Coronavirus

Coronafølger "åd" noget af ph.d.-studerendes hjernekapacitet

Et nyt forskningsstudie viser, at tre ud af fire, der søger hjælp mod senfølger efter corona, er veluddannede kvinder i 40'erne.

Selve coronaen var ikke specielt hård, da den ramte nu 36-årige Lise Houe.

Men den gik bare ikke over igen, efter at hun blev smittet i januar 2022.

- Jeg blev ved med at være svimmel og enormt træt. Da jeg efter to uger begyndte igen på mit arbejde som ph.d.-studerende på Aarhus Universitet, gik det helt ned ad bakke, siger hun.

Hun er en af mange i gruppen af veluddannede, velfungerende kvinder i alderen mellem midten af 30'erne og omkring de 60 år, som totalt dominerer tilstrømningen til senfølgeklinikkerne efter corona.

Det viser et nyt forskningsstudium fra forsknings- og konsulenthuset Defactum i Region Midtjylland og Aarhus Universitetshospital.

Corona "åd" noget af Lises hjerne

Mellem 5 og 10 procent af alle, der har haft covid-19, får langvarige symptomer. For nogle er senfølgerne så svære, at de søger hjælp på en senfølgeklinik.

Herunder Lise Houe, efter at hendes første forsøg på at vende tilbage på arbejde endte i en fuldtidssygemelding – helt frem til oktober i 2022.

- Jeg havde det, som om at corona havde spist noget af min hjerne. Senfølgeklinikken kaldte det for "hjernetåge", siger hun.

- Jeg kunne ikke følge en samtale og bad min mand kun give kortere beskeder og talte selv meget langsomt. Jeg følte mig mere end halveret i, hvem jeg var og kunne næsten ikke tage mig af vores to børn, siger Lise Houe.

Hun mener dog, at hun har lært noget vigtigt.

- Jeg tænker meget nu, hvor jeg er begyndt på arbejde igen tre timer om dagen, på at trække vejret, være i balance og holde pauser, for det gjorde jeg ikke før.

- Så jeg har også tænkt, om jeg simpelthen var overanstrengt. Man er jo rigtigt meget på i en travl børnefamilie, siger hun.

Bør vaccineres

Forskerne bag studiet er overraskede over, hvor mange der er sygemeldt med svære senfølger og har brug for genoptræning.

En af studiets forfattere, professor og overlæge Berit Schiøttz-Christensen, mener, at vaccination til en bredere aldersgruppe må genovervejes.

- Vi vaccinerer allerede borgere i 50'erne. Det tyder på, at vaccinerne reducerer sygdomsbyrden i det akutte forløb og derved relativt også reducerer sværhedsgraden af senfølger.

- Når vi ser så svære senfølger for disse kvinder i 40'erne, er det nærliggende at overveje, om også de burde få tilbudt endnu en vaccine, siger professoren.