Flere børn får omdiskuteret klip - vi har fået nogle tilfælde ind, som har været meget grumme, advarer læge

Det er et mindre indgreb at klippe et stramt tungebånd. Et lille klip af den stramme streng i barnets bløde mund, og tungen bliver løsnet, så den kan bevæge sig friere end før.

Og selvom de danske sundhedsmyndigheder ikke anbefaler, at man klipper barnets tungebånd, med mindre der er tungtvejende årsager til det, har flere og flere børn de seneste år fået foretaget indgrebet i Danmark, oplyser Sundhedsstyrelsen til TV 2.

Styrelsen kan dog ikke oplyse konkret, hvor meget tallet er steget.

Et ukendt antal danske forældre krydser endda landegrænser for at få klippet deres barns tungebånd på klinikker i lande som Holland, Tyskland og Sverige.

Det bekræfter Dansk Pædiatrisk Selskab, Fagligt Selskab For Sundhedsplejersker, Danske øre-næse-halslægers organisation, Sundhedsstyrelsen og en hollandsk klinik, der specialiserer sig i tungebåndsklip, over for TV 2.

For i modsætning til flere klinikker i udlandet er danske læger mere varsomme med at klippe for dybt i mundbundens muskulatur. Det skyldes, at der kan være større risiko for smerte, blødning og skader. Det oplyser Danske øre-næse-halslægernes organisation.

Mange afviser også at foretage indgrebet, hvis lægen ikke mener, at et klip vil være til gavn for barnet.

Livslange følger

Det er ikke kun antallet af børn, der får foretaget indgrebet, der er stigende. Ifølge Alexander Wieck Fjældstad, der er øre-næse-hals-læge og lektor på Aarhus Universitet, er øre-næse-hals-læger i stigende grad vidne til små børn med skamferede tunger, infektioner, sår, blødning og hævelse i luftvejene.

Skader der potentielt kan få fatale konsekvenser.

- Der er især på sociale medier beretninger fra folk, som det hjælper rigtig godt for, men i de situationer hvor der er lavet mere omfattende kirurgi inde i munden – også mere omfattende end vi ville gøre i Danmark – har vi fået nogle tilfælde ind, som har været meget grumme, siger han til TV 2.

Se også

Ellie er "et nyt barn", efter hun fik et klip – men danske børnelæger fraråder det

Han har set spædbørn, der får livsvarige følger af indgrebet. Andre børn har været indlagt på intensiv med luftveje, der var lige ved at lukke helt til.

- Det har været tilfælde af omfattende skade på slimhinde, på kar og måske også udløbsgange af spytkirtler og nerver. Blødning og hævelse hos et lille barn kan udvikle sig kritisk. Der skal ikke særlig meget hævelse til hos et barn med små luftveje, og hvis der kommer infektion, så kan det lukke til. Vi ved ikke, hvilken vejledning forældrene har fået, hvis det bliver lavet i Holland og andre steder, der ligger uden for det danske etablerede sundhedsvæsen, siger han.

Alexander Wieck Fjældstad understreger dog, at han ikke er stødt på mange tilfælde.

Alle indgreb kan få konsekvenser

På Facebook findes en gruppe med over 8100 medlemmer.

Derinde deler forældre billeder af deres børns tungebånd, hjælper hinanden med at diagnosticere og deler erfaringer med læger og klinikker i Danmark såvel som i udlandet. I de opslag, som TV 2 har set, støtter forældrene hinanden i at få klippet deres børns tungebånd.

Netop de mange anbefalinger på sociale medier bekymrer Alexander Wieck Fjældstad. Han understreger overfor TV 2, at alle kirurgiske indgreb kan have konsekvenser.

- Jo dybere man klipper, jo større risiko er der for, at det får konsekvenser. Det er derfor vigtigt med en individuel vurdering, om nedsat bevægelighed af tungen er en sandsynlig årsag til barnets problemer, siger han.

- Der er desuden større risiko med en tur til Holland. Man skal være orienteret om, at der er mulige komplikationer, for det bliver man ikke orienteret om, når man rejser fra Danmark og får en anbefaling på Facebook. Og så kan det godt være, at man får det at vide dernede, men så står man der jo allerede.

Personlige erfaringer er ikke godt nok

Alexander Wieck Fjældstad bakkes op af næstformand for danske øre-næse-halslægers organisation, Thomas Qvist Barret.

Begge fremhæver den nationale kliniske retningslinje for undersøgelse og behandling af ankyloglossi (stramt tungebånd, red.), der udkom i 2020. Læger tager udgangspunkt i netop disse, når de vurderer, om de skal klippe et stramt tungebånd.

- Vi vurderer patienterne og tager på den baggrund en beslutning, og vi klipper i henhold til retningslinjerne. Jeg har kendskab til, at der er nogen, der har gjort sig personlige erfaringer, som, de mener, er bedre og kan supplere retningslinjerne, og det kan vi ikke sige så meget andet til, end at indtil videre er det deres personlige erfaring, og vi vil jo gerne lave evidensbaseret behandling, siger han.

Ifølge Thomas Qvist Barrett er lægerne på udenlandske klinikker mere villige til at klippe tungebånd, end man er i Danmark.

Og når man er blevet afvist af danske læger, er det dermed nærliggende for de danske forældre at rejse til lande som Holland, Tyskland og Sverige, hvilket er årsagen til, at danskere søger ud af landet, siger han.

Vil I fraråde, at man tager til udlandet og får det gjort, hvis man er blevet afvist herhjemme?

- Det ligger i forlængelse af, at vi fraråder et tungebåndsklip fra starten for det specifikke barn, siger han.

- Jeg har tillid til, at hvis vurderingen er gjort herhjemme, er det gjort i henhold til retningslinjerne, og det bakker vi op om. Men det er muligt for alle uanset branche at tage fejl, og derfor kan det være fair nok at få en second opinion herhjemme – men ikke nødvendigvis at få et afslag og rejse direkte til udlandet og få det gjort alligevel. Hvis det var mine egne børn, ville jeg have tillid til den danske måde at gøre det på.

Han efterlyser mere enighed blandt læger om, hvordan og hvornår man skal foretage indgrebet.

- Jeg må jo konstatere, at der findes sundhedsfaglige personer også herhjemme, som har en anden opfattelse, end de råd, der bliver givet i den nationale kliniske retningslinje, og det kunne da være skønt, hvis vi var mere enige om tingene.

Mangler viden om langtidseffekter

Også børnelægerne i Dansk Pædiatrisk Selskab advarer mod at få foretaget indgrebet i udlandet. Det skyldes den manglende videnskabelige forskning på området, sagde de 13. januar til TV 2.

TV 2 har spurgt Sundhedsstyrelsen, hvad de mener om, at flere og flere danskere tager til udlandet for at få klippet stramme tungebånd på deres børn. Styrelsen svarer skriftligt:

- Vi er bekendt med de mange klip, der bliver foretaget, og at det er et indgreb, som har været i stor stigning over de senere år. Mange forældre har problemer med at få deres børn til at spise, og har set, at der har været andre forældre, der har anbefalet klip i tungebåndet som en mulighed for hjælp.

- Sundhedsstyrelsen kan ikke anbefale, at børn får klip i tungebåndet, med mindre der er faglig grund til det, da der ikke er viden om langtidseffekter, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

TV 2 har efter udgivelse rettet formuleringen "tungens muskulatur" til "mundbundens muskulatur".