OK23

Fagforeningschefer i fælles opråb: I må ikke afskaffe helligdag

I 2012 forsøgte Mette Frederiksen (S) som beskæftigelsesminister at afskaffe store bededag, men fagforeningerne sagde nej. Nu kan det ske med ny lov.

Fem af landets største fagforeninger kritiserer i et fælles opråb regeringen for at ville fjerne store bededag.

- Regeringen har som en tyv om natten besluttet, at nu vil de i stedet til at lovgive om forhold, som har været centrale i forhandlingerne mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, lyder det i opråbet.

Underskriverne af opråbet er formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, formand for 3F, Henning Overgaard, formand for HK, Anja C. Jensen, og formanden for FOA, Mona Striib.

Tilsidesat med et pennestrøg

Opråbet kommer få dage efter, at de vigtige overenskomstforhandlinger kendt som OK23 blev skudt i gang.

Forhandlingerne skal sætte rammen og retning for 600.000 ansatte på det private arbejdsmarked, men de fungerer også som en strømpil for de offentligt ansatte, der skal forhandle løn- og arbejdsvilkår næste år.

Allerede i forbindelse med åbningen af forhandlingerne skød Claus Jensen fra Dansk Metal med skarpt efter forslaget og statsminister Mette Frederiksen (S).

Torsdag fulgte Lizette Risgaard fra FH trop, da hun kaldte det for "uhørt" og "utilstedeligt", at regeringen bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne ville afskaffe helligdagen og få danskerne til at gå en dag ekstra på arbejde.

- Overenskomstforhandlinger drejer sig dybest set om, hvor meget man skal arbejde, og hvad man skal have for det. Store bededag står nævnt som en fridag i overenskomsterne. Det er det, aftalerne er baseret på. Og det vælger man altså nu at tilsidesætte med et pennestrøg. Det er helt uhørt, lyder det i det fælles opråb.

Ikke mit bord

Foruden selve afskaffelsen af store bededag som en helligdag kritiserer fagbosserne også, at Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne præsenterede sin plan få uger før forhandlingerne om en ny overenskomst skulle til at begynde.

- Det er en bombe lige ned i de sværeste overenskomstforhandlinger i mange år, lyder det i opråbet.

Onsdag afviste Claus Jensen, der er formand for Dansk Metal og en sammenslutning af ni fagforeninger kaldet CO-Industri, ellers, at helligdagen ville komme til at fylde i forhandlingslokalet.

- Jeg kommer ikke til at forholde mig til store bededag. Det er blevet taget af mit bord. Det er der andre, der mener, at de har ret til at blande sig i, sagde Claus Jensen og mente, at politikerne selv måtte finde en løsning.

Overenskomst, trepart eller lov

Roden til fagforeningernes vrede skal ikke mindst findes i den måde, SVM-regeringen har lanceret sin plan om at sløjfe store bededag.

For ti år siden prøvede den daværende S-ledet regering med Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister at afskaffe netop store bededag og én anden helligdag. Dengang skulle det ske med en aftale mellem regeringen, arbejdsgiverne og arbejdstagerne. Det er det, der kaldes en trepartsaftale.

I sidste øjeblik fik fagbevægelsen dog modsat sig forslaget, og derfor kom det aldrig igennem.

Hvad er den danske model?

  • Den danske model er en populær betegnelse for den måde, arbejdsmarkedet i Danmark er organiseret på.
  • I andre lande er det politikerne, der fastsætter løn- og arbejdsvilkår, men i Danmark sker det i stedet ved, at arbejdsgiverne (virksomhederne) og arbejdstagerne (lønmodtagerne) mødes og laver overenskomster, der er rammen for arbejdsmarkedet.
  • Udover løn er det blandt andet efteruddannelse, barsel, tillæg og mange andre ting, der kan blive fastsat i en overenskomst.
  • Sideløbende kan politikerne dog også styre en række ting på arbejdsmarkedet – eksempelvis er det Christiansborg, der fastsætter pensionsalderen.
  • Hvis der er noget arbejdsmarkedets parter ikke kan blive enige om – eksempelvis en ny overenskomst – kan politikerne skære igennem og fastsætte vilkårene ved lov. Det var sådan sygeplejerskestrejken i 2021 blev afsluttet, ligesom det var tilfældet i 1998, da en storkonflikt plagede Danmark.

Nu lægger regeringen i stedet op til at afskaffe store bededag som helligdag ved en lovændring.

Men det, mener fagcheferne, er både forkert og urimeligt, fordi det piller ved det, der kaldes den danske model, hvor løn- og arbejdsvilkårene fastsættes uden politisk indblanding.

- Regeringens forslag om at sløjfe en helligdag er et eklatant angreb på den danske model. I Danmark er løn- og arbejdsvilkår et anliggende for arbejdsmarkedets parter, lyder det i de fem fagforeningers fælles opråb.