Akutpakke er godt nyt, men der mangler stadig varige løsninger, siger sygeplejeformand
SVM-regeringen har præsenteret en akutplan, der skal tilføre sundhedsvæsenet to milliarder kroner over to år.
Den akutpakke, som den nye SVM-regering har præsenteret, er godt nyt for sygeplejerskerne, men skal ses i sammenhæng med udsigten til "mere varige løsninger".
Sådan lyder det fra Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd (DSR).
Regeringen præsenterede akutplanen onsdag, og den skal over de næste to år tilføre sundhedsvæsenet samlet to milliarder kroner.
Penge som blandt andet skal bruges til løntillæg og til hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft.
- Der er helt sikkert mange sygeplejersker, der ikke synes, at det her lyder som nok, så det er vigtigt, at vi får nogle gode drøftelser med sygeplejerskerne ude på de enkelte hospitaler, omkring hvad der skal til for at holde fast på dem, lyder det fra formanden, der peger frem mod de overenskomstforhandlinger, som skal i gang i 2024, når sygeplejerskernes nuværende overenskomst udløber.
Et godt afsæt
Siden corona ramte Danmark i februar 2020, er ventetider og rekrutteringsproblemer i sundhedsvæsenet vokset massivt.
Den gennemsnitlige ventetid på behandling i sundhedsvæsenet er på et år steget fra 34 til 46 dage, viser tal, som TV 2 har trukket fra Sundhedsdatastyrelsen, og samtidig er den gennemsnitlige ventetid på at blive udredt steget fra 42 til 46 dage.
Samtidig viser den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at næsten hver andet forsøg på at rekruttere en sygeplejerske er mislykkedes.
Grete Christensen, vil de to milliarder kroner løse rekrutteringsudfordringerne i sundhedsvæsenet?
- Det er et rigtig godt afsæt for, at vi kan komme i gang med drøftelserne, siger hun og tilføjer, at de i øjeblikket afventer afslutningen på lønstrukturkomitéen og robusthedskommissionen, som er nedsat for at kigge nærmere på lønudviklingen i den offentlige sektor samt komme med anbefalinger til, hvordan der skal sikres mere personale og mere tid til patienter i sundhedsvæsenet.
Kan få personale til at tage ekstra vagter
Jakob Kjellberg, som er professor på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), hilser akutpakken velkommen, selvom den ifølge ham ikke vil løse problemerne med lange ventelister.
Han påpeger, at vi har et produktionsniveau på landets sygehuse, som ligger under niveauet inden coronapandemien.
Og når der samtidig kommer flere ældre med blandt andet kroniske lidelser, stiger gabet mellem det, folk efterspørger og det, hospitalerne producerer – og dermed bliver ventelisterne længere.
- Hvis der ikke var kommet en akutpakke, ville gabet være endnu større, for det, man kan bruge sådan en akutpakke til, er at få tiltrukket nogle folk til at tage nogle vagter, som ellers ville være meget svære at dække. Så uden en akutpakke ville situationen være endnu mere dramatisk, siger Jakob Kjellberg.
Må ikke ende i løninflation
Han mener, at "man altid kan diskutere, om to milliarder kroner er meget eller lidt", men at det er vigtigt, at pengene kan omsættes på en meningsfuld måde.
Det betyder, at man skal sørge for ikke at ende i en løninflation, hvor man giver fastholdelsestillæg til alle.
Derimod mener professoren, at man skal målrette tillæggene mod specifikke operationer og aktiviteter, som sygehusene har vanskeligt ved at få løftet.
- Og det (beløbet til sundhedsvæsenet, red.) ligger nok på et rimelig fornuftigt niveau, for at man kan omsætte det på en fornuftig måde, siger Jakob Kjellberg, der samtidig påpeger, at man ikke skal sætte næsen op efter, at samtlige ventelisteproblemer i sundhedsvæsenet forsvinder.
- Det er ikke det samme som at sige, at med de her penge forsvinder ventelisteproblemerne i sundhedsvæsenet, siger han.