Der er PFAS i grundvandet i hver femte kommune ‚Äď se hvor det er fundet

20 kommuner har fundet PFAS over gr√¶nsev√¶rdien for drikkevand i en eller flere af deres vandboringer. Det viser en rundsp√łrge foretaget af TV 2.

Overalt i Danmark er drikkevandsboringer ramt af de potentielt sundhedsskadelige PFAS-kemikalier.

TV 2 har spurgt alle landets kommuner, og hver femte melder tilbage, at de har én eller flere indvindingsboringer til drikkevand, der er ramt af PFAS over grænseværdien for drikkevand.

I alt drejer det sig om 79 boringer ud af de almene vandforsyningers omkring 7000 indvindingsboringer på landsplan.

Helt konkret betyder det, at vandet i de forurenede boringer ikke må anvendes til drikkevand, uden at det enten fortyndes eller renses.

En af de kommuner, der er særligt hårdt ramt af de såkaldte evighedskemikalier, er Frederikshavn Kommune, hvor Skagen ligger.

Selvom alle vandboringer i Skagen ligger i et beskyttet naturområde udenfor Skagen by, er 29 ud af 31 af boringerne forurenet med de potentielt sundhedsskadelige kemikalier.

Og koncentrationerne ligger over grænseværdien for drikkevand.

- Det er et EU-habitatomr√•de. Det er n√¶sten den ypperligste beskyttelse, du kan f√• af drikkevandet. Og trods det s√• har vi fundet det i vores drikkevandsboringer, siger Lars B. √ėstergaard, der er forsyningschef for Vand i Frederikshavn Forsyning.

Det kom som en stor overraskelse for den kommunalt ejede vandforsyning, da pr√łveresultaterne tikkede ind.

- Vi havde slet ikke ventet at finde noget i Skagen, konstaterer Lars B. √ėstergaard.

Den forel√łbige l√łsning p√• problemet er at blande det PFAS-forurenede vand fra Skagen sammen med rent vand, der leveres via en r√łrledning fra byen Tolne n√¶sten 40 kilometer v√¶k.

- Det g√łr, at vi kan fortynde os ud af det, s√• det ikke er m√•leligt p√• det vand, der kommer ud til forbrugerne, forklarer Lars B. √ėstergaard.

Han understreger samtidig, at de fire værst ramte boringer i Skagen tages helt ud drift. Blandt dem er Danmarks mest PFAS-forurenede indvindingsboring, nemlig boring 1194 hvor der er blevet målt et indhold på 23,7 nanogram PFAS per liter vand.

Det er mere end ti gange så meget som grænseværdien for PFAS i drikkevand, der ligger på to nanogram per liter.

- Det er meget sm√• m√¶ngder, vi taler om, men det er stadig nogle stoffer, der er kategoriserede som kr√¶ftfremkaldende og meget u√łnskede i drikkevand, siger forsyningschef Lars B. √ėstergaard fra Frederikshavn Forsyning.

En r√¶kke andre kystn√¶re kommuner s√•som Svendborg, Thisted og Fan√ł har ligesom Frederikshavn fundet PFAS i deres boringer, men ogs√• kommunerne omkring K√łbenhavn er ramt.

Hovedstadsomr√•dets Forsyningsselskab (HOFOR), der henter sit drikkevand til k√łbenhavnerne i omegnskommunerne, har for eksempel konstateret PFAS over gr√¶nsev√¶rdien for drikkevand i 11 af sine boringer ‚Äď syv boringer i Ish√łj Kommune, to i Egedal Kommune og to i R√łdovre Kommune.

HOFOR understreger dog, at selvom vandet er forurenet i boringerne, overholder det grænseværdien, når det sendes ud fra vandværket til forbrugerne.

Skadeligt for b√łrn

Det er problematisk, at så mange boringer er ramt, mener Amalie Timmermann, der er forsker på Statens Institut for Folkesundhed.

- Det er rigtigt alvorligt. Det her er et stof, som vi ved har en masse sundhedsskadelige effekter b√•de p√• voksne og is√¶r ogs√• p√• b√łrn, s√• det er absolut bekymrende, siger Amalie Timmermann.

Det er rigtigt alvorligt. Det her er et stof, som vi ved har en masse sundhedsskadelige effekter

Amalie Timmermann, forsker ved Statens Institut for Folkesundhed

PFAS-stofferne er ikke akut giftige ‚Äď men de akkumuleres i kroppen over tid.

- De er utroligt sv√¶re at nedbryde, s√• n√•r vi f√łrst f√•r dem ind i kroppen, s√• er de rigtig sv√¶re at komme af med igen, og det betyder, at hvis vi uds√¶ttes for dem hver dag, s√• ophobes de i vores krop over tid, forklarer Amalie Timmermann fra Statens Institut for Folkesundhed.

Hun fortæller, at PFAS-kemikalierne påvirker menneskekroppen på en række negative måder.

Hos voksne kan PFAS give forh√łjet kolesterol og i h√łje koncentrationer medf√łre en √łget risiko for kr√¶ft. PFAS kan desuden give fertilitetsproblemer.

- Det er et hormonforstyrrende stof, s√• det har ogs√• effekt p√• kvinders evne til at amme, og hos b√łrn ved vi, at det skader deres immunsystem, siger Amalie Timmermann.

En million per boring

De fleste steder kan vandforsyningerne fortynde sig ud af problemerne med PFAS ved at blande det forurenede vand op med rent vand, hvilket er det billigste. Men l√łsningerne t√¶ller ogs√• forskellige former for rensning af vandet og etablering af nye boringer, hvilket kan v√¶re dyrt.

For eksempel koster det i omegnen af en million kroner at etablere en ny indvindingsboring til drikkevand.

- Det er jo ikke bare lige at lave en ny boring, hvis det er der, man havner. Det er heller ikke bare lige at begynde at rense, fordi det koster penge, det tager tid og i sidste ende er det forbrugerne, der kommer til at betale den ekstra omkostning, siger Susan M√ľnster, der er direkt√łr for Danske Vandv√¶rker.

I sommer kom det frem, at Fan√ł Kommune ikke l√¶ngere havde noget rent drikkevand til forbrugerne, fordi samtlige af √łens indvindingsboringer havde et indhold af PFAS over gr√¶nsev√¶rdien, hvilket fik s√•vel beboere som sommerg√¶ster til at hamstre vand p√• flasker.

For at overholde gr√¶nsev√¶rdien for drikkevand er Fan√ł Vand siden g√•et i gang med en kulfiltrering af grundvandet, der indeholder op til syv nanogram PFAS per liter. Processen kan bringe indholdet af PFAS ned under to nanogram per liter.

Man forventer dog ikke, at l√łsningen er effektiv i det lange l√łb, s√• et andet anl√¶g med en anden teknologi kaldet ionbytning forventes at s√¶ttes i gang i februar 2023. Desuden overvejer man fortsat at anl√¶gge en r√łrledning til fastlandet for at kunne hente rent vand derfra.

For mange vandforsyninger skaber PFAS forureningerne store udfordringer ligesom p√• Fan√ł.

- Det er alvorligt. Vi synes, at det er bekymrende, fordi det bliver fundet s√• mange forskellige steder, siger direkt√łr Susan M√ľnster fra Danske Vandv√¶rker.

Vi synes, at det er bekymrende, fordi det bliver fundet så mange forskellige steder

Susan M√ľnster, direkt√łr for Danske Vandv√¶rker

Flere vil blive ramt

Mange vandforsyninger rundt om i landet står uforstående overfor, hvordan PFAS-kemikalierne har fundet vej til deres boringer.

- Det giver stof til eftertanke. Hvordan er det overhovedet havnet der?, sp√łrger Susan M√ľnster.

Danske Regioner har udpeget op mod 15.000 steder i Danmark, hvor der er mistanke om punktforureninger med PFAS-stoffer, men flere forurenede boringer ligger slet ikke i nærheden af disse steder.

Unders√łgelser har p√•vist, at PFAS-stofferne ogs√• har fundet vej til havvandet, og TV 2 har tidligere fundet PFAS i regnvand flere steder i landet. Dermed er kemikalierne at finde overalt i vandkredsl√łbet.

- Det siger ogs√• noget om, at det ikke bare er et knips med fingrene, s√• har vi det l√łst, siger Susan M√ľnster.

Danske vandværker forventer, at stadig flere vandboringer vil blive ramt af PFAS-forureninger i de kommende år.

- Man kommer nok til at finde flere boringer med PFAS over gr√¶nsev√¶rdien i fremtiden. Stofferne er efter alt at d√łmme p√• vej ned mod grundvandet, siger direkt√łr Susan M√ľnster.