Ellie er "et nyt barn", efter hun fik et klip – men danske børnelæger fraråder det
Frederikke Vikkelsø Jensen har gjort det stik modsatte af, hvad danske børnelæger anbefaler. Og det har, ifølge hende, virket.
Det var en svær beslutning at rejse til udlandet og få klippet sin datters tungebånd, men det eneste, Frederikke Vikkelsø Jensen fortryder, er, at hun ikke gjorde det noget før.
I de første mange måneder af datteren Ellies liv havde hun svært ved at amme. Ellie kunne ikke danne vakuum, og hun spildte mælken ud af mundvigen. I stedet slugte hun en masse luft. Og det virkede som om, hun havde svært ved at være i sin krop.
- Jeg synes, der var mange ting, der pegede i retning af, at det var noget inde i munden, der besværede hende, fortæller Frederikke Vikkelsø Jensen, der hurtigt begyndte at mistænke, at Ellies tungebånd måske var for stramt.
Så Frederikke Vikkelsø Jensen kontaktede en øre-næse-halslæge, der vurderede, at Ellies tungebånd ikke var for stramt.
Hun kontaktede en anden øre-næse-halslæge, og her var vurderingen, at det var for stramt, men at et klip af tungebåndet ikke ville have en effekt.
En ny læge sagde, at Frederikke Vikkelsø Jensen måske skulle acceptere, at hendes datter havde kolik. Men Frederikke Vikkelsø Jensens mavefornemmelse sagde noget andet.
- Jeg kunne ikke blive ved at holde ud at se på, at der var noget, der generede Ellie, uden at gøre noget ved det. Min tillid var ved at forsvinde. Jeg følte, at det sted, vi kunne få den bedste behandling, var i Holland. Og man er nødt til at lytte til sin mavefornemmelse, siger hun.
Og Frederikke Vikkelsø Jensen fik ret.
1. december fik datteren Ellie, der er syv måneder gammel, klippet sit tungebånd på en hollandsk tandklinik. Nu er hun gladere og trives bedre, siger Frederikke Vikkelsø Jensen.
Ellie og Frederikke Vikkelsø Jensen er en del af et fortsat ukendt antal danske familier, der hvert eneste år tager turen til udlandet for at få klippet et for stramt tungebånd på deres børn dybere, end man er villig til at gøre i Danmark.
Flere forældre og behandlere er overbeviste om, at stramme tungebånd kan være årsag til problemer med søvn og amning, luft i maven, opstød og sågar senere hen forkert tandstilling. Og de mener, at man i Danmark er for tilbageholdende med at operere tungebånd.
Holder "danskerdage"
Nøjagtigt, hvor mange danskere, der vælger at rejse langt for indgrebet, findes der ikke tal for, men især en hollandsk klinik er populær.
TV 2 har kontaktet ejeren af den pågældende klinik, men hun ønsker ikke at lade sig interviewe eller at sige, hvor mange danskere der har søgt behandling hos hende.
- Vi har ikke nogen sikre tal på det, men jeg ved, at hun har lavet "danskerdage" dernede, for simpelthen at imødekomme det behov, der er, siger Ulla Lebahn, der er privatpraktiserende ergoterapeut.
Hver dag ser Ulla Lebahn klienter, hvis problemer kan blive løst, hvis man klipper deres tungebånd dybere, end man kan og må i Danmark, mener hun. Og hun kritiserer de danske sundhedsmyndigheder for at være for tilbageholdende med at diagnosticere og behandle stramme tungebånd hos børn.
- Næsten 100 procent af dem, der kommer ind af døren - hvis du kigger dem under tungen, så har de et stramt tungebånd, siger hun.
Derfor tøver Ulla Lebahn ikke med at anbefale sine klienter at søge mod udlandet.
- Ser jeg et trivselsproblem, som peger i retning af, at der er en underliggende årsag, som kan repareres, så fejler jeg som fagperson, ved ikke at gøre noget ved det. Også selv om størstedelen af det danske sundhedsvæsen ikke er kommet dertil endnu, slår hun fast.
Men det er i stik mod, hvad danske børnelæger anbefaler.
Mangler evidens
Der mangler nemlig videnskabeligt evidens for, at det operative indgreb har en gavnlig effekt på andre end ammebørn med påviseligt kort tungebånd, siger børnelægerne i Dansk Pædiatrisk Selskab.
De advarer om, at indgrebet ikke nødvendigvis giver de positive effekter, som bliver fremhævet ved indgrebet, og den manglende videnskabelige forskning på området får lægerne til ligefrem at fraråde indgrebet i udlandet.
- Så længe, der ikke er evidens eller stærke indicier for, at der er effekt af det her dybe tungebåndsklip på de omtalte symptomer, nej, så kan vi bestemt ikke anbefale det, siger Klaus Birkelund Johansen, der er overlæge og bestyrelsesmedlem i Dansk Pædiatrisk Selskab, til TV 2.
Kan I som læger ikke tage fejl?
- Jo bestemt, og jeg må da indrømme også at have taget fejl i min karriere som læge, så selvfølgelig kan vi det. Det understreger måske mere behovet for at få det undersøgt, end behovet for på nuværende tidspunkt at lave en holdningsændring, siger Klaus Birkelund Johansen.
Skal vi så bare leve med det?
Halvanden måned efter, at Ellie fik klippet sit tungebånd, er Frederikke Vikkelsø Jensen lettet. Hendes datter har det godt, bedre end før. Men hun føler sig samtidig svigtet af systemet i Danmark.
- I dag spiser hun. Hun sover, hun tager flasker, uden at det generer hende. Jeg har lyst til at sige, at det er et nyt barn, vi har fået med hjem, siger hun.
- Men jeg synes, det er tankevækkende. Vi er så dygtige til så mange ting i Danmark. Men de danske læger ved ikke nok om det her. Skal man så bare leve med det, fordi vi ikke ved nok om det?