Der er sket mange store ting i 2022.
Samfund

Her er de største historier fra 2022

Krig i Ukraine, folketingsvalg og markante ændringer i kongehuset. Her får du et tilbageblik på året 2022, der på intet tidspunkt har stået stille.

2022 har været et år, som vi sent vil glemme.

Den ene store historie efter den anden er tikket ind, og lige som man troede, at nu kunne det ikke blive vildere, blev fantasien igen overgået.

Nu står året ved sin afslutning. TV 2 giver dig her et overblik over nogle af de største historier, som vi vil huske fra året, der er gået.

Rusland invaderer Ukraine

Vi begynder med en dag, der vil gå over i historien, og som på mange måder har slået tonen an for resten af året. For de fleste så til med bekymring, da Rusland invaderede Ukraine torsdag 24. februar.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, annoncerede, hvad han kaldte en "særlig militæroperation", og tidligt om morgenen lød der eksplosioner i flere ukrainske byer, mens russiske kampvogne rullede ind over grænsen. Efter flere årtier med fred kom der igen krig i Europa.

Som krigen udviklede sig, begyndte mange ukrainere at flygte ud af landet. Men en lovgivning i Ukraine betød, at alle mænd under 60 år skulle blive og kæmpe, og derfor måtte mødre og børn flygte alene og efterlade deres mænd, fædre, sønner og brødre tilbage.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har gennem hele krigen holdt videotaler og været i dialog med andre lande for at få hjælp. Flere NATO-lande, herunder USA, har sendt økonomisk og militær støtte, som har hjulpet Ukraine til at forsvare sig mod Rusland.

Byen Butja blev verdenskendt, da der slap grusomme billeder ud af ødelæggelser der. Da russiske soldater trak sig ud af den lille by nordvest for Kyiv, efterlod de lig af dræbte civile i gaderne, massegrave og en terroriseret civilbefolkning, der kunne fortælle om voldtægter, plyndringer og vilkårlige henrettelser.

Farvel til forsvarsforbeholdet

Krigen i Ukraine satte også store aftryk på dansk politik. For pludselig var Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik et brandvarmt emne, og det fik politikerne til at genoverveje, om Danmark skulle være fuldt ud med i EU's forsvars og sikkerhedspolitik.

En afstemning om forsvarsforbeholdet havde politikerne ikke turdet foreslå tidligere. Men med argumentet om, at den sikkerhedspolitiske situation i Europa var forandret som følge af krigen i Ukraine, tog regeringen flankeret af Venstre chancen.

Derfor skulle danskerne til stemmeurnerne 1. juni. Her stemte et overvejende stort antal danskere ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. 66,9 procent blev det til på ja-siden, mens kun 33,1 procent stemte nej.

Priserne blev sendt på himmelflugt

Det var langt fra kun den sikkerhedspolitiske situation, der blev forandret som følge af krigen i Ukraine. Vi kunne alle se det, når vi stod nede i supermarkedet eller fyldte benzin på vores bil.

Priserne steg nemlig voldsomt i 2022. Faktisk så meget, at inflationen i Danmark nåede sit højeste niveau i 40 år.

Energipriserne blev også sendt på himmelflugt, og mange danskere gruede for deres varmeregninger. Det skyldtes blandt andet, at Rusland begrænsede sin leverance af gas til Europa efter invasionen af Ukraine.

Angreb på Nordstream 1 og 2

Alarmklokkerne bimlede og bamlede i hele Europa, da to gasledninger på Nord Stream 1 og 2 i Østersøen begge sprang læk. Selvom rørledningerne ikke var i drift, var de fyldt med naturgas, som strømmede ud i havet og op til overfladen, hvor det skabte en farlig situation for skibe i området.

Nord Stream-ledningerne er bygget for at transportere naturgas fra Rusland til Europa. Og netop det fik mange til at mistænke nøje planlagt sabotage fra Rusland eller deres allierede.

Københavns Politi iværksatte en undersøgelse af sagen og meldte senere ud, at det var eksplosioner, der ødelagde gasrørledningerne. Danmark har sammen med flere andre lande konkluderet, at der var tale om sabotage. Hvem der står bag – eller mistænkes for at stå bag – har ingen lande peget ud. Politiets undersøgelser er stadig i gang.

Dramatisk folketingsvalg

Året bød også på et folketingsvalg.

Et valg, som statsminister Mette Frederiksen (S) var tvunget til at udskrive inden Folketingets åbning. For efter en beretning fra Minkkommissionen truede Radikale Venstre med at trække støtten og fremstille et mistillidsvotum mod S-regeringen.

Da Mette Frederiksen udskrev valget 5. oktober foran Marienborg, var det særligt meldingen om, at hun ville have en "bred regering", der vakte opsigt. Og netop ønsket om en bred regering over midten endte med at blive et gennemgående tema for valget.

Mange nye partier var nemlig opstillet for første gang. Herunder Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne, og Inger Støjbergs parti, Danmarksdemokraterne.

Mens Socialdemokratiet fik sit bedste valg i 20 år, gik Venstre markant tilbage. Venstre fik kun 13,3 procent af stemmerne. Moderaterne fik til gengæld et fremragende valg, og partiet blev udråbt til at stå med en nøglerolle i regeringsforhandlingerne.

Forhandlingerne skulle vise sig at blive langvarige. 42 dage tog det, før Mette Frederiksen (S) kunne præsentere en ny regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.

Søren Papes kollaps

Mens valgkampen bød på store triumfer for nogle partier, førte den til et kollaps for et andet.

De konservatives formand, Søren Pape Poulsen, meldte sig efter lang betænkningstid på banen som statsministerkandidat, og længe så det i meningsmålingerne ud til, at han havde chancen for at blive det.

Men kort før valget blev udskrevet, gik det voldsomt ned ad bakke for den konservative formand. Det kom nemlig frem, at Pape havde gengivet en række urigtige oplysninger om sin ægtemand. Kort tid efter kom det også frem, at Pape havde mødtes med regeringstoppen fra Den Dominikanske Republik uden at informere den danske regeringstop om det.

Senere meddelte Søren Pape Poulsen, at han og ægtemanden skulle skilles.

Der var desuden særligt ét pressemøde fra valgkampen, der stak ud. Et pressemøde, hvor Søren Pape sammen med Venstres leder, Jakob Ellemann-Jensen, stod med sol i øjnene.

Da Søren Pape Poulsen havde mest medvind, lå Det Konservative Folkeparti til 15-16 procent af stemmerne. Valgresultatet endte med at give partiet 5,5 procent, hvilket resulterede i to færre konservative mandater end ved valget i 2019.

Vingegaard vinder Tour de France

Også for sporten har 2022 været et begivenhedsrigt år.

For første gang havde Tour de France nemlig start i Danmark i København. Det førte til store danske triumfer og i alt fire etapesejre. Og naturligvis den gule trøje, som Jonas Vingegaard bar hele vejen ind i Paris.

Traditionen tro blev Jonas Vingegaard fejret med en køretur i en åben bil gennem København, han vinkede fra balkonen på Københavns Rådhus og siden i Tivoli.

Også Cecilie Ludvig Uttrup sprintede afsted og sikrede en etapesejr i kvindernes udgave af Tour de France.

Men det var ikke kun cyklingen, der bragte store sejre. Det lykkedes nemlig 19-årige Holger Rune at slå verdens bedste tennisspiller, Novak Djokovic, i Paris Masters, der rangerer lige under de fire grand slam-turneringer. Holger Rune sluttede året af som nummer 11 på verdensranglisten. Hans fremtid ser lys ud.

Og så var der Victor Axelsen, der brugte det meste af 2022 på at slå fast, at han er verdens bedste mandlige badmintonspiller.

Dansk nedsmeltning i Qatar

2022 blev også året, der dannede ramme om en af de mest udskældte sportsbegivenheder i historien. Danmark skulle til VM i Qatar, og det skabte stor debat.

Bagtæppet for verdensmesterskabet var, at mere end 6750 migrantarbejdere har mistet livet i Qatar siden den kontroversielle tildeling af VM i 2010 – blandt andet på at bygge de stadions, som kampene blev spillet på.

Det førte til en splittelse blandt danskerne i spørgsmålet om, hvorvidt man burde boykotte kampene. Ligeledes mødte det kritik, at FIFA forbød anfører Simon Kjær at spille med et såkaldt one love-anførerbind til støtte for LGBT+-personer.

På banen gik det heller ikke for godt. Landsholdet blev slået ud efter tre gruppespilskampe og sluttede af med et nederlag til Australien.

Så gik det bedre for Lionel Messi og Argentina, der vandt VM-finalen efter straffesparkskonkurrence mod Frankrig.

Kongehuset i Herlufsholm-skandale

Den mere end 400 år gamle kostskole uden for Næstved kom i søgelyset efter TV 2-dokumentaren 'Herlufsholms hemmeligheder', der skildrede et miljø med både fysiske og seksuelle overgreb og grov mobning.

I dokumentaren fortalte fire tidligere elever om at have oplevet vold og seksuelle overgreb samt om et prefektsystem, der medførte en ubehagelig kultur på skolen. Det førte til hård kritik mod skolen, og skolens rektor gennem 20 år, Mikkel Kjellberg, måtte stoppe som rektor.

Kort efter at dokumentaren blev sendt, reagerede kronprinsparret, som havde deres ældste søn, prins Christian, gående på skolen. På Instagram kaldte kronprinsparret afsløringerne for "hjerteskærende".

Parret valgte efter betænkningstid at trække prins Christian ud af skolen. Kronprinsparret besluttede også, at prinsesse Isabella ikke skal begynde i 9. klasse på skolen som planlagt.

Prins Joachims børn mister titler

Også i andre grene af kongefamilien skete der store forandringer, da dronning Margrethe pludseligt annoncerede, at hun ville fratage en del af kongehusets medlemmer deres titler.

Det førte til et følelsesladet forløb i kongehuset for øjnene af millioner af danskere.

Fra 1. januar i det nye år må prins Joachims børn ikke længere kalde sig prinser og prinsesser. Ifølge dronning Margrethe blev beslutningen truffet, fordi hun ønsker, at børnebørnene i højere grad selv skal kunne skabe rammerne om deres liv og ikke være begrænset af "særlige hensyn og forpligtelser".

Dronning Margrethe vil fratage prins Joachims børn deres prinse- og prinsessetitler. Her reagerer prins Joachim på nyheden. Video: TV 2 Danmark

Men det kom bag på prins Joachim. I et følelsesladet interview i Paris fortalte han, at han var "meget, meget ked af" det og "uforstående" over for sin mors beslutning. Ifølge kongehuset havde prins Joachim kendt beslutningen siden maj, men det var han ikke enig i. Også prins Nikolai udtalte, at han var i chok over beslutningen, og hvor hurtigt det var gået.

Dronning Elizabeth død

Det var ikke kun i det danske kongehus, at der skete store ting. I Storbritannien tog befolkningen afsked med deres dronning, Elizabeth 2., der døde 8. september i en alder af 96 år.

Dronningen overtog tronen i 1952, og i juni 2022 kunne hun fejre imponerende 70 år som regent. Da hendes død indtraf, stod briter i hundredtusindvis i kø til en sidste audiens ved hendes kiste.

Dronning Elizabeth blev bisat ved en storslået statsbegravelse i Westminster Abbey i London. Forinden blev hendes kiste båret gennem hele London.

Fra Danmark deltog dronning Margrethe og kronprins Frederik til den første statsbegravelse på de kanter siden Winston Churchills død i 1965. Gæstelisten talte i alt over 2000 navne.

Dronning Elizabeth blev stedt til hvile i St. Georges kapel på Windsor Slot, hvor hun blev begravet ved siden af sin mand og sine forgængere på tronen.

Og så blev nationalsangen ændret fra 'God save the Queen' til 'God save the King', og dronning Elizabeths søn, prins Charles, blev indsat som ny konge af Storbritannien.

Varmerekord og hedebølge i Danmark

Mens det danske vejr lå inden for normalerne i 2021, bød 2022 på mere ekstreme vejrforhold, end vi plejer at opleve.

Klimaforandringerne satte deres aftryk, og særligt sommeren var ekstrem varm. Temperaturen slog varmerekorder både herhjemme og i flere andre europæiske lande.

I Danmark kulminerede varmen 20. juli, hvor vi oplevede den varmeste julidag i dansk vejrhistorie og den næstvarmeste dag overhovedet registreret i Danmark. Det skete, da temperaturen i Abed på Lolland steg til 35,9 grader.

Kaos i Storbritannien

Imens varmen slog rekorder var der – igen – politisk stormvejr i Storbritannien, hvor den konservative formand, Boris Johnson, trak sig fra posten som premierminister.

Hans formandskab stod ikke til at redde efter flere skandaler – ikke mindst Johnsons rolle i "partygate". Der var nemlig blevet afholdt fester i Boris Johnsons embedsbolig i Downing Street 10, mens befolkningen var underlagt meget restriktive coronanedlukninger.

Derudover blev det dråben for mange konservative, da det kom frem, at Boris Johnson havde givet et højtstående parlamentsmedlem, der var involveret i en krænkelsessag, en ledende stilling og bagefter løjet om det.

I stedet blev Liz Truss udpeget som ny leder i Det Konservative Parti. Hun gik til valg på løfter om skattelettelser, men de planer endte med at sende rystelser gennem de finansielle markeder, så renten på britiske statsobligationer steg dramatisk. Utilfredsheden voksede, og der gik kun 44 dage, før hun måtte gå af.

42-årige Rishi Sunak fik i stedet posten som ny formand og premierminister. Han blev dermed Storbritanniens tredje premierminister på bare et år.

Rushdie overfaldes og Abe skydes

Det sendte chokbølger gennem det meste af verden, da den verdenskendte forfatter Salman Rushdie blev stukket ned. Siden 1989 har Rushdie haft en fatwa imod sig, fordi hans bog 'De sataniske vers' blev fordømt af præstestyret i Iran som blasfemisk. Derfor har han levet med dødstrusler lige siden, uden at det er lykkedes nogen at komme tæt på ham.

Rushdie var i New York i forbindelse med en forelæsning, hvor han skulle interviewes om truslerne mod det frie ord. Han var knap kommet i gang, da en person trådte op på scenen og angreb ham med en kniv.

Rushdie nåede på hospitalet, men han mistede synet på det ene øje som følge af angrebet.

Et andet attentat, der også sendte chokbølger verden rundt, var angrebet på den tidligere japanske premierminister Shinzo Abe. Han mistede livet, da han blev skudt under en tale i byen Nara i det vestlige Japan. Den 41-årige Tesuyaa Yamagami blev efterfølgende anholdt og tilstod angrebet på premierministeren.

Skyderi i Fields

Også i Danmark oplevede vi en chokerende hændelse. Det, der skulle havde været en almindelig søndag eftermiddag, udviklede sig 3. juli til en voldsom tragedie, da en 22-årig mand gik til angreb i shoppingcentret Fields på Amager.

I Bella Arena kort derfra skulle der samme dag afholdes koncert med den amerikanske popstjerne Harry Styles. Derfor var flere gået ind i Fields forud for koncerten, og de måtte i panik løbe ud af shoppingcenteret eller gemme sig i baglokaler uden at vide, hvad der præcist foregik.

Politiet sendte en stort indsatshold mod Amager, og til sidst lykkedes det at anholde manden.

Flere mennesker blev såret under skyderiet, og tre personer mistede livet.

Sagen førte til en stor debat om ressourcer i psykiatrien, da det efterfølgende kom frem, at den 22-årige gerningsmand var kendt i psykiatrien og selv havde søgt hjælp, men var blevet afvist.

Abortlov omstødes i USA

I USA blev der vedtaget en skelsættende ændring i kvinders ret til abort. USA's højesteret vedtog nemlig at omstøde afgørelsen ‘Roe v. Wade’ fra 1973, der hidtil har sikret kvinders ret til abort i hele USA.

Det gjorde det muligt for de enkelte delstater at forbyde kvinder at få en abort, og siden juni har en lang række delstater indført abortforbud i forskellige afskygninger.

Afgørelsen sendte også chokbølger gennem det liberale USA og førte til, at flere gik på gaden for at demonstrere for retten til fri abort.

Kinesere gik på gaden

I Kina er demonstrationer mod det kinesiske styre et meget sjældent syn, men i 2022 skete det. Kinesere i hobetal gjorde oprør mod styrets ekstremt restriktive coronapolitik. Coronastrategien bød nemlig på lange karantæner, hvor kinesere fik barrikaderet døre til deres hjem og oplevede en håndhændet behandling fra politi og myndigheder.

Utilfredsheden blev især tydelig, da en række ansatte på en iPhone-fabrik protesterede mod coronarestriktionerne og manglende udbetaling af løn. Men vreden blev for alvor antændt, efter at flere mistede livet i en brand, hvor brandbilerne ikke kunne nå frem til de indespærrede på grund af covid-barrierer, der var opstillet i byen.

Siden har Kina valgt en anden strategi ved at åbne samfundet op og lade smitten spredes. Som resultat heraf smitter coronavirussen nu kinesere i et antal, der ikke er set noget sted i verden siden pandemiens start.

Mia Skadhauge fundet dræbt

Det rystede hele Danmark, da 22-årige Mia Skadhauge Stevn forsvandt efter en bytur i Jomfru Ane Gade i Aalborg 6. februar. Fire dage senere blev hun fundet dræbt i Dronninglund Storskov.

Den 22-årige sygeplejestuderende blev sidst set i live på overvågningsbilleder, der viste, at hun steg ind i en bil i Aalborg tidligt om morgenen.

En bil, som efter henvendelser fra borgere og undersøgelse af overvågningsbilleder sendte politiet i retning af de to sigtede. Siden er den ene dog blevet løsladt og renset for mistanke, mens den anden fortsat er fængslet. Der er ikke faldet endelig dom i sagen.

2022 blev dog også året, hvor der kom en afslutning på en anden brutal og hjerteskærende forbrydelse. En mand blev nemlig anholdt for drabet på højgravide Louise Borglit, der tilbage i 2016 blev slået ihjel på en aftentur i Herlev.

Coronavirus blev normaliseret

Og så til en nyhed i den lidt mere positive ende. For 2022 var også året, hvor coronaen blev mindre farlig, og hverdagen begyndte at ligne sig selv lidt mere.

Efter 548 dage blev de sidste coronarestriktioner ophævet, og covid-19 kategoriseres ikke længere som en samfundskritisk sygdom. Det besluttede regeringen, fordi smitten kom under kontrol, og en stor del af befolkningen er vaccineret flere gange.

Lars Findsens bog skabte debat

I 2022 ryddede den spektakulære sag om den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, mange avisforsider. Sagen går helt tilbage til sommeren 2020, hvor spionchefen blev fritaget fra tjeneste og hjemsendt.

Til alles overraskelse udkom Lars Findsen med en bog midt under valgkampen. Den blev holdt hemmelig, lige indtil bøgerne landede i boghandlere landet over.

I bogen fremgår det, at Statsministeriet – ifølge Lars Findsen – har været inde over sagen imod ham. Samtidig anklager Findsen tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S) for at hjemsende ham af politiske årsager. Det skabte politisk debat om, hvorvidt man skulle nedsætte en kommission til at undersøge FE-sagen. Den nye SVM-regering har lagt op til, at en kommission skal undersøge beslutningen om hjemsendelsen.

Will Smith slog Chris Rock

Og så gik en lussing verden rundt. Afsenderen var filmstjernen Will Smith og modtageren komikeren Chris Rock. Lussingen blev vist på direkte tv i hele verden i forbindelse med Oscar-uddelingen.

Klippet af de to mænd blev delt vidt og bredt og startede en debat om, hvor grænserne går for, hvad man kan tillade sig at lave sjov med.

Smith greb nemlig til vold, fordi Chris Rock havde gjort grin med Will Smiths kones kronragede hoved, som hun har på grund af sygdommen alopecia.

Smith har siden undskyldt vidt og bredt, men om Chris Rock har tilgivet ham, vides ikke.

Simon Spies i nyt lys

Manden, der opfandt charterrejserne, Simon Spies, kom i august på alles læber, da en dokumentar satte rejsekongen i et nyt lys. Dokumentaren afdækkede nemlig, hvordan Simon Spies havde seksuel omgang med mindreårige.

Kvinderne var oftest i alderen 15-18 år og var ansat som piccoliner og assistenter i Spies Rejser. Mange af dem fortalte endda, at det var en del af jobbet at give Simon Spies seksuelle ydelser, ofte mod ekstra betaling.

Dokumentaren medførte en stor debat blandt andet i Helsingør, hvor en central plads er navngivet efter Simon Spies – for kunne den blive ved med at være det? Borgmester Benedikte Kiær (K) har givet udtryk for, at hun mener, at pladsen bør skifte navn, men der blev ikke endeligt truffet en beslutning.

Kvinder i Iran demonstrerede

Vi slutter gennemgangen af 2022 med en frihedskamp, der fortsætter ind i årsskiftet. I Iran demonstreres der nemlig i øjeblikket for de iranske kvinders frihed.

Demonstrationerne begyndte i september, da det kom frem, at den 22-årige kvinde Mahsa Amini døde, mens hun var tilbageholdt af Irans såkaldte moralpoliti, der har til opgave at håndhæve landets islamiske love. Hendes forbrydelse var, at hun ikke havde dækket sit hår ordentligt til med sit hovedtørklæde.

2022 var et vildt år. Tak for at læse med.

Du ønskes godt nytår fra TV 2-familien!