OK23

De "vanskeligste forhandlinger i mange år" truer – og Danmark risikerer at gå i stå

Inflationen kostede dyrt for danskerne i 2022. Men også i det nye år kan prisstigningerne give store problemer for arbejdsmarkedet og samfundet.

Uanset hvem man spørger, er budskabet det samme:

De kommende overenskomstforhandlinger, der skal sætte rammen og retningen for det danske arbejdsmarked over den kommende tid, kan ende i kaos.

- Der er lagt op til de vanskeligste forhandlinger i mange år, lyder det eksempelvis i en analyse fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) fra Københavns Universitet.

Også andre forskere og eksperter, som TV 2 har talt med – såvel som parterne selv – beskriver de kommende forhandlinger som ualmindeligt svære.

Men hvis ikke problemerne bliver løst, kan det ende i en lammende strejke, som Danmark ikke har oplevet i 25 år. Risikoen, for at det sker, er ”markant højere end set i mange år”, lyder det fra arbejdsmarkedsforskerne på Københavns Universitet.

Lønnen bliver den store strid

Overenskomstforhandlingerne omtales ofte som ”OK23”, der er en forkortelse for ordet ”overenskomst” og året, de finder sted i.

Officielt skydes OK23 i gang onsdag, når arbejdsgiverne, der er repræsenteret af erhvervsorganisationen Dansk Industri, beværter et pressemøde. På den modsatte side af bordet sidder arbejdstagerne, der er til stede med en lang række fagforeninger.

Lyn-analyse

Sandheden er, at det her ser meget, meget kaotisk ud, og forståelsen mellem arbejdsmarkedets parter er ikke ret stor. Man ser vidt forskelligt på det her, og begge parter har pointer. Arbejdsgiverne siger, at vi kigger ind i et år 2023, som bliver et kriseår. Blandt andet på grund af de kæmpe regninger til energi. Og på den anden side siger lønmodtagerne, at de på grund af den buldrende inflation har haft det største fald i realløn siden 50’erne, og at de ikke kan stemme ja til en overenskomst, som giver et kæmpemæssigt fald endnu en gang. De står meget, meget langt fra hinanden. 

I første omgang er det sammenslutningen CO-Industri, der forhandler på vegne af cirka 230.000 lønmodtagere i Danmark, der skal lægge arm med arbejdsgiverne.

Sidenhen kommer forhandlingerne også til at omfatte andre fagforeninger og faggrupper.

I alt er det omtrent 600.000 danske lønmodtagere, der skal have en ny overenskomst i løbet af foråret, hvis alt går vel.

Hvad er CO-Industri?

  • CO-Industri er en sammenslutning af ni fagforeninger: 3F, Dansk Metal, HK Privat, Teknisk Landsforbund, Dansk El-Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Jernbaneforbund, Serviceforbundet og Malerforbundet.
  • CO-Industri repræsenterer knap 229.000 medlemmer ifølge deres egne tal.
  • De største fagforeninger er 3F, Dansk Metal og HK Privat, der til sammen udgør mere end 90 procent af de 229.000 medlemmer.
  • CO-Industri stammer fra 1912, og deres rolle er særligt vigtig, fordi aftalen mellem dem og Dansk Industri ventes at sætte rammen for de efterfølgende overenskomstforhandlinger for andre faggrupper.

For både arbejdsgiverne og arbejdstagerne er målet at blive enige om, hvordan forholdene skal være på det danske arbejdsmarked den kommende tid, men vejen derhen kan blive alt andet end let.

Tidligere har arbejdsgiverne og arbejdstagerne – det, der under ét hele ofte kaldes arbejdsmarkedets parter – forhandlet om alt lige fra ferie, barsel og pension, men denne gang forventes danskernes løn at blive det helt store stridspunkt.

Højere løn, men fattigere

OK23 bliver nemlig skudt i gang på et bagtæppe af tårnhøj inflation og faldende realløn.

Reallønnen er en beregning af, om vi reelt får råd til flere ting eller ej. Gennem de seneste 20 år er det kun finanskrisen, der har fået danskernes realløn til at skrumpe, men inflationen har i 2022 været så høj, at reallønnen er faldet historisk meget.

Det viser beregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA):

Ifølge forskerne fra FAOS har faldet i reallønnen fået mange danskere til at fremhæve løndelen af overenskomstforhandlingerne som ekstraordinært vigtige i år.

De fleste økonomer og prognoser er enige om, at verden står over for en større eller mindre økonomisk krise. Det bruger virksomhederne som argument for, hvorfor de er mere forsigtige med at binde sig til for store lønstigninger.

Ydermere er der selve den dårligdom, lønstigningerne skal være medicinen imod: den tårnhøje inflation.

Realløn, inflation samt løn- og prisspiral

  • Reallønnen er udtryk for, om ens købekraft falder eller stiger – altså om man har råd til mere eller mindre.
  • Reallønnen kigger altså ikke kun på det tal, der står på din lønseddel, men også hvor langt pengene rækker. Derfor påvirker inflationen også ens realløn.
  • Hvis ens løn vokser med to procent om året, men priserne stiger i samme tempo, vil ens realløn altså forblive den samme, selvom man får flere penge ind hver måned.
  • Hvis lønningerne sættes op, så danskerne over kort tid genvinder den købekraft, de har tabt på inflationen i 2022, kan det medføre en pris- og lønspiral, mener flere økonomer.
  • Det betyder kort fortalt, at priserne vil fortsætte med at stige, fordi virksomhederne skal bruge flere penge på løn. Men når priserne fortsætter med at stige, vil arbejdstagerne bede om mere i løn, og på den måde kan processen gentage sig selv et utal af gange.

Traditionel økonomisk tænkning tilsiger nemlig, at man risikerer at forværre situationen, hvis man løfter lønnen for meget. Risikoen er, at det kan skabe en såkaldt løn- og prisspiral, hvor begge dele skal hæves for at følge med, hvilket vil få inflationen til at stige endnu mere.

Det har både topøkonomer og Nationalbanken advaret imod.

Gærkrisen kostede tre millioner arbejdsdage

Selv hvis parterne kan blive enige, skal baglandet bag dem også godkende aftalen. Kort fortalt betyder det, at aftalen – hvis fagforeningerne og arbejdsgiverne når frem til sådan én – skal sendes til afstemning blandt medlemmerne.

Hvis et flertal af medlemmerne siger nej, eller hvis parterne slet ikke når til enighed, sættes en længere proces i gang, som potentielt kan lamme Danmark.

I sidste ende kan forhandlingerne nemlig ende med en storkonflikt. Sådan en har der ellers ikke været siden den såkaldte gærkrise i 1998.

Dengang nedlagde omtrent 450.000 privatansatte arbejdet i slutningen af april, og de genoptog det først 11 dage senere, da daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) med et lovindgreb endte strejken.

Der har siden været større og mindre strejker eller konflikter på det danske arbejdsmarked. De mest kendte er nok maratonkonflikten i 2008, lærerlockouten i 2013 og sygeplejerskestrejken i 2021.

Ingen af dem var dog på niveau med 1998, der kostede mere end tre millioner tabte arbejdsdage.