Rekordmange danskere har søgt om julehjælp: - Det burde ikke gå ud over mine børn, at jeg ikke har nogen penge
Rikke Skafte frygter, at familiens økonomiske situation påvirker hendes børn mere, end hun kan se.
Julen varer længe, koster mange penge.
Sådan lyder de sidste to linjer i den populære danske julesang 'Højt fra træets grønne top'.
For flere danskere har udsagnet aldrig været mere sandt. 38-årige Rikke Skafte er en af dem.
- Det er en daglig bekymring, om der ligger en regning i postkassen, eller at der er 14 dage tilbage af måneden, og jeg kun har 100 kroner tilbage, siger hun i det seneste afsnit af TV 2s podcast 'Dato'.
De voldsomme prisstigninger på mad, el og varme har betydet, at Rikke Skafte eksempelvis ikke har råd til at købe vintersko til sin 11-årige datter. Så hun kommer ofte hjem med våde sokker, fordi hendes kondisko ikke er vandtætte.
- Det burde ikke gå ud over hende, at jeg ikke har nogen penge, siger Rikke Skafte.
En falliterklæring
På grund af sin økonomiske situation har Rikke Skafte for tredje år i træk søgt om julehjælp.
Første gang var i 2019, og hun beskriver oplevelsen dengang som "fantastisk, men samtidig frustrerende".
- Det føltes som en falliterklæring, fortæller hun.
Rikke Skafte er langt fra den eneste i år, der har måttet søge om hjælp. Rekordmange familier har i år søgt om julehjælp hos Dansk Røde Kors, Mødrehjælpen og Frelsens Hær.
Hos sidstnævnte uddeler de i år julehjælp for mere end 15,5 millioner kroner. Det er knap en fordobling i forhold til sidste år, hvor de uddelte julehjælp for cirka 8 millioner kroner.
Intet råderum
Rikke Skafte bor med sine to døtre på henholdsvis 10 og 11 år i Herlev, hvor hun arbejdede på hospitalet som både social- og sundhedsassistent og laborant.
Men for omkring tre år siden fik hun en diskusprolaps i nakken og var kort tid efter i en bilulykke, som gav hende permanente nerveskader i nakken. Derfor blev hun sygemeldt.
Efterfølgende blev Rikke Skafte diagnosticeret med fibromyalgi, der kendetegnes ved blandt andet daglige smerter i musklerne.
På grund af corona har det ikke været muligt for Rikke Skafte at blive sendt i arbejdsprøvning. Men hun håber på at blive godkendt til at få et fleksjob.
Nødsaget til at tage kviklån
I dag er Rikke Skafte i et ressourceforløb og får omkring 11.500 kroner udbetalt om måneden.
Den lave ydelse og de høje leveomkostninger betyder, at Rikke Skafte ikke har nogen penge til rådighed, hvis hun betaler alle sine faste udgifter. Så det gør hun ikke.
- Jeg lader regninger stå. Jeg vurderer hver måned, hvad der er vigtigst at betale, og hvad jeg kan udskyde, siger hun.
Især elregningen har Rikke Skafte svært ved at betale i øjeblikket. Derfor har hun følt sig nødsaget til at tage kviklån. Men dem kan hun heller ikke betale tilbage på.
- Det er steget mig over hovedet. Jeg kan slet ikke overskue det. Jeg har bare lyst til at lukke det hele ned i en kasse og sige, at det ikke eksisterer, men det gør det jo, siger hun.
Samler pant og skralder
Gennem de seneste tre år har Rikke Skafte skabt flere rutiner, der hjælper hende med at bruge så få penge som muligt.
Hun er blandt andet rigtig glad for at samle pant.
- Så dem, man ser, der stikker hovedet ned i en skraldespand og fisker noget op, det er også mig, siger hun.
Samtidig er Rikke Skafte også en flittig skralder. Hun har blandt andet fundet vinterjakken til sin yngste datter i en container.
Mad finder hun også ofte i de lokale supermarkeders skraldecontainere. Men det har været svært at få sig selv til at tage det skridt.
- Det er ydmygende. Da jeg havde arbejde, havde jeg aldrig nogensinde forestillet mig at være i en situation, hvor jeg føler mig tvunget til at stå med hovedet nede i en skraldespand og hive mad op, siger hun.
Intet overskud længere
Rikke Skaftes sygdom påvirker både hendes humør og hendes energi. Hun føler ikke altid, at hun kan være den forælder, hun gerne vil.
- Jeg har altid været et meget spraglet menneske, der havde gang i tre ting på en gang. Det overskud har jeg ikke mere, og det har været en sej kamp at skulle acceptere det, siger hun.
Rikke Skafte fortæller, at hendes børn ikke kan huske, hvordan deres mor var, før hun blev syg. De kender kun den mor, der er træt og ikke orker noget.
- Før i tiden havde vi en tradition med at tage på stranden om vinteren, pakket ind i flyverdragter med te og madpakker. Så sad vi på molen og så på vinterbaderne. Ungerne syntes, at det var så sjovt. Det er flere år siden, at vi har gjort det, indrømmer hun.
Hvornår er man fattig?
Hun frygter, at familiens økonomiske situation påvirker børnene mere, end hun kan se.
Hun husker tydeligt den dag, hendes datter spurgte, hvorfor de var så fattige. Det fik for første gang Rikke Skafte til at overveje, om familien faktisk var fattig.
- Hvornår er man fattig? Er det, når man ikke har noget sted at bo, eller man ikke kan få mad på bordet? Man er vel også fattig, når man ikke kan give sine børn vinterstøvler, siger hun og tilføjer:
- Vi har stadig tag over hovedet og et dejligt hjem, der er pyntet flot op til jul, men julepynten er også ting, jeg har skraldet. Så vi er vel fattige.