Coronavirus

Livreddende behandling sat skakmat af ny variant – det er noget møg, siger Jens Lundgren

Særlige grupper har stadig behandlingsmulighed – den er bare ikke forebyggende.

En ny coronavariant driver den stigende smitte i Danmark. Den kan nemlig op grund af en mutation – som TV 2 kunne fortælle søndag – i højere grad undvige immunitet hos personer, der har været smittet eller er vaccineret.

Det gælder også dem, der er vaccineret med en af de nye varianttilpassede vacciner.

Men varianten BQ.1.1 og dens undervarianter har også andre konsekvenser.

Det er selvfølgelig noget møg

Jens Lundgren, professor

Indtil nu har det nemlig været muligt med en forebyggende behandling at reducere risikoen for alvorlig sygdom og indlæggelse efter smitte med coronavirus hos dem, der er i størst risiko for netop dét.

Men BQ.1.1 har skudt de sidste tilbageværende muligheder til hjørne, oplyser professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, Jens Lundgren, til TV 2.

- Vi var allerede bekymret i løbet af sommeren med varianten BA.5, hvor de fleste af de her behandlinger ikke længere virkede. Det var nogle få tilbage, men de virker heller ikke nu på grund af BQ.1.1, så det er selvfølgelig noget møg, siger Jens Lundgren.

Antistoffer på dåse kunne forebygge alvorlig sygdom

Behandlingen, som Jens Lundgren omtaler, handler om de såkaldte monoklonale antistoffer – eller antistoffer på dåse – der dybest set fungerer som coronavaccinerne.

Men fordi vaccinerne hos en stor gruppe danskere – kronikere og andre med et i forvejen nedsat immunforsvar – ikke har en effekt, har den forebyggende behandling været en mulighed for den gruppe for at reducere risikoen for alvorlig sygdom og indlæggelse efter smitte med coronavirus.

Behandlingen virkede i flere måneder, og den er specifikt designet mod coronavirussens spikeprotein og til at blokere virussen i at komme ind i cellerne i kroppen.

Men det er altså ikke længere en mulighed. Der findes imidlertid en anden behandling, og det er ifølge Jens Lundgren vigtigt, at personer i risikogrupperne kender til den, for den kan mindske risikoen for alvorlig sygdom og indlæggelse efter coronasmitte.

Hvad er monoklonale antistoffer?

Monoklonale antistoffer er et laboratoriefremstillet protein, der efterligner immunsystemets evne til at bekæmpe skadelige mikroorganismer som for eksempel virusser. Antistofferne er i stand til at hindre virus i at trænge ind i kroppens celler. Af samme grund bliver de kaldt neutraliserende.

Vacciner forårsager også dannelse af de neutraliserende antistoffer. Det samme gør immunforsvaret efter smitte. Men der er stor forskel i immunsystemets egen evne til at danne dem – for eksempel på grund af alder. Ved at fremstille antistofferne i et laboratorie kan stofferne forfines, så de virker optimalt.

De monoklonale antistoffer er specifikt designet mod SARS-CoV-2’s spikeprotein og til at blokere virussen i at komme ind i cellerne i kroppen.

Smittede med symptomer har et vindue på fem dage

Den anden behandling er med de såkaldte antivirale stoffer, og den virker lige så godt som ”antistofferne på dåse." Den har også en virkning over for BQ.1.1 og dens undervarianter.

Problemet er, at behandlingen ikke er forebyggende, fordi virkningen forsvinder ud af kroppen i løbet af et døgn.

De skal vide, at de tidligt skal henvende sig til sundhedsvæsnet

Jens Lundgren, professor

Det betyder, at behandlingen først kan blive givet, når symptomerne er startet. Og den skal gives tidligt – og inden fem dage efter symptomstart. Ellers virker den ikke.

Derfor skal personer i risikogrupperne være ekstra opmærksomme ved en positiv coronatest, som ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer både kan være en pcr-test eller en hjemmetest.

- Det er ikke kun de praktiserende læger, der skal vide det her. Det er også patienterne, for de vil typisk ikke på dét tidspunkt være indlagt, fordi det er tidligt i forløbet af deres infektion. De skal vide, at de tidligt skal henvende sig til sundhedsvæsnet, hvis de har symptomer og er i risikogruppe for et alvorlig forløb, siger Jens Lundgren.

Han opfordrer ikke til, at patienter har medicinen liggende derhjemme – medmindre der er tale om helt særligt udsatte patienter, der for eksempel er i et forløb med en specialafdeling.

Her kan man med lægerne aftale, om man skal have medicinen klar i tilfælde af smitte, og hvad man skal gøre, hvis man får symptomer.

- Andre i risikogruppen bør til gengæld ringe til lægen eller lægevagten akut og drøfte, om de bør starte på medicinen, hvis de får symptomer, siger Jens Lundgren.

Det er vigtigt med en lægefaglig vurdering, fordi tabletbehandlingen kan påvirke eller blive påvirket af andre lægemidler, som patienter i forvejen tager.

Sundhedsstyrelsen oplyser til TV 2, at patienter med en positiv coronatest kan henvende sig til sin praktiserende læge eller vagtlægen. Læger kan henvise patienter til infektionsmedicinsk afdeling flere universitetshospitaler og sygehuse i landet. Den praktiserende læge har også mulighed for selv at udskrive behandlingen.

Men hvem er så målgruppen?

Ikkevaccinerede, overvægtige og kronikere på risikoliste

Målgruppen er bred og gælder blandt andet også ikkevaccinerede i alderen fra 50 år og opefter, der samtidig har en eller flere risikofaktorer, fremgår det af Sundhedsstyrelsens midlertidige retningslinjer.

For personer over 80 år kan behandlingen komme på tale, hvis det er mere end seks måneder siden, man har fået en vaccine og samtidig har en eller flere risikofaktorer.

Det gælder også blandt andet overvægtige med en BMI over 35 – eller over 30, hvis man har en kronisk sygdom.

Derudover kan behandlingen hjælpe blandt andet personer med kronisk nyresvigt, dårligt reguleret diabetes, kræftpatienter, socialt udsatte med flere. Du kan se hele listen i faktaboksen.

Jens Lundgren oplyser også, at der er samme mulighed for behandling, når det gælder influenza:

- Hvis man behandler influenza tidligt, efter at symptomerne starter, så bliver risikoen for kompliceret sygdom reduceret. Ligesom det er tilfældet med tabletbehandlingen for coronavirus, siger han.

Risikogrupper i øget risiko for alvorligt forløb med covid-19

Du skal opfylde tre kriterier for at kunne få den tidlige behandling:

  1. Positiv coronatest
  2. Symptomer på coronavirus
  3. Være i øget risiko for et alvorlig forløb. Det gælder:
  • Personer på 80 år eller ældre og er vaccineret for mere end seks måneder siden.
  • Personer over 80 med en eller flere risikofaktorer (se nedenfor) uanset vaccinestatus.
  • Uvaccinerede over 65 år.
  • Personer over 65 år med en eller flere risikofaktorer (se nedenfor) og er vaccineret for mere end seks måneder siden. 
  • Uvaccinerede over 50 år med en eller flere risikofaktorer (se nedenfor).
  • Gravid og i øget risiko på grund af eksempelvis kroniske sygdomme og ikke er vaccineret.

Risikofaktorerne, hvor behandlingen kan komme på tale i forbindelse med en persons vaccinestatus:

  • Kronisk nyresvigt
  • Dårligt reguleret diabetes
  • Alvorlig hjertesygdom
  • Svær lungesygdomme
  • Alvorlig kronisk leversygdom
  • Udbredt kræft
  • Nylig eller aktuel behandling for kræft eller aktiv kræft
  • Neurologisk sygdom med betydelig funktionsnedsættelse
  • Svær psykisk sygdom, særligt svær skizofreni
  • Downs syndrom
  • Tilstande med nedsat immunforsvar
  • BMI over 35
  • BMI over 30 samtidig med kronisk sygdom
  • Socialt udsatte, herunder personer med et misbrug, hjemløse eller psykisk syge med multisygdom.

Derudover kan behandlingen ifølge styrelsen overvejes hos følgende patienter efter en konkret individuel vurdering:

  • Hæmatologiske patienter
  • Organtransplanterede
  • Patienter med svær immunnedsættelse

Kilde: Sundhedsstyrelsen.