Antallet af voldtægtsdomme er eksploderet
Organisationen Everyday Sexism Project forudser, at nye tal for voldtægtsdomme starter diskussion om kvinders hævn og mænds retssikkerhed.
Tallene taler sit tydelige sprog.
Uanset hvilket parameter, man zoomer ind på, har antallet af voldtægtsdomme taget et markant hop i 2022 sammenlignet med tidligere år.
Det viser tal fra Rigsadvokaten, som TV 2 har fået aktindsigt i.
- Det tyder på, at flere af dem, der begår voldtægter, rent faktisk bliver dømt. Og det er jo både glædeligt for ofrene og for retssikkerheden generelt, siger Trine Baumbach, der er professor i strafferet på Københavns Universitet, til TV 2.
Hvor mange domme er der tale om?
Samtykkeloven trådte i kraft 1. januar 2021, og siden er antallet af voldtægtsdomme – både hvis man kigger på personer, sager og enkeltstående forhold – steget.
Både antallet af dømte sager og personer er steget med mere end 40 procent fra 2021 til 2022, mens antallet af enkeltstående forhold har taget et enormt spring fra 135 til 562 – svarende til over 300 procent.
Sidstnævnte stigning kan til dels forklares med to store sagskomplekser fra Københavns Vestegns Politi, der blot tæller for to personer og to sager, men som i alt indeholder 358 dømte forhold, oplyser Rigsadvokaten til TV 2.
Den ene er i medierne blevet kaldt hooligansagen, hvor Brøndby-hooliganen Kevin Adrian Werner blev dømt for talrige overgreb og voldtægter mod drenge og unge mænd. Den anden handler om en 35-årig mand, der blev dømt for et stort antal voldtægter mod tre kærester.
Men selv hvis man ser bort fra de to store sagskomplekser, er alle grafer opadgående, og det skyldes flere parametre, mener Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet på Københavns Universitet.
Forældede forestillinger om "rigtig voldtægt"
Siden samtykkelovens komme er der ifølge ham gennem både uddannelse og debat sket en forbedring af politiets vurdering af forurettedes forklaringer.
- Det omfatter blandt andet bedre kendskab til traumereaktioner, forståelse for forsinkede anmeldelser og et opgør med forældede forestillinger om ”rigtige” voldtægtssager. Det betyder, at sagerne belyses bedre, og at efterforskningen oftere fører til opklaring, vurderer han.
- Der er nok også kommet mere fokus på, at passivitet ikke i sig selv er udtryk for samtykke og frivillighed, lyder det.
Er antallet af anmeldelser også steget?
Antallet af anmeldelser og sigtelser for voldtægt steg kraftigt, efter at samtykkeloven trådte i kraft i januar 2021.
Ifølge Politiken var der i 2020 1.396 anmeldelser og 1.079 sigtelser, hvilket i 2021 steg til 2.172 anmeldelser og 1.695 sigtelser. I september havde avisen nye foreløbige tal fra 2022, hvor politiet havde registreret 1.184 anmeldelser og rejst 875 sigtelser for voldtægt.
Langt fra i mål
Det stigende antal voldtægtsdomme er særdeles positivt, lyder det fra Zen Donen, der er talsperson i organisationen Everyday Sexism Project, der kæmper mod sexisme.
Men ifølge hende er vi langt fra i mål.
- Dommene udgør kun en brøkdel af, hvor mange voldtægter der bliver begået hvert år, siger hun.
Justitsministeriet udarbejder hvert år en såkaldt offerundersøgelse, hvor kvinder blandt andet bliver spurgt, om de inden for de seneste fem år er blevet udsat for voldtægt eller forsøg derpå.
Den seneste udkom i 2022 og viste, at flere havde svaret ja på det spørgsmål end nogensinde før.
Det gjorde 3,4 procent, hvilket ifølge justitsministeriet svarer til 62.000-81.000 kvindelige ofre i alderen 16-74 år.
Spørger man Zen Donen, er det derfor endnu nødvendigt at tage arbejdshandskerne på – både for at forebygge voldtægter og for at få dømt flere af dem, der begår dem.
Frygt for stempel som løgner
Ifølge hende kræver det at give flere incitament til at anmelde – og her mener hun blandt andet, at det vil gavne med en stor undersøgelse af det, der i politiet kategoriseres som falske anmeldelser.
Ifølge talspersonen trives misforståelser nemlig om, at det skulle være meget udbredt. Og det kan afskrække nogen fra at anmelde, hvis de frygter at blive stemplet som løgnere, mener Zen Donen.
- Når vi i Everyday Sexism Project er ude at tale med skoleklasser, hører vi fra lærere, at der florerer meget snak om, at man nærmest bare kan anklage enhver tilfældig på gaden og få dem dømt for voldtægt, siger hun.
Talspersonen peger også på, at kommentarspor til artikler om voldtægt sjældent går fri for påstande om, at kvinderne mangler hold i deres voldtægtsanmeldelser. Derfor mener hun også at kunne forudse automatreaktionen på denne artikel.
- De her nye tal vil afføde en diskussion om, at nu er retssikkerheden for unge mænd simpelthen væk. Og snakken kommer til at gå på, at nu kan kvinder bare tage hævn for forgodtbefindende, selvom det jo på ingen måde er tilfældet, siger hun.
Ingen mirakelkur
Trine Baumbach, professor i strafferet på Københavns Universitet, understeger da også, at man ikke må se samtykkelovgivningen som en form for "mirakelkur".
For hun hæfter sig ved, at opgørelserne ikke siger meget om, hvorvidt samtykkelovgivningen har haft en positiv indvirkning på antallet af voldtægter.
- Det ville være det mest lykkelige, hvis den nye lovgivning og politiets håndtering gjorde, at der blev begået færre voldtægter. Men det ved vi ikke noget om, siger hun.