Titusindvis af danske husejere mangler klart svar om fjernvarme – kritisabelt, mener professor
En lang række kommuner har ved årsskiftet ikke – som aftalt – kunnet give et klart svar på, om borgerne kan skifte fra olie og gas til grøn energi.
Titusinder af danskere med olie- og gasfyr har endnu ikke fået at vide, hvornår de kan få leveret fjernvarme til deres hjem.
Det svar burde de ellers efter planen have fået senest ved årsskiftet på baggrund af en aftale fra juni sidste år mellem den daværende regeringen samt et bredt flertal af Folketingets partier og Kommunernes Landsforening (KL).
Planen sigter mod at fremskynde udrulningen af fjernvarme til alle de godt 400.000 husstande, som for nuværende får deres hjem opvarmet med gas.
Alle ejendomsejere med gas- eller oliefyr i områder, der i dag er gasforsynede, skulle ifølge aftalen senest 1. januar 2023 få "klar besked" omkring muligheden for at blive koblet på fjernvarme eller andre grønne opvarmningskilder.
Men borgere i en lang række kommuner landet over må to uger inde i det nye år væbne sig med tålmodighed, for en afklaring vil først ske et stykke inde i 2023.
Borgere i eksempelvis Svendborg, Næstved, Hillerød og Allerød har modtaget en besked om, at de endnu ikke kan få afklaring på, om der kommer fjernvarme eller anden fossilfri opvarmning såsom en varmepumpe i deres område.
I Næstved Kommune skyldes det, at nogle områder stadig mangler at blive undersøgt færdigt, og i Svendborg lyder det, at "grundig og realistisk varmeplanlægning tager tid". Derfor er det uvist, hvad der skal ske med varmeforsyningen i enkelte områder af kommunen.
Endelig skal visse områder i Hillerød Kommune inden 1. april i år undersøges nærmere af Hillerød Forsyning, før der kan ske en afklaring af muligheden for at få fjernvarme.
Dilemma for boligejere
Dermed er titusindvis af danske husejere med et ældre gasfyr endt i et energi-dilemma – for hvad gør man, hvis fyret pludselig står af, og den fremtidige energilevering til hjemmet samtidig er usikker?
Brian Vad Mathiesen er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet. Han mener, det er for dårligt, at mange danskere ikke kan få et klart svar omkring energisituationen i deres hjem.
- Den manglende afklaring omkring udrulning af fjernvarme i en række af landets kommuner er kritisabel. Det er afgørende at vide, hvornår får man kan få leveret en ny energiform, og det skaber stor usikkerhed blandt borgerne, siger han til TV 2.
Boligejere med gasfyr kunne ifølge professoren i det mindste have fået stillet en dato i udsigt for, hvornår der forventes en afklaring.
Klar besked fra statsministeren
Brian Vad Mathiesen påpeger, at statsminister Mette Frederiksen (S) havde lovet landets boligejere med gasfyr "klar besked" senest 1. januar 2023 omkring muligheden for at få fjernvarme.
Det skete på et pressemøde i Spejlsalen 20. april sidste år, hvor statsministeren sagde, at de høje gaspriser pressede rigtig mange familiers økonomi og tilføjede:
- Regeringen vil derfor indgå en aftale med kommunerne, der sikrer, at alle borgere inden udgangen af det år, vi er i gang med, får en klar besked: Kan jeg få fjernvarme? Hvornår får jeg fjernvarme? Og hvis ikke der kommer fjernvarme, er en varmepumpe så det rigtige svar? lød det fra Mette Frederiksen.
Stor logistisk opgave
De forsinkede svar fra en række kommuner er i direkte modstrid med politikernes hensigt.
Men ifølge energiprofessoren er det ikke overraskende, at alle kommuner ikke har kunnet levere et klart svar til boligejerne ved årsskiftet.
- Det er helt forventeligt, lyder det fra Brian Vad Mathiesen.
Processen med at udarbejde varmeplaner i de enkelte kommuner har taget længere tid end forventet. Det skyldes blandt andet, at visse cirkulære først blev sendt ud til kommunerne i efteråret 2022.
Samtidig er det en stor logistisk opgave for kommunerne at planlægge selve rørlægningen af fjernvarmen og en dyr affære, der kræver store investeringer.
SF: Skylder et klart svar
SF's Klima-, Energi- og Forsyningsordfører, Signe Munk, mener, at de forsinkede svar til mange af landets ejere af et gasfyr skaber stor uvished.
- De galoperende prisstigninger skaber usikkerhed om danskernes privatøkonomi, men det bliver ekstra usikkert, når man ikke ved, hvad man kan få af varmekilde, siger hun til TV 2.
Kommunerne skylder ifølge klimaordføreren at give et klart svar omkring muligheden for at blive koblet på de grønne varmekilder.
- Det skal sikre, at danskerne ikke kommer til at kaste sig ud i dyre fejlinvesteringer, mens de venter på en afklaring fra myndighederne, forklarer Signe Munk.
46 kommuner har indtastet varmeplaner
Landets kommuner har fået til opgave at udarbejde individuelle varmeplaner.
Efterfølgende skulle disse senest ved udgangen af 2022 lægges ind i det centrale system kaldet Plandata for at skabe et overblik over muligheden for udrulning af fjernvarme i hele landet.
Hos Dansk Fjernvarme følger man udviklingen af kommunernes varmeplaner i Plandata, og en opgørelse per 11. januar viser, at i alt 46 af landets 98 kommuner havde opdateret og indtastet deres kommunale varmeplaner i systemet.
Kommunerne er følgende:
Hjørring, Aalborg, Favrskov, Fredericia, Frederikssund, Tårnby, Ballerup, Herlev, Hvidovre, Faxe, Solrød, Gribskov, Lejre, Stevns, Billund, Silkeborg, Skanderborg, Morsø, Odsherred, Frederikshavn, Vesthimmerland, Struer, Randers, Ikast Brande, Varde, Rebild, Tønder, Aabenraa, Svendborg, Sønderborg, Næstved, Holbæk, Dragør, Furesø, Lyngby Taarbæk, Rudersdal, Hillerød, Helsingør, Vallensbæk, Hvidovre, Greve, Holstebro, Vejle, Esbjerg, Middelfart og Roskilde.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet oplyser til TV 2, at enkelte kommuner, som ikke har gasområder, har været undtaget fra at indtaste deres varmeoplysninger.
Selvom de nævnte kommuner har offentliggjort deres varmeplaner i det centrale system, er det ikke ensbetydende med, at alle borgere har fået et konkret svar omkring tilkobling på fjernvarmenettet.
Eksemplerne fra blandt andet Hillerød, Svendborg og Næstved viser, at det langt fra alle borgere, der ved årsskiftet kender deres fremtidige fjernvarmesituation.
Uheldig forsinkelse
Chefkonsulent Nicolai Kipp fra Dansk Fjernvarme forventer, at en stor del af de kommuner, som mangler at indberette deres varmedata, vil indberette dem i løbet af januar.
- Det er rigtig ærgerligt, at alle ikke er færdige, men kommunerne har forskellige udgangspunkter, og nogle har ikke lavet varmeplaner i mange år, siger han til TV 2.
Nicolai Kipp kalder forsinkelsen for "uheldig", men påpeger samtidig, at mange kommuner har været under et stort tidspres det forgangne efterår for at komme i mål med varmeplanerne til årsskiftet 2022/23.
Deadlinen har været kort, og det er ikke intentionerne i de enkelte kommuner, den er gal med, lyder det.
- Kommunerne har aldrig været udsat for så stort et arbejdspres. Der findes mange gode forklaringer på, at nogle kommuner ikke er kommet i mål, men det er ærgerligt med forsinkelsen, for mange borgere sidder og venter på svar, siger Nicolai Kipp.