Samfund

Unge kæmper med mistrivsel – forsker kan ikke pege på årsagen

19-årig fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning tror, at årsagen skal findes i "en udbredt sammenligningskultur" blandt unge.

Ensomhed, en følelse af utilstrækkelighed og lav livstilfredshed.

Det er blot noget af det, som unge svarer, at de går og kæmper med til daglig i en ny omfattende rapport fra det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd, VIVE.

Undersøgelsen viser, at der siden 2009 er sket en stigning af unge i alderen 15-19 år, der føler sig ensomme, har lav livstilfredshed, et dårligt selvvurderet helbred eller oplyser, at de har haft en psykisk lidelse.

Mai Heide Ottosen, ph.d. og seniorforsker hos VIVE, peger på, at der ikke er et endegyldigt svar på, hvad de unges mistrivsel skyldes.

- Skal jeg være helt ærlig, så er vi i min forskergruppe og andre forskere ikke i stand til at sætte en finger på, hvad der lige præcis er udslagsgivende, siger Mai Heide Ottosen, der er en af forfatterne bag undersøgelsen, til TV 2.

Nogle peger på, at årsagen skal findes i ydre krav som sociale medier eller et forventningspres. Andre på at psykiatrien ikke er rustet til at sig af unges problemer. Ligesom søvnunderskud kan have en effekt. Endelig er der nogle, der peger på, at mistrivslen kan have en selvforstærkende effekt.

- Når man først får trukket gardinet væk og talt om, at man har det psykisk svært, så kan det give modet til flere andre, som dermed også indrømmer, at de har det vanskeligt, siger Mette Heide Ottosen.

Det er vigtigt at understrege, at unge kommer til at opleve et pres

Madeleine Steenberg Williams, forkvinde for Dansk Gymnasieelevers Sammenslutning

Særligt udbredt blandt piger

Stigningen er størst blandt de 19-årige piger. Her er andelen, der svarer, at de på et tidspunkt har haft en psykisk lidelse steget fra 21 procent i 2009 til 40 procent i 2021.

Madeleine Steenberg Williams, der er forkvinde for Dansk Gymnasieelevers Sammenslutning, er ikke overrasket over de høje tal. Men de bekymrer hende.

- Jeg tror, det er vigtigt at understrege, at unge kommer til at opleve et pres. Det gør vi alle i vores liv, det er helt naturligt, men det her pres er for meget, siger Madeleine Steenberg Williams, der selv er 19 år gammel.

Hun tror. at årsagen til, at mistrivslen især scorer højt blandt pigerne, kan findes i, at der ifølge hende tales anderledes om piger end om drenge. Hun tror, at flere piger føler, at de skal præstere ekstra for at føle sig gode nok.

- De unge piger skal være dygtige til alt. Vi er i vores samfund gode til at sige, at drenge bare skal bruge lidt ekstra tid, eller de har brug for lidt ekstra hjælp, eller drenge er bare drenge. Men meget sjældent hører man det om piger, siger hun.

Hun anerkender, at presset på de unge ikke er nyt. Men hun tror alligevel, at det er blevet større i dag. Blandt andet på grund af sociale medier og en kultur, hvor man sammenligner sig med hinanden.

- Vi har også nogle videregående uddannelser, som nu har nogle tårnhøje snit. Unge oplever, at de skal have de højeste karakterer for at sikre sig, at de har alle muligheder åbne, når de er færdige med gymnasiet, siger hun.

Tid til at unge skal gøre noget

Mai Heide Ottosen understreger, at der i undersøgelsen er tale om et bredt spektrum, når man ser på mistrivslen.

Hun mener, det er bekymrende, når hele 40 procent af 19-årige kvinder svarer, at de har en psykisk lidelse, men understreger også, at undersøgelsen er udtryk for, hvad de unge selv oplever.

Tallet er temmelig højt i forhold til de registerbaserede oplysninger om, hvor mange der diagnosticeres i det psykiatriske system. Men hun påpeger også, at det ikke er alle, der får en diagnose her, og at der kan være forskellige årsager til, at de unge føler en mistrivsel.

- Nogle er meget tungt belastet af de problemer. Nogle har har psykiatriske diagnoser eller har det utrolig vanskeligt med deres forældre derhjemme. De skal nok have en anden form for behandling end de unge piger, der måske har eksistensproblemer af den ene eller anden art, siger hun.

Madeleine Steenberg Williams oplever, at der under folketingsvalget har været et stort fokus på at italesætte unges mistrivsel. Det, mener hun, er godt, for ifølge hende handler det også om, hvordan man taler om eksempelvis karakterer.

Andre steder kæmper de med meget jordnære problemer - krig i Ukraine, sult i Afrika, corona i Kina. Er det noget med at puste ud og sige, det skal nok gå alt sammen?

- Vi er enormt privilegerede i Danmark, og det skal vi huske, men det betyder ikke, at vores problemer ikke er lige så vigtige som andre folks problemer. Vi har nogle helt andre problemer, som er fokuseret på vores mentale trivsel, og vores mentale trivsel er lige så vigtig som vores fysiske trivsel, siger hun.