Samfund

Helligdag er ekstra benzin på et meget tændt bål, siger arbejdsmarkedsforskere

af Louise Bolvig Hansen

Ikke siden 1998 har der været større risiko for, at overenskomstforhandlingerne ender i en storkonflikt, siger eksperter.

Når Ole Norst Nielsen fredag går ind til overenskomstforhandlingerne for at forhandle på vegne af transportsektoren, har han ét særligt krav: hold fingrene fra store bededag.

Regeringens forslag om at afskaffe helligdagen har nemlig mødt stor kritik fra flere flanker, herunder 3F, hvor Ole Norst Nielsen sidder som næstformand i transportgruppen i Aalborg.

- Vi vil under ingen omstændigheder acceptere, at en regering blander sig i vores overenskomstforhandling, og det har de jo lige nøjagtig gjort her, siger han til TV 2.

Hvis spørgsmålet om helligdagen, der mest af alt er forbundet med at spise varme hveder aftenen før, bliver nævnt ved forhandlingsbordet, vil Ole Norst Nielsen faktisk slet ikke diskutere det.

Og lige netop det faktum, at hverken arbejdstagerne eller arbejdsgiverne ønsker, at store bededag bliver et tema ved OK-forhandlingerne, tyder på, at det omstridte forslag kan blive ekstra benzin på bålet.

Det mener to arbejdsmarkedsforskere, som TV 2 har talt med.

Forslaget overskrider princippet om, at man ikke blander sig politisk

Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker

Helligdagsforslag forværrer situationen

Faktisk har der ikke siden 1998 været større risiko for, at overenskomstforhandlingerne ender i en storkonflikt. Det fortæller Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

- Hvis det ender med en konflikt, skyldes det flere forskellige forhold, men signalet om at afskaffe store bededag er ikke noget, der hjælper på situationen, siger han.

Af andre grunde til, at en potentiel storkonflikt kan skimtes ude i horisonten, nævner Laust Høgedahl danskernes reallønstab i 2022 – det vil sige, hvor meget lønmodtagerne reelt får ud af deres penge.

Ifølge foreløbige beregninger fra Danske Bank er danskernes løn blevet udhulet med 3,9 procent i 2022 som følge af inflationen, skriver DR.

Derudover går det danske samfund en økonomisk usikker tid i møde, og med store bededag oveni mener arbejdsforskeren, at "muligheden for at lande et forlig er meget smalt".

To veje til en storkonflikt

Laust Høgedahl fortæller, at der er to veje til en storkonflikt.

Enten skal forhandlingerne bryde sammen, hvorefter fagbevægelsen varsler konflikt.

Perspektiv

Hvordan udviklede storkonflikten sig i 1998?

Vi skal tilbage til 1998 for at finde den seneste såkaldte storkonflikt i Danmark. Grunden til navnet er, at der er tale om en konflikt, der strækker sig på tværs af faggrupper. Konfliken lammede Danmark i næsten to uger, hvilket resulterede i, at danskerne begyndte at hamstre alt fra madvarer til benzin. Særligt gær var i høj kurs, hvorfor konflikten efterfølgende er blevet kendt under navnet "gærkrisen".  Det kostede næsten 3,2 millioner tabte arbejdsdage før regeringen med et lovindgreb afsluttede strejken.

Hvis arbejdsmarkedsparterne derimod bliver enige om et forlig, er den anden mulighed, at et flertal af de 600.000 privatansatte, som skal stemme om forliget, vender tommelfingeren nedad.

Selv tror Laust Høgedahl mest på det sidste scenarie.

- Der er altid en nej-kampagne under sådanne forhandlinger. Det, der bliver afgørende, er, hvor godt sådan en nej-kampagne kommer fra land, siger han og tilføjer, at det er meget sandsynligt, at store bededag bliver koblet sammen med kampagnen.

Arbejdsmarkedsforsker: Store bededag er en helt afgørende faktor i forhandlingerne. Video: Louise Bolvig Hansen

Ligeledes mener Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker ved forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS), at helligdagsforslaget giver mulighed for at mobilisere et større nej blandt dem, der i forvejen er skeptiske over for indholdet i overenskomstforhandlingerne.

Overskrider gammelt princip

Generelt falder det ikke i god jord, at det politiske forslag ramler sammen med overenskomstforhandlingerne.

Ifølge Nana Wesley Hansen er der nemlig en stærk tradition for, at det politiske system ikke kaster nye lovforslag på bordet op til forhandlingerne.

- Forslaget overskrider princippet om, at man ikke blander sig politisk, konstaterer hun.

I år har situationen dog været en anden, hvor den nye regering først faldt på plads i slutningen af december, hvorfor man nu ser, at regeringsgrundlaget konflikter med overenskomstforhandlingerne, fortæller Nana Wesley Hansen.

Traditionen om nul politisk indblanding ligger dog dybt forankret hos arbejdsmarkedets parter. Derfor tror Ole Norst Nielsen heller ikke, at store bededag kommer i spil, da han mener, at en overenskomst er noget, man forhandler mellem netop arbejdsmarkedets parter.

Det hele afhænger dog af, om det politiske forslag overhovedet bliver stemt igennem på Christiansborg.

Tvinger parterne til at forholde sig til helligdagen

Laust Høgedahl spår, at forslaget med al sandsynlighed bliver realiseret.

I så fald skal parterne forholde sig til store bededag, siger han. For selvom afskaffelsen af helligdage er en politisk beslutning, ligger den måde, man kompenserer for helligdagene, i overenskomsterne.

Lovforslag, trepartsaftale eller den danske model?

  • Udover den danske model – som gør, at politikerne i hovedreglen holder sig ude af forhandlingerne om løn- og arbejdsvilkårene på det danske arbejdsmarked – findes der de såkaldte trepartsaftaler.
  • I trepartsaftaler sætter arbejdsmarkedets parter sig sammen med regeringen og bliver enige om nogle overordnede vilkår. Det kunne eksempelvis være, hvilke faggrupper der skal uddannes flere eller færre af, eller hvis der skal ændres grundlæggende i vores pensionssystem.
  • Under coronakrisen blev der også indgået flere trepartsaftaler.
  • Hvor overenskomsterne i de fleste tilfælde sker helt uden politikernes indblanden, er trepartsaftaler i sagens natur noget, der vedkommer regeringen.
  • Folketinget har dog også mulighed for bare at vedtage love, som arbejdsmarkedets parter ikke kan gøre noget ved.
  • Karikeret kunne man forestille sig, at arbejdsmarkedets parter måske ikke var vilde med EU-kravet om øremærket barsel. Men hvis Folketinget besluttede sig for at følge EU’s krav, kunne det altså vedtage en lov, der påvirkede arbejdsmarkedet uden at der blev taget højde for hverken arbejdsgiverne eller arbejdstagerne.

Han tror samtidig, at det er et bevidst træk fra regeringens side at skrive afskaffelsen af store bededag ind i regeringsgrundlaget.

Tilbage i 2012 luftede den daværende S-SF-R-regering nemlig samme idé, men fordi det foregik gennem trepartsforhandlinger, havde fagbevægelsen mulighed for at feje det af bordet – hvilket de gjorde.

Det afholder dog ikke Ole Norst Nielsen fra at nægte at lade diskussionen om helligdagen blive en del af overenskomstforhandlingerne.

- Det der morads, regeringen har rodet sig ud i uden at bruge trepartsforhandlinger, må de selv rode sig ud af. Det skal vi ikke til at bøde for eller have som tema i vores overenskomstforhandlinger, afslutter han.