Fagbevægelsens formand revser forslag om at afskaffe helligdag: - Det er uhørt og utilstedeligt
Det er set før, at arbejdsmarkedets parter har påvirket antallet af helligdage i Danmark.
Lige siden den nye regering blev præsenteret, har det handlet meget om helligdage.
For det falder ikke just i god jord, at danskerne fremover skal finde en fridag mindre i kalenderen.
Seneste i rækken til at lange ud efter den nye regerings mest udskældte forslag – nemlig forslaget om at afskaffe store bededag – er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard.
Hun kalder det direkte ”problematisk”, at den nye, brede regering går ind og blander sig i løn og arbejdstid på det danske arbejdsmarked.
- Det her er en indgriben i den danske arbejdsmodel, og det er uhørt, og det er utilstedeligt, siger formanden til TV 2.
En politisk eller fagpolitisk beslutning?
Den danske model er kendetegnet ved, at det er arbejdsgiverne og arbejdstagerne, der fastsætter løn- og arbejdsvilkår.
Lizette Risgaard fortæller, at forløberen til CO-industri (sammenslutning af ni fagforeninger), siden 1958 har lavet aftaler om, hvordan arbejdstagerne skal honoreres for helligdage.
- De tager altså en fridag for de mennesker, som via deres overenskomster har aftalt, hvad de skal have, og hvordan de skal arbejde på denne dag, fastslår hun.
Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er det en politisk beslutning, hvor mange helligdage, der er i Danmark. Hun understreger derfor over for TV 2, at det er en politisk ændring, der skal foretages på Christiansborg, hvis der skal være en helligdag mindre.
- Det skal stå fuldstændigt klart, at vi politisk beslutter, at man skal gå fra ni til otte helligdage i Danmark. Det betyder, at de fleste af os skal på arbejde en ekstra dag. Det får man selvfølgelig løn for betalt af sin arbejdsgiver, siger hun.
Vil have indkaldt til trepartsforhandlinger
Det er dog set før, at arbejdsmarkedets parter har påvirket antallet af helligdage i Danmark.
Tilbage i 2012 ønskede regeringen bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF nemlig også at afskaffe store bededag samt én anden helligdag.
Det mislykkedes dog i sidste ende, fordi fagbevægelsen satte hælene i.
Det er ikke givet, at det samme vil ske igen, da det er et lovforslag, der er fremlagt af en flertalsregering, men Lizette Risgaard håber, at regeringen vil indkalde til trepartsforhandlinger.
Ikke fordi fagbevægelsen har i sinde at gå med til at fjerne store bededag, men for at hjælpe regeringen med at løse den udfordring, som hun mener, at regeringen reelt sidder med – nemlig arbejdsudbud.
FH-formanden nævner desuden tiden under corona som et godt eksempel på, hvordan det kan lykkes fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen at indgå flere trepartsaftaler.
- Hvad er det, der har gjort, at man gør det her uden at indkalde til trepartsforhandlinger?, spørger hun.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har tidligere understreget over for TV 2, at lovforslaget om afskaffelse af en helligdag ligger øverst på hendes bord.