To brødre var næsten uadskillelige, indtil familiekonflikter førte til bitter arvestrid

De gode minder står i kø, når 61-årige Michael Enslev tænker tilbage på de oplevelser, han har haft sammen med sin tre et halvt år ældre storebror.

Fra ungdomsårene og langt ind i voksenlivet var de meget tætte og brugte en stor del af deres fritid i hinandens selskab på at dyrke fælles interesser. Blandt andet for motorcykler og sport.

Opvæksten i Højby ved Odense med forældrene og deres efternøler af en lillesøster husker han i det hele taget som god og upåklagelig.

Men i 2003 begyndte familiens stærke sammenhold at krakelere.

Efter 46 års ægteskab blev forældrene skilt, faren fik tiltagende alkoholproblemer og der opstod splittelse i familien.

Brødrene gled gradvist fra hinanden, og deres forhold kørte skævt, da de endte på hver sin side af en konflikt.

Ved farens død i 2010 gik det helt i hårdknude.

Michael Enslev blev gjort arveløs og fik kun udbetalt sin tvangsarv, mens hans to søskende delte langt størstedelen af arven efter faren.

Ifølge Michael Enslevs oplevelse af forløbet havde hans søskende – og ikke mindst storebroren – en finger med i spillet ved oprettelsen af farens testamente.

Han følte, at broren gik bag hans ryg og prioriterede pengene højere end deres indbyrdes forhold.

Fra tæt brødreforhold til uvenskab

Michael Enslev kan ikke sætte fingeren på, præcist hvornår det begyndte at gå galt mellem ham og hans storebror.

Fra de var 18-20 år gamle og et par årtier frem havde de været næsten uadskillelige. Og set udefra lignede de det ideelle søskendepar.

De tog på motorcykelture, ejede en båd i fællesskab, spillede tennis, fodbold og badminton sammen, og i en årrække boede de i samme ejendom i Odense med deres familier.

Michael Enslevs datter var jævnaldrende med brorens to sønner. Så deres børn havde også stor glæde af hinanden, mens de voksede op.

Da Michael Enslev sidst i 30’erne mødte en ny kvinde, giftede sig og fik børn igen, begyndte brødrene langsomt at glide fra hinanden.

Men det var dog primært forældrenes skilsmisse efter 46 års ægteskab og farens tiltagende drikkeri, der gav anledning til splid i familien.

Forældrene skulle nu inviteres separat til fødselsdage og andre sammenkomster, og der opstod flere konflikter.

Et skænderi mellem Michael Enslevs kone og hans søster førte til, at hans far ikke længere ville komme i hans hjem.

Selvom Michael Enslev forsøgte at opretholde forbindelsen til sin far og fortsatte med at besøge ham, blev konflikten aldrig løst. Det kom også til at påvirke hans børn.

Fremover sendte faren en hundredkroneseddel til sine børnebørns fødselsdage – uden et medfølgende kort eller en telefonopringning. Og efter to år på den måde blev det for meget for Michael Enslev.

Han kørte hen til sin far med den hundredkroneseddel, som hans søn skulle have haft, og gav ham den retur med ordene:

- Hvis du ikke engang kan ønske dit barnebarn tillykke, kan du beholde dine penge selv. Så kan du jo købe en ekstra flaske rom.

Michael Enslev kan i dag godt fortryde sit ordvalg, men på den anden side kunne han ikke "lade farens adfærd gå ud over sine børn længere", som han udtrykker det.

Hans bror tog imidlertid farens – og søsterens – parti, og det betød, at forholdet mellem brødrene kølnedes yderligere.

I det næste halvandet år havde Michael Enslev ikke kontakt til sin far, som døde i september 2010.

Ramte som en hammer i hovedet

I forbindelse med farens død fik Michael Enslev en god og lang telefonsamtale med sin bror.

Michael Enslev håbede på, at han og broren måske kunne genoptage deres tidligere så gode forhold.

Ved begravelsen fik Michael Enslev lov til at bære kisten i stedet for en af farens lillebrødre. Det var han taknemlig for.

Men da han et par dage senere deltog i et møde med farens advokat og sine søskende, fik han en ubehagelig overraskelse:

Bare ti dage før farens død var der blevet oprettet et vidnetestamente.

Heri stod der, at Michael Enslev kun var tiltænkt den obligatoriske tvangsarv, hvilket i dette tilfælde svarede til 8,33 procent af den samlede arv.

Hans bror og søster skulle dermed dele over 90 procent af den ikke ubetydelige arv imellem sig.

- Det var som at få en hammer i hovedet, husker Michael Enslev i dag den følelse, der ramte ham, da han hørte ordlyden i testamentet.

Han forsøgte dog at lade som ingenting og tog efterfølgende pæn afsked med sine søskende og advokaten.

Han tænkte, at han var nødt til at acceptere konsekvenserne af, at han ikke havde haft kontakt til faren i det sidste halvandet år af dennes liv.

Det gjorde dog ondt på ham, da han nærlæste testamentet og opdagede, at det var to af hans brors medarbejdere, der havde underskrevet det som vidner.

Han følte, at broren var gået bag hans ryg – ja, nærmest havde dolket ham i ryggen.

For spørgsmålet var, hvor meget hans far egentlig havde haft af indflydelse på fordelingen af arven.

Denne tvivl skulle senere blusse op igen med fornyet styrke.

En kærlig handling

Da Michael Enslev efterfølgende fortalte sin mor om fordelingen af farens arv, havde hun svært ved at forstå det, og hun blev meget fortørnet på hans vegne.

Hun syntes, at der skulle rettes op på den uretfærdighed, som hun, ifølge Michael Enslev, mente, der var blevet begået imod hendes yngste søn.

Hun ville derfor sørge for, at når hun engang gik bort, så skulle han have langt størstedelen, mens hans storebror kun skulle tildeles sin tvangsarv.

Michael Enslev blev rørt over sin mors beslutning, som han opfattede som en kærlig handling.

I februar 2012 gjorde hun så alvor af sit løfte. Hun bad sin søn om at bestille tid hos en advokat og køre med hende for at få oprettet et testamente.

Da moren efterfølgende skulle på domhuset for at underskrive papirerne hos notaren, måtte Michael Enslev dog pænt vente udenfor. For der skulle ikke herske tvivl om, at det skete på hendes foranledning.

Ifølge testamentet var Michael Enslev hovedarving og skulle have et beløb på flere hundrede tusinder kroner. Det præcise beløb vil han ikke afsløre.

Hans søster var også tiltænkt et beløb, mens storebroren kun ville modtage sin tvangsarv, der her svarede til 8,33 procent.

Moren holdt beslutningen om arvefordelingen for sig selv og fortalte ikke sine to andre børn om oprettelsen af testamentet.

Ligesom Michael Enslev jo heller ikke havde haft kendskab til fordelingen i sin fars testamente.

Sygdom førte til demens

I april 2013 blev Michael Enslevs mor pludselig alvorligt syg af meningitis.

Han fandt hende liggende i sin seng, helt konfus, og fik hende straks indlagt.

Det viste sig, at hun havde fået flere blodpropper i hjernen, og at det var livstruende.

I en uge lå moren i koma på Odense Universitets Hospital, mens hun blev behandlet. Herefter kom hun i to måneders genoptræning på et hjerneskadecenter, før hun blev udskrevet til eget hjem.

Men blodpropperne havde forårsaget en begyndende demens, som langsomt, men sikkert skred frem i de efterfølgende år.

I november 2017 blev moren efter et par faldulykker indstillet til plejehjem. Hun flyttede ind i en lejlighed på et afsnit for demente på Marienlund Plejecenter i Odense.

Da Michael Enslev – modsat sine søskende – også boede i Odense, gav de ham fuldmagt til at stå for morens økonomi.

I første omgang skulle han sætte deres mors hus til salg – hvilket lykkedes i august 2018.

Efter hussalget opstod der imidlertid en række uenigheder mellem Michael Enslev og hans søskende om, hvorvidt moren skulle give dem skattefri gavebeløb.

Michael Enslev mente ikke, at det var moralsk korrekt, da deres mor var for dement til at forstå, hvad det drejede sig om.

Han var ikke tryg ved, at det gik rigtigt til.

Af samme grund sendte Michael Enslev en ansøgning til amtet for at få indsat en værge for deres mor.

Men det fik han afslag på, da det ville være en større sag at få arrangeret. Desuden skønnede man ikke, at det var nødvendigt, eftersom Michael Enslev jo allerede havde fuldmagt over hendes økonomi.

Endnu et hårdt slag

Et par måneder senere, i starten af januar 2019, blev deres mor ramt af lungebetændelse.

Hun blev indlagt og døde allerede dagen efter på sygehuset.

Michael Enslev nåede lige at holde hende i hånden, før hun sov ind.

Han fik tilkaldt sine søskende, og ved fælles hjælp tømte de lejligheden på plejehjemmet og fik fat i en bedemand. De var enige om, at moren skulle bisættes ved siden af deres far.

Da de holdt møde med præsten, som skulle forberede sin begravelsestale, fortalte Michael Enslev blandt andet, at moren i de sidste år af sit liv havde været så dement, at hun ikke kunne genkende sine børnebørn.

Her brød hans søskende imidlertid ind og sagde, at det mente de ikke, at hun var. De havde ikke oplevet, at hun havde nogen problemer med at kende deres børn.

Dét fik Michael Enslev til at frygte, at hans søster og bror havde fundet på noget bag hans ryg. Igen.

Så efter ceremonien med bisættelsen kontaktede han skifteretten. De fortalte ham, at der var oprettet to forskellige testamenter.

Det ene var oprettet 9. februar 2012, og det andet, som var en såkaldt kodicil – også kaldet et tillægstestamente – var dateret 19. december 2018. Under én måned før morens død.

Ifølge det nye tillægstestamente skulle de tre søskende dele arven ligeligt med en tredjedel til hver. Denne beslutning var gjort ”uigenkaldelig”, som der stod.

Michael Enslev gjorde straks skifteretten opmærksom på, at han anfægtede ændringerne i tillægstestamentet. Han mente ikke, at det var gyldigt, eftersom hans mor var svært dement, da hun underskrev det.

Han kunne faktisk slet ikke forstå, hvordan det kunne lade sig gøre at oprette sådan et tillægstestamente, når hans mor befandt sig på en demensafdeling.

Det var underskrevet af en notar, som dermed bevidnede, at moren var ved sine fulde fem.

Michael Enslev var ikke bare ked af det og vred på sine søskende over, at de endnu engang var gået bag ryggen på ham. Han var også krænket over, at en notar havde indvilget i at lave et testamente, som gik imod hans mors vilje.

Han besluttede, at han ville tage kampen op og få omstødt tillægget, så han kunne få den arv, der efter hans mening tilkom ham.

Stævningen

Michael Enslev var ikke meget for at skulle lægge sag an mod sin egen bror og søster.

Han var klar over, at en arvesag ville blive en lang og opslidende affære, som ingen af parterne var tjent med.

Derfor forsøgte han i første omgang at løse stridigheden ved et forlig.

Det var hans søskende imidlertid ikke interesserede i, og de afslog det via deres advokat.

Michael Enslev så derfor ingen anden udvej end at anlægge en sag i skifteretten, og 29. august 2019 sendte han stævningen til sine søskende.

I svarskriftet fra deres advokat stod der blandt andet, at tillægstestamentet var et "klart udtryk" for morens egen vilje, og at hun var "fuldt ud klar over betydningen af ændringen" i forhold til det oprindelige testamente.

Dermed afviste hans søskende påstanden om, at deres mor led af svær demens. I stedet var der alene tale om en "moderat demens hos en 81-årig", som der stod i svaret.

Michael Enslev var meget uforstående overfor sine søskendes tilbagemelding, da flere undersøgelser havde vist, at moren allerede i 2017 havde fremskreden demens.

Han satte derfor sin lid til, at retslægerådet ville komme frem til en anden konklusion i den kommende retssag.

- Forhåbentlig vil tre års sygejournaler vægte højere end et besøg af en notar på 10-15 minutter, som Michael Enslev udtaler i programmet 'Når arven splitter os'.

Rettens afgørelse

Fredag 2. december 2022 – over tre år efter at Michael Enslev stævnede sine søskende – blev der afsagt dom i arvesagen ved skifteretten i Odense.

Retslægerådet konkluderede på baggrund af blandt andet sygejournaler og lægeudtalelser, at Michael Enslevs mor "på grund af fremskreden demens manglede evnen til at råde fornuftsmæssigt", da hun underskrev tillægstestamentet i december 2018. Og at dette dermed var ugyldigt.

Ifølge retslægerådet viste flere undersøgelser – deriblandt en scanning af hendes hjerne – at moren led af 'multiinfarkt demens' som følge af den hjernehindebetændelse og de deraf følgende blodpropper, som ramte hende i 2013.

Michael Enslevs søster og bror tabte således sagen og blev pålagt at betale størstedelen af sagsomkostningerne.

Da de ikke har anket afgørelsen, er det dermed morens oprindelige testamente fra 2012, der står ved magt.

For Michael Enslev er det en kæmpe lettelse, at sagen nu er afsluttet:

- Det har været fire hårde år, men det har været det hele værd, lyder det fra Michael Enslev, som dog fortsat er meget ked af, at "alt det arveri" skulle gå ud over familieforholdet.

TV 2 har forsøgt at kontakte Michael Enslevs søskende for at høre, om de vil stille op til interview. Men de har ikke ønsket at medvirke hverken i programmet eller artiklen.

'Når arven splitter os' kan ses på TV 2 PLAY lige nu eller mandag klokken 20.50 på TV 2.