Samfund

Eksperter bekymrede over udvikling i selvmordsforsøg blandt børn – her er deres råd

En stigning i selvmordsforsøg blandt børn bekymrer eksperter, der her peger på de områder, hvor man som forældre og samfund bør sætte ind.

Inden for de seneste måneder, blandt andet i forbindelse med folketingsvalget, har både psykiatri og børn og unges mentale sundhed fået mere opmærksomhed.

En opgørelse over selvmordsforsøg blandt børn i alderen 0-14 år, som Sundhedsdatastyrelsen har lavet for Jyllands-Posten, understreger netop, hvorfor de områder kræver så stort fokus.

For selvmordsforsøg i den aldersgruppe blev sidste år hyppigere.

I 2020 forsøgte drenge i aldersgruppen at begå selvmord 111 gange. Det steg til 187 i 2021.

Hos pigerne ser det endnu mere alvorligt ud. I 2020 forsøgte de selvmord 724 gange, og året efter var det tal steget til 1267 gange.

Det betyder, at der fire gange om dagen er et barn i Danmark, som forsøger at begå selvmord, skriver Jyllands-Posten.

Når børn bliver over ti år, bliver fællesskabet med andre børn utroligt vigtigt

Rasmus Kjeldahl, direktør hos Børns Vilkår

Eksperter genkender bekymrende udvikling

Det er blandt andet sårbare unge, børn i udredningsforløb for en psykisk lidelse og børn, der har det svært socialt, der kan være i risiko for mistrivsel og for at udvikle selvmordstanker.

Det forklarer Britt Morthorst, der er seniorforsker i børne- og ungdomspsykiatri i Region Hovedstaden, samt forsker ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse.

- Det, der kendetegner selvmordstruede mennesker, særligt også børn og unge, er den her oplevelse af at bære en psykisk smerte, som de ikke kan finde ud af at formidle på anden måde, end at det opleves som, at nu må de væk fra det her liv, siger hun til TV 2.

Her kan du få hjælp, hvis du har det svært

Der findes mange steder, du som ung kan ringe eller skrive og få hjælp, hvis du har det svært. Her er et par udvalgte tilbud.

Ung på linje kan kontaktes online eller på  70 12 10 00.

Børnetelefonen kan kontaktes på 116111.

Headspace kan kontaktes online eller telefonisk til de lokale afdelinger.

Psykiatrifondens rådgivning kan kontaktes online eller på 39 25 25 25.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan du kontakte Livslinjens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage i tidsrummet 11.00-04.00. Du er anonym og må gerne ringe flere gange. Det er også muligt at skrive eller chatte med Livslinjens rådgivere.

Hos Børns Vilkår, der blandt andet driver Børnetelefonen og onlinerådgivningen for unge – Hørt – genkender man desværre mønsteret. Og ifølge direktør Rasmus Kjeldahl stiger andelen af dem, der ringer ind med selvmordstanker, år efter år.

Han kan ikke pege på en enkelt årsag, men nærmere nogle temaer, som de møder igen og igen. Ensomhed er et af de temaer, som de kan se er voksende blandt små børn.

- Når børn bliver over ti år, bliver fællesskabet med andre børn utroligt vigtigt, og forældrene betyder lidt mindre. De kan ikke rigtig kompensere for det, hvis børnene føler sig alene, bliver mobbet og kan være udsat for noget på de sociale medier, forklarer Rasmus Kjeldahl til TV 2.

Cirka hver tredje, der i 2020 kontaktede Livslinien, udtrykte, at de har problemer med ensomhed – et tal, der dækker på tværs af aldersgrupper.

Der skal helt klart arbejdes med fællesskaberne de steder, hvor de unge færdes naturligt.

Christian Lund, national rådgivningschef hos Headspace

Organisationer møder flere børn end før

Hos Headspace, der tilbyder gratis samtaler og rådgivning til unge mellem 12 og 25 år, møder de i dag også flere i 12-14 årsalderen, der er i ”stærk mistrivsel”, end man gjorde i eksempelvis 2015.

Det forklarer Christian Lund, der er national rådgivningschef.

- Det handler generelt om mistrivsel i skolen, at stå uden for fællesskabet og konflikter med venner og familie.

Børns Vilkår har også bidt mærke i, at de problemer, der før fyldte hos 14-16-årige, nu også er rykket ned til 10-12-årige.

Rasmus Kjeldahl forklarer, at man dertil ser en stigning i antallet af børn med diagnoser, og for dem kan det være en stor udfordring at gå i skole, hvis de ikke blive taget korrekt hånd om.

- Der er ikke langt fra at føle, at man fungerer dårligt med sine klassekammerater eller bliver mobbet, til at man får de her selvmordstanker. Og så er der også et stort pres på de sociale medier.

Alle tre peger på, at det er afgørende, at blandt andet forældre og skoler kender til redskaber, man kan bruge til at komme børnene i møde, forstå dem og aflaste de udfordringer, som de bærer på:

Eksperters råd til at håndtere mistrivsel og selvmordstanker hos børn og unge

Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår

- Børn, der ikke trives, isolerer sig ofte og ændrer adfærd. Det kan være, de ikke ønsker at spise med familien, eller lukker sig inde på værelset. De har ikke venner med hjem fra skole eller besøger andre venner. Der skal man som forældre være opmærksom eller lyttende og spørge ind til, om der er noget.

- Det er vigtigt, at man som forældre reagerer, hvis man får en mistanke. Det er vigtigt, at man får hjælp til barnet. Det kan i nogle tilfælde være en udredning for, om der skulle være et psykisk problem eller en diagnose, og i andre tilfælde er det bare det at være der for barnet og lytte.

- Man kan godt være mødt være mødt af, at barnet siger, at der er ingenting, men så skal man måske prøve at spørge igen og prøve at føle sig frem og give barnet en chance for at få sagt det på den rigtige måde. Vi ved fra Børnetelefonen, at mange føler, at de har talt om deres problemer til voksne, men at der ikke er blevet lyttet.

Christian Lund, national rådgivningschef hos Headspace

- Det er vigtigt, at man som forældre stiller sig til rådighed for sit barn og viser, at man er klar til at tale med det. Man skal gøre sit bedste for ikke at gå i panik, når man hører det her. Det er vigtigt at sige, at det ikke er ualmindeligt, at børn og unge kan have tanker om selvmord.

- Hvis der decideret er planer for, hvordan den unge vil gøre det, så skal man søge hjælp de rette steder.

Britt Morthorst, seniorforsker i børne- og ungdomspsykiatri i Region Hovedstaden, samt forsker ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse

- Man skal holde øje med, om barnet og den unge ændrer adfærd, om de trækker sig og tiltagende ikke har lyst til at være med i de aktiviteter, som familien har sammen, og om de holder op med at interessere sig for de ting, de plejer, såsom sportsaktiviteter og samværd med vennerne.

- Hvis vi bliver usikre på, om barnet eller den unge har det svært og har tanker om, at livet ikke er værd at leve, så kan man fint spørge dem. De børn og unge, for hvem det her ikke er en del af deres liv, vil sige ”nej, det er ikke mig.” Men de børn, som har tanker om, at livet ikke er værd at leve, de vil føle sig set, hørt og forstået.

- Det handler i første omgang om at rumme de her tanker, så barnet ikke går alene med dem. Vi ønsker virkelig, at de skal række ud til os og fortælle os, hvordan de har det, så vi kan hjælpe dem med at komme med løsninger.

Øgede krav i skolen presser børn

En ting er, hvad man som privatperson kan gøre, hvis man enten selv har det svært eller kender en, der har det sådan.

Men pilen peger hos alle tre eksperter i særlig grad mod samfundsstrukturer, der har muliggjort sådan en alarmerende stigning i selvmordsforsøg blandt børn.

Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår fremhæver det stigende pres, der bliver lagt på børn og unge, blandt andet gennem tests og øgede krav i skolen.

- Vi er som samfund nødt til at blive mere rummelige og tale om andre succeskriterier end karakterer, job, karriere og høj indkomst. Vi er nødt til at erkende, at der er masse børn, som har nogle andre helt fantastiske egenskaber, som drukner i det her, og børn, som ikke bliver set.

Han mener dertil, at vi som samfund skal se på, om vi presser for mange elever ind i hver klasse, og at der i daginstitutionerne er for få voksne til for mange børn, så der ikke er plads til at give opmærksomhed til dem, der har brug for hjælp til at blive en del af fællesskabet.

For det er netop, når børn og unge står uden for fællesskabet, at problemerne kan opstå, lyder det også fra Headspace.

- De unge, vi møder, er unge, der står uden for fællesskabet. Der skal helt klart arbejdes med fællesskaberne de steder, hvor de unge færdes naturligt. Det vil sige folkeskoler og ungdomsuddannelser med videre, siger Christian Lund.

Børn og unge må ikke vente på udredning

Endeligt mener alle tre, at børn med markante udfordringer i skolen ikke må vente månedsvis på udredningsforløb, og dertil skal skoler og institutioner rustes til at løfte børn og unge med diagnoser.

- Vi ved, at en del af de her unge også er unge, der ikke er blevet diagnosticeret endnu. Vi kan også se, at der er meget lang ventetid til at få en udredning. Der skal helt klart sættes ind, siger Christian Lund fra Headspeace.

Hos Psykiatrifonden kan du læse mere om blandt andet myter og misforståelser om selvmord, og hvad du som pårørende til en selvmordstruet kan gøre. De rådgiver til de tre vigtigste handlinger, hvis du oplever selvmordstruende adfærd:

  • Tal om det – spørg direkte.
  • Lad ikke vedkommende være alene.
  • Skaf adgang til professionel hjælp.