Danmark har købt nye kampfly for 15 milliarder kroner, mens billige droner afgør krige
F-35 skal have en pilot ombord, men næste generation af kampfly kan måske blive ubemandede, vurderer ekspert.
2023 var kun lige begyndt, da luftalarmen i Kyiv hylede.
45 russiske droner blev i løbet af nytårsaften og -nat skudt ned i det, der var et nyt angreb på den ukrainske hovedstad.
Landets luftvåben fik i midlertid afværget de ubemandede og frygtede droner, som ifølge Kristian Søby Kristensen, seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, har fået en større og vigtigere rolle, end man havde regnet med.
Men mens dronerne har fået en vigtig funktion i krigen i Ukraine, venter det danske forsvar på dets 27 F-35-kampfly.
De har været længe undervejs og er stadig ikke kommet til Danmark.
Så spørgsmålet er, om de samlet 15 milliarder kroner dyre fly er blevet forældet, allerede inden de er kommet ind i dansk luftrum? Og om de er pengene værd, nu når droner har fået den så afgørende rolle i den krig, der lige nu udspiller sig i Europa?
En erstatning
F-35 er først og fremmest købt til at erstatte de op til 40 år gamle F-16-fly og sikre, at Flyvevåbnet også i fremtiden effektivt kan bidrage til forsvar af nationen, forklarer Stig Hestbech.
Han er kaptajn, underviser ved Center for Luft- og Rumoperationer på Forsvarsakademiet og er stedets F-35-ekspert.
- De opgaver, som F-16 varetager i samarbejde med Flyvevåbnets Air Control Wing, er blandt andet overvågning af og air policing i dansk luftrum og eventuelt assistance til eksempelvis nødstedte eller kaprede luftfartøjer. Der vil man gerne have et menneske i loopet, når der skal træffes vigtige afgørelser. Så selvom der er gode sensorer på mange droner, vil det ikke kunne erstatte mennesker til de opgaver endnu, siger Stig Hestbech.
F-16-flyene har også været flittigt brugt i internationale operationer til for eksempel støtte for landtropper i kamp, og selvom det foregår i en tæt koordination mellem dem i flyene og dem på jorden, vil opgaven i nogle tilfælde godt kunne blive varetaget af en bevæbnet drone i fremtiden, vurderer Stig Hestbech.
En flyvende computer
Historien om F-35 begynder helt tilbage i 1997.
Dengang besluttede Danmark sig for at deltage i det internationale udviklingssamarbejde, der skulle blive til det fly, som fik navnet F-35.
Her 26 år, mange forhandlinger og udskydelser senere, står de første seks danske udgaver af F-35 på Luke Air Force Base i Arizona i USA klar. Derovre er danske piloter lige nu i gang med at lære at flyve dem. For som Stig Hestbech forklarer, er det af de mest avancerede kampfly i verden.
På hans bord står en miniatureudgave af det nye kampfly, og han kan fortælle længe og detaljeret om al den teknik, som gør F-35 til "en flyvende netværksforbundet supercomputer". Det er med andre ord en helt anden maskine, end de droner, der jævnligt krydser grænsen mellem Ukraine og Rusland.
- Der er avancerede sensorer og så meget computerkraft ombord, og den kan behandle mange flere oplysninger og gøre dem tilgængelige for piloten på en helt anden måde, end vi har gjort tidligere, fortæller Stig Hestbech.
Løven på savannen
I krigen i Ukraine bliver droner særligt brugt til overvågning, rekognoscering og til at ramme mål på landjorden.
Det forklarer Kristian Søby Kristensen fra Center for Militære Studier. Fordi det aldrig er lykkedes for russerne at få luftherredømmet, har dronerne fået den store og afgørende rolle i krigen.
Logikken er, at hvis russerne havde haft total kontrol over Ukraines luftrum, ville dronerne ikke have haft samme betydning i krigen. Kampflyene er stadig overlegne i sådan krig.
- De er stadig løven på savannen, som Kristian Søby Kristensen siger.
Han forklarer, at droner ikke bliver brugt til egentlig luftkamp. De er for langsomme, og det er for nemt for fjenden at finde dem og jamme dem – altså at forstyrre deres elektroniske kommunikation.
- Der er ingen droner, som vil være farlige for en F-35. Det, som et avanceret kampfly kan, er at kæmpe mod andre avancerede kampfly, siger Kristian Søby Kristensen.
Et "fattigmandsluftvåben"
Hvad droner kan få af betydning for en krig, fik man en fornemmelse af i 2020.
Armenien og Aserbajdsjan var endnu engang i væbnet konflikt med i hinanden om området Nagorno-Karabakh. Aserbajdsjan brugte denne gang droner i stor stil til at få overtaget.
Både Stig Hestbech og Kristian Søby Kristensen fortæller, at verden her så et forvarsel om, hvordan de relativt billige og ubemandede droner kunne bruges i krig, og hvordan de kunne få betydning for udfaldet af den. Dengang kaldte Karsten Marrup, der er leder af Center for Luftoperationer på Forsvarsakademiet, droner for et slags “fattigmandsluftvåben” i Berlingske.
- Det er en billig måde for en stat at få kapaciteter, som man ellers kun kunne få med dyre kampfly og dyre piloter. Du har så at sige bomben uden behovet for flyet, sagde Karsten Marrup.
Men det, der er dronens fordel, er også dens ulempe. For godt nok er de ubemandede, men de er ikke nødvendigvis førerløse. Der skal sidde en person et eller andet sted og styre den, og som Kristian Søby Kristensen siger, er det det, der “gør den sårbar”.
- Det tager lidt tid for signalet at komme fra joysticket, op til en satellit og ned til dronen. Det er en forbindelse, der kan jammes. En mand i et fly kan træffe nogle mere komplekse beslutninger hurtigere, end en drone kan gøre nu, siger han.
Droner og kampfly i samarbejde
“Nu” og “endnu” er ord, der går igen, når man taler om droner. For det hele er et spørgsmål om tid, før teknologien er langt nok fremme.
Eksempelvis fortæller Stig Hestbech, at F-35 er et femtegenererationskampfly. F-16 er generation 4 – eller måske generation 4,3 med de opdateringer de danske fly har fået, og når udviklingen når til generation 6, kan man formentligt vælge at flyve med en pilot ombord eller undlade piloten afhængig af opgaven – og på den måde bliver det en slags drone.
- Man kan forestille sig, at der er flere og flere missioner, som kan overgå til droner, men der vil stadig være nogle, hvor man gerne vil have en pilot med. Så i fremtiden vil det være sådan, at man fra mission til mission beslutter, om man vil have en pilot med eller ej, siger Stig Hestbech.
Flere nationer udvikler på droner, der bliver i stand til at arbejde tæt sammen med F-35 kampfly. Der er eksempelvis et koncept, som hedder “loyal wingman", og som handler om, at en drone flyver sammen med kampflyet og måske sendes ud foran for at indhente efterretninger, vildlede, jamme eller engagere fjendtlige luftforsvarssystemer.
- Så det handler ikke om, at kampflyet bliver gjort forældet af dronerne. Det handler om, at kampflyet i højere grad vil samarbejde med forskellige droner, som vil være lokalt styret og derfor kan bidrage til kamp på en anden måde, siger Kristian Søby Kristensen.
Se 'De danske kamppiloter' mandage på TV 2 klokken 20.50 eller på TV 2 PLAY nu.