Voldtægtsanklage udstiller udfordringer – unge står i ”meget vanskelig situation”
Samtykkeloven fylder to år. For nogle unge kan den stadig være svær at navigere i, fortæller generalsekretær i Sex&Samfund.
Nytårsnat landede en sag på bordet hos Nordjyllands Politi, der har fået samtykkedebatten til at blusse op.
En 18-årig kvinde og en 19-årig mand havde ”været kærlige”, og selvom de overvejende var enige om hændelsernes gang, var de uenige om, hvorvidt der var blevet givet samtykke. Det skriver TV2 Nord.
Kvinden mente – modsat manden – at hun var blevet voldtaget, og kontroversen har blandt andet fået ligestillingsordføreren fra Liberal Alliance, Sólbjørg Jakobsen, til at råbe op på Twitter:
- Voldtægt er forfærdeligt. At dømme eller anklage en uskyldig er også forfærdeligt, skriver hun blandt andet.
Ord mod ord
Samtykkelovgivningen fyldte 1. januar to år, og den nordjyske sag, der endnu efterforskes, udstiller nogle af lovgivningens problemstillinger.
Det mener Eva Smith, der er professor emeritus og tidligere juraprofessor i procesret ved Københavns Universitet.
- Præcis som ved den gamle lovgivning er udfordringen, at det er forklaring mod forklaring. Hvor det tidligere handlede om, hvorvidt der var involveret tvang eller ej, er det nu blot blevet samtykkespørgsmålet, der fylder, siger hun.
Samtykkelovgivningen blev født til både stor begejstring og bekymring. For mens tilhængere bifalder muligheden for at få dømt flere voldtægtsforbrydere, lyder det fra kritikere, at også flere uskyldige kan blive fældet af lovgivningen.
- Det kommer an på, hvilke briller man ser det med. Jeg får nogle mails fra domsmænd, der er bekymrede over udviklingen. At der ikke tages hensyn nok til mændenes forklaringer, siger Eva Smith.
Svær situation – både for domstole og unge
Da lovgivningen ikke indeholder en eksakt opskrift på, hvad samtykke er, giver den plads til megen fortolkning, mener den tidligere juraprofessor. Og selvom hun ikke har et bud på en bedre løsning, sætter det ifølge hende domstolene i en ”meget, meget vanskelig situation”.
- Det gælder jo også de unge. For på ethvert step i akten kan man jo sige, at man ikke vil alligevel – og det skal den anden jo sørge for at være meget, meget opmærksom på, lyder det.
Spørger man Majbrit Berlau, generalsekretær i organisationen Sex&Samfund, er netop de unge ekstremt opmærksomme og nysgerrige på at tage samtykke alvorligt.
Men de kan også være forvirrede, siger hun og henviser til Sex&Samfunds Sexlinien, hvor 15-25-årige kan få rådgivning om sex, køn og krop.
Fik jeg egentlig samtykke?
Majbrit Berlau vil ikke udtale sig om den konkrete sag i Nordjylland, men hun fortæller, at der er en generel tendens til, at unge kan være i tvivl om, hvorvidt en seksuel akt faktisk indeholdt samtykke.
- Nogle ringer og spørger: "Hvis det her skete, fik jeg så samtykke? Fik jeg spurgt på den rigtige måde?". Det er jo udtryk for stor omsorg, siger hun.
Generalsekretæren oplever, at både piger og drenge ringer til Sexlinien. Og de unge ønsker både viden om, hvordan man bedst giver og får et samtykke.
Hun forstår godt behovet for vejledning:
- Det er virkelig en stejl læringskurve, for hvem skal de læne sig op ad? Unge er vokset op med meget velkoreograferede scener i romantiske film eller porno, der ikke har meget med samtykke at gøre, siger hun.