Lippert

Fagbevægelsen kan have hemmelig store bededag-trumf i ærmet

Hvis vilkår forringes, har arbejdsmarkedets parter forpligtigelse til at kompensere, står der i nuværende overenskomst.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) arbejder på at få etableret en folkeafstemning om store bededag, hvis ikke regeringen trækker forslaget om at afskaffe helligdagen tilbage.

Men alt imens der arbejdes på en folkeafstemning, så har fagbevægelsen mulighed at benytte et helt andet træk. Det bekræfter formand for FH, Lizette Risgaard, i TV 2-programmet 'Lippert'.

For der findes faktisk en løsning på problemet, som kan tages i brug, hvis store bededag afskaffes.

Overenskomst dikterer erstatning

Af industriens overenskomst fremgår det, at parterne har forpligtet sig til at kompensere, hvis et flertal i Folketinget forringer deres vilkår.

"Parterne er enige om, at hvor lovgivningen fremover måtte gribe ind i parternes bestemmelser og deraf affødte rettigheder, er parterne forpligtet til positivt at medvirke til, at det oprindelige aftaleforhold genoprettes i det omfang, det er teknisk og lovmæssigt muligt," står der i overenskomsten.

Og netop den mulighed bekræfter Lizette Risgaard, at parterne kan vælge at benytte i 'Lippert'.

Så er der vel intet til hinder for, at parterne – arbejdsgiver og arbejdstager – kan gå sammen og erstatte en afskaffet store bededag med en anden fridag?

- Det her handler om, at man fjerner noget, som lønmodtagerne har betalt en gang, siger Lizette Risgaard.

Lyn-analyse

Jeg stiller mig tvivlende over for, at det kan blive en fælles idé mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Arbejdsgiverne elsker nemlig forslaget om store bededag, fordi de gerne vil have den ekstra arbejdskraft og flere hænder. Men tanken om, at lønmodtagerne vil svare igen på en afskaffelse af store bededag ved at komme med et forslag til en ny fridag, er ikke helt umulig.

Processen er i gang

Men hvis Mette Frederiksen og regeringen står fast på at afskaffe store bededag, er der vel ikke noget til hinder for, at du – sammen med arbejdsgiverne – sætter jer ned og aftaler, at I bliver enige om at indføre en ny fridag – for eksempel 23. december?

- Jamen, det er der også nogen, der har.

Hvem har det?

- Jeg er sikker på, at de enkelte overenskomstejere sætter sig ned og finder et godt resultat, som de kan få medlemmerne til at stemme ja til.

Men kunne I ikke bare sætte jer ned og erstatte store bededag med en anden betalt fridag?

- Overenskomstejerne kan gøre, hvad de vil – altså dem, der forhandler nu.

Ny fridag rykker ikke ved krav om folkeafstemning

Alligevel holder Lizette Risgaard og FH fast i, at der skal være en folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag.

Derfor lancerede de tirsdag en underskriftindsamling for at bevare helligdagen.

Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Enhedslisten samt løsgænger Mette Thiesen bakker op om underskriftindsamlingen og dens budskab. Men en folkeafstemning vil i givet fald kræve opbakning fra mindst en tredjedel af Folketinget, hvilket de partier tilsammen ikke kan mønstre.

Og imens afviser regeringen fortsat at tage sit forslag om at afskaffe store bededag af bordet.

Et indgreb i den danske aftalemodel

Tror du, at en folkeafstemning mere realistisk, end at I går ind og finder en ny fridag?

- Det handler det ikke om. Det her handler om, at en regering tillader sig at bryde ind i de aftaler, der er på arbejdsmarkedet. De aftaler, der allerede er nu om fritid, fridag, tillæg, penge og erstatningsfridag, fjerner de med et, siger Lizette Risgaard.

Hun kalder det et indgreb i den danske aftalemodel.

- Hvis man går ind og bryder ind i vores aftaler, så synes jeg også, man skal sende den til afstemning, ligesom man gør med overenskomster.

Du kan se hele interviewet med Lizette Risgaard i programmet 'Lippert' på TV 2 PLAY.