Priserne på al børnepasning stiger: - Det er en katastrofe, siger forældreformand
Der er stor forskel på, hvor meget forældre betaler, alt efter hvor i landet, de bor. Særligt taksten for forældrebetaling til SFO-tilbud er steget.
Landet over må forældre have flere penge op ad lommen for at sende deres børn i dagtilbud.
Forældrebetalingen for børnepasning i dagplejer, vuggestuer, børnehaver og SFO’er er steget mellem 3,5 og 4,9 procent fra nytår 2022 til nytår 2023.
Det viser en opgørelse foretaget af analysebureauet Bureau 2000, der har indsamlet takster på børnepasning fra landets 98 kommuner.
Den største stigning findes i SFO-tilbuddene – altså kommunernes fritidsklubber til børn efter skole. Her er den månedlige forældrebetaling i gennemsnit steget fra 1676 kroner til 1758 kroner i hele landet. Det er en stigning på 4,9 procent, fremgår det af analysen.
Og det bekymrer FOLA, Forældrenes Landsorganisation, der tror, at flere forældre vil vælge SFO-tilbuddene fra.
- Det er en katastrofe. På SFO-området vil det klart have den konsekvens, at flere forældre overvejer at lade deres børn gå hjem fra skole i stedet for i SFO, siger Signe Nielsen, formand for FOLA, til TV 2.
Hun fortæller, at hun allerede har hørt forældre sige, at de kan være nødt til at spare fritidstilbuddene væk.
Frygter, at det rammer udsatte børn
Samme bekymring har de hos pædagogernes fagforening, BUPL. Det fortæller Lars Søgaard, der er medlem af BUPLs forretningsudvalg.
Han peger på, at der er en stor risiko for, at det særligt går ud over børn fra hjem, hvor forældrene i forvejen har en presset økonomi.
- Vi frygter, at færre børn vil komme i SFO, og nogle gange er det også de børn, som har allermest brug for at have strukturerede fritidsrammer, som ikke kommer til at kunne bruge det, siger Lars Søgaard til TV 2.
Når det er på fritidsordningerne, at taksterne er steget mest, skyldes det, at der ikke er noget loft over, hvor meget kommunen må hæve forældrebetalingen. Siden 2009 er andelen af kommunernes driftsudgifter til SFO, der kommer fra forældrebetaling, gennemsnitligt steget fra 43 til 51 procent, fremgår det af analysen.
Vuggestuer, dagplejer og børnehaver er der derimod et loft for på 25 procent.
Mener ikke kvaliteten bliver bedre
Der er dog stor forskel på, hvor meget man skal betale for sit barns dagtilbud alt efter, hvilken kommune man bor i.
Ser man på dagplejetilbud, har Morsø den laveste takst på 2319 kroner. Gentofte har den højeste takst på 4405 kroner.
Priserne på SFO er også afhængige af, hvor man bor. I Ærø betaler forældrene under halvdelen af, hvad det koster at have sit barn i SFO i Vejle. Her er prisen 2237 kroner.
Signe Nielsen fra FOLA mener, at man bør indføre et loft for forældrebetaling på SFO-tilbuddene, så der er en grænse for, hvor meget de enkelte kommuner kan hæve forældrebetalingen.
- Du er ude i, at en SFO-plads næsten koster mere end en børnehaveplads gør. Forældrene betaler en større del af prisen for, at børn går i SFO, men de får ikke mere for de penge, siger Signe Nielsen.
Forældrene har kun set begyndelsen
Det er helt almindeligt, at kommunerne tager penge fra ét område til et andet for at dække stigende udgifter. Det forklarer Arne Ullum, der er chefredaktør på NB Medier, og som har indgående kendskab til kommunerne og deres økonomi.
- Man står imellem, om man skal skære på bemandingen på SFO'erne, ældrepleje og folkeskole, eller skal man forsøge at finde nogle ekstra indtægter, og så er det blikket falder på blandt andet SFO, for der kan man hæve forældrebetalingen, siger Arne Ullum til TV 2.
Og forældrene har kun set begyndelsen, siger eksperten. Han peger på, at minimumsnormeringer og stigende udgifter på handicapområdet er med til at presse kommunernes økonomi.
- Det bliver kun værre. Når kommunerne har stærkt stigende udgifter og ikke må bruge så mange penge, så vil vi se nedskæringer og takstforhøjelser på en lang række områder. De kommuner, der ikke har hævet taksterne så meget, vil blive tvunget til det i de kommende år, siger han.
Forskel på at lave SFO i Thy og på Nørrebro
Lars Søgaard fra BUPL peger på, at man var klar over, at der ville komme en ekstraregning på dagtilbuddene – for at finansiere minimumsnormeringerne. Men han mener, at kvaliteten af dagtilbuddene forringes, og peger på, at normeringen i SFO'erne i dag er på én voksen til 18 børn.
Kommunernes Landsforening skriver i et skriftligt svar til TV 2, at kommunerne arbejder "benhårdt på at levere et ordentligt tilbud i landets SFO'er".
- Det kan dog mærkes, at alle velfærdsområder er presset på økonomien, og at vi derfor er nødt til at foretage nogle svære prioriteringer lokalt. Men ligesom der er forskel på tilbuddene fra kommune til kommune afhængig af lokale ønsker og behov, så varierer forældrebetalingen også, siger Peter Pannula Toft, kontorchef i KL.
Han skriver yderligere, at kommunerne har behov for, at der er fleksibilitet i forhold til, hvordan de finansierer de opgaver, de skal løses.
- Der er forskel på at lave SFO i Thy og på Nørrebro. Derfor skal der være mulighed for at lave tilbud, som giver mening lokalt. Både i forhold til organisering og økonomi. Men selvfølgelig skal det være et opmærksomhedspunkt, at man sikrer god adgang til SFO-tilbud i hele landet, og at vi skaber nogle rammer for børns fællesskaber og trivsel efter skole. I de drøftelser indgår prisen selvfølgelig også.