På trods af massiv pladsmangel står flere arresthuse tomme
Der er ikke betjente nok til at holde vores nuværende fængsler åbne. Alligevel vil regeringen bygge nye.
På trods af massiv pladsmangel i de danske fængsler, blev der i 2022 nedlagt cirka 80 pladser.
Det oplyser Kriminalforsorgen, der driver landets fængsler, til TV 2.
Lukningerne trådte i kraft i november som led i en kriseplan på grund af mangel på fængselsbetjente.
Flere steder var bemandingen nemlig nået så faretruende lavt et niveau, at det ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at holde afdelingerne åbne, fortæller direktør i Kriminalforsorgen, Ina Eliasen:
- Vi så ind i et efterår, hvor vi manglede så mange betjente, at vi blev nødt til at gøre noget drastisk. Og det er drastisk at lukke pladser, når man samtidig mangler så mange pladser, men det er sikkerheden i fængslerne, der kommer først.
I praksis betyder beslutningen, at flere arresthuse i Danmark lige nu står helt tomme, mens der andre steder er så stor overbelægning, at der må bo flere indsatte per celle, og at besøgslokaler og motionsrum inddrages til at opbevare fanger.
Renoveret for millioner
Det er Horserød Arrest og Polititorvets Arrest med plads til henholdsvis 31 og 25 fanger, der er blevet lukket midlertidigt.
Derudover har Kriminalforsorgen udskudt genåbningen af Køge Arrest.
Køge Arrest har siden 1. januar 2022 været under ombygning, fordi man på grund af netop pladsmangel i fængslerne vil udvide kapaciteten fra 48 til 60 pladser.
Der er budgetteret 22 millioner skattekroner til udvidelsen, men på nuværende tidspunkt er det usikkert, hvornår arresten kan genåbne, fordi der ikke er noget personale.
- Det er mere end ærgerligt, at vi etablerer gode, nye pladser, og så ikke kan bruge dem, fordi der ikke er nok personale. Men vi har ansvaret for sikkerheden, og som det ser ud nu, er vi nødt til at holde afdelingerne lukkede, siger Ina Eliasen.
Vælter sig i fanger
Direktøren i Kriminalforsorgen understreger dog, at beslutningen om at lukke pladserne er med til at løse en række udfordringer, fordi der er blevet frigjort personale, der kan hjælpe med at få vagtplaner til at hænge sammen i andre fængsler.
Den køber fængselsforbundets formand, Bo Yde, ikke.
- Det ændrer jo ikke på den skæve fordeling mellem indsatte og personale. Der bliver ikke færre indsatte af at lukke pladser, de fordeles bare ud på større fængsler og arresthuse, hvor personalet så skal løbe endnu hurtigere, siger han til TV 2.
Bo Yde ser lukningerne som et bevis på, at det danske fængselsvæsen er på sammenbruddets rand.
- Kriminalforsorgen har behov for livreddende førstehjælp. Vi er ikke betjente nok til at drive fængslerne, og samtidig vælter vi os rundt i indsatte, siger han og tilføjer:
- Vi er på vej ud over skrænten.
De sidste ti år er der forsvundet knap 30 procent af landets fængselsbetjente.
I 2017 var der således 2320 betjente til at varetage cirka 3500 indsatte, mens der i 2022 var 1890 betjente til at varetage cirka 4100 indsatte.
Urealistiske planer
Kriminalforsorgen er underlagt Justitsministeriet, og derfor er regeringen udmærket bekendt med, at der ikke er personale nok til at holde Danmarks nuværende fængsler åbne.
Alligevel har SVM-regeringen planer om både at bygge et nyt fængsel med plads til 400 fanger og et nyt arresthus med plads til 400 fanger.
Det fremgår af regeringsgrundlaget og en aftale om Kriminalforsorgens økonomi.
TV 2 har talt med flere professorer og Bo Yde, der alle mener, at planerne er "dybt urealistiske", fordi der ingen betjente er til at passe fangerne i et nyt fængsel.
Læs mere om regeringens planer på fængselsområdet og kritikken af planerne her.
Bløder betjente
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) siger i et skriftligt svar til TV 2, at han anerkender den "vanskelige situation", som Kriminalforsorgen befinder sig i.
- De ansatte oplever en meget presset hverdag. Det er uholdbart, skriver ministeren og tilføjer, at man derfor har igangsat arbejdet med at styrke rekruttering og fastholdelse af fængselsbetjente.
Siden 2017 har der været fokus på at rekruttere og fastholde fængselsbetjente.
Der er brugt millioner af skattekroner på radioreklamer, lastbiler der kører rundt i landet og reklamerer for jobbet, nye pop-up-skoler og fastholdelsestillæg til de ansatte.
I samme periode er antallet af fængselsbetjente faldet med 430.