft.
Og bedre bliver det ikke ifølge Lægeforeningen, når bureaukratiske regler spænder ben for, at udenlandske læger kan arbejde i Danmark.
Det kan den irakiske læge Mustafa Hamid Hussein skrive under på.
Han flyttede for fem år siden sammen med sin irakiske kone, som også er læge, til Danmark, hvor de begge fik opholds- og arbejdstilladelse.
Parret arbejder begge på danske hospitaler, men fredag 13. januar blev Mustafa Hamid Hussein hjemsendt fra sin stilling som læge på Rigshospitalet.
Problemet er, at hans kone er ansat på Nordsjællands Hospital i Hillerød, og dermed arbejder de ifølge Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) for samme virksomhed – Region Hovedstaden.
Og det må man ikke ifølge de danske regler som udlænding.
Regionen Hovedstaden betragtes som ét arbejdssted, selvom de to hospitaler ligger omkring 40 kilometer fra hinanden.
Psykisk hårdt
Mustafa Hamid Hussein skiftede ved årsskiftet fra Slagelse Sygehus til Rigshospitalet, hvor han blev ansat på karkirurgisk afdeling.
Den irakiske mand var meget overrasket, da han i fredags pludselig mistede sin arbejdstilladelse og retten til at fungere som læge.
Det skete, fordi Mustafa Hamid Hussein – ifølge SIRI – ikke måtte arbejde i Region Hovedstaden uden en særskilt tilladelse.
- Jeg græd, fordi jeg følte mig dårligt og uretfærdigt behandlet, siger han til TV 2.
Mustafa Hamid Hussein blev både sur og skuffet over myndighederne og reglerne for udlændinges arbejde i Danmark, som han ikke forstår.
- Det hele var kaos. Jeg har aldrig oplevet sådan en følelse før i mit liv. Det var psykisk hårdt – også for min familie, forklarer han.
Hans overordnede, cheflæge Nikolaj Eldrup, gik straks ind i sagen og klagede over forløbet til SIRI.
Styrelsen kom tirsdag med dens afgørelse, og dermed kunne Mustafa Hamid Hussein fra onsdag igen arbejde på Rigshospitalet.
Afgørelsen lyder, at den irakiske mand gerne må arbejde, mens hans sag bliver behandlet af myndighederne, oplyser Nikolaj Eldrup til TV 2. Men spørgsmålet om Mustafa Hamid Husseins arbejdsforhold er dermed endnu ikke endelig afsluttet.
Kritisabel sag
Cheflægen på Rigshospitalet beskriver over for TV 2 forløbet som "voldsomt frustrerende" – både for hospitalet og patienterne.
- Pludselig skulle jeg sende Mustafa hjem efter ti dage, fordi der blev opdaget en juridisk spidsfindighed, siger Nikolaj Eldrup forundret.
Han kalder sagen kritisabel og har meget svært ved at se berettigelsen i hjemsendelsen.
- Mustafas værste gerning er, at han hjælper nogle patienter. Jeg har svært ved at se, hvorfor vi skulle udelukke ham, lyder det fra cheflægen.
Konsekvensen af at måtte undvære den irakiske læge var til at få øje på.
Dagligdagen på den karkirurgiske afdeling kunne ifølge Nikolaj Eldrup dårligt hænge sammen, og der blev gennemført færre operationer og besøg på stuegangene.
- Det er et stort problem for hospitalet, at vi som samfund sætter spørgsmålstegn ved, om han er velkommen i Danmark, mener Nikolaj Eldrup.
Mustafa Hamid Hussein er selv overrasket over forløbet, men forklarer, at han er meget glad for, at han igen kan arbejde som læge på Rigshospitalet.
- Arbejdet er en stor del af mit liv, og jeg vil gerne bidrage til det danske samfund. Som læger er vi pressede, da vi ikke er særlig mange på afdelingen, forklarer han.
En uholdbar situation
Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, er kritisk over for de danske regler for udenlandske lægers arbejdskraft, som hun betegner som et "bureaukratisk helvede".
De stive regler spænder nemlig ben for læger, der gerne vil arbejde og hjælpe til i det nødlidende danske sygehusvæsen. Og den aktuelle situation er helt uholdbar, mener hun.
- Vi taber værdifuld arbejdskraft i et presset sundhedsvæsen. Vi er virkelig ikke endt et godt sted i forhold til at bruge den arbejdskraft, der gerne vil Danmark, siger Camilla Rathcke til TV 2.
Hun efterlyser en større fleksibilitet hos SIRI, der som myndighed udsteder arbejds- og opholdstilladelser til udenlandske statsborgere fra lande uden for Norden og EU.
Lægeforeningen ønsker mere enkle og transparente regler, så lægerne kan opfylde sundhedsvæsenets enorme behov for arbejdskraft.
Camilla Rathcke forklarer, at hun kender til flere eksempler, hvor udenlandske læger er kommet i klemme i systemet, og det kan i sidste ende få den betydning, at de vælger Danmark fra.
- Vi har et enormt behov for at gjort systemet mere smidigt, så vi får glæde af den arbejdskraft, der banker på vores dør, siger hun.
Partier kræver handling
Statsminister Mette Frederiksen (S) adresserede problematikken i sin tale til Folketinget tirsdag.
Her sagde hun blandt andet, at regeringen vil sikre "bedre adgang" for udenlandsk arbejdskraft generelt på det danske arbejdsmarked, når det vel at mærke sker på ordnede vilkår.
Partier fra både højre og venstre side af Folketinget er ligesom Lægeforeningen kritiske over for de nuværende regler.
De konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, kalder problemerne med arbejdstilladelser for groteske og "et kæmpe problem".
- Vi mangler simpelthen læger, og derfor skal der ske noget nu, siger han til TV 2.
Samme melding lyder fra Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.
Han kalder Mustafa Hamid Husseins sagsforløb for "fuldstændig urimeligt" og siger til TV 2, at man straks bør kigge på de gældende regler, der ifølge ham er for bureaukratiske.
Minister vil gå i dialog
Lægeforeningens kritik omkring de komplicerede regler på området kan udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) godt forstå.
- Her er man stødt ind i nogle regler, som ikke umiddelbart virker logiske, siger han til TV 2.
Ministeren ønsker nu at gå i dialog med Lægeforeningen og kigge reglerne igennem for at få så mange dygtige udenlandske medarbejdere som muligt ansat på landet hospitaler og sygehuse.
Men Kaare Dybvad Bek pointerer, at det tager tid at ændre lovgivningen, da det skal gøres ordentligt, så der ikke opstår nye udfordringer.
- Vi har brug for folk fra udlandet. Vi skal gøre alt for at sikre, at vi har det rigtige personale, fastslår ministeren.
Lægeforeningen opgjorde i januar 2019, at der arbejdede knap 2100 udenlandske læger i det danske sundhedsvæsen.
De udenlandske læger udgør en "helt uundværlig andel af den arbejdskraft, der skal til for, at sundhedsvæsenet kan fungere", lød det dengang.