Mødrene til tre danske børn skal blive i Syrien-lejr, slår domstol fast
Selvom 'Repatriate the Children' tabte sagen i byretten, så var det en halv sejr, siger advokat Knud Foldschack.
Det vil ikke blive muligt for mødrene til tre danske børn at rejse tilbage til Danmark fra den berygtede Roj-lejr.
Det har Københavns Byret slået fast 16. december. Mødrene har henholdsvis marokkansk og somalisk statsborgerskab og har tidligere haft dansk statsborgerskab, men det er blevet administrativt frataget dem, fordi de tog til Syrien og tilsluttede sig Islamisk Stat.
Organisationen Repatriate the Children havde med advokat Knud Foldschack i spidsen forsøgt at sagsøge Udenrigsministeriet om at lade mødrene komme til Danmark, men det lykkedes ikke at overbevise retten.
Danmark har tilbudt at hjemhente børnene på betingelse af, at deres mødre giver samtykke til, at børnene tager hjem uden dem.
Det har mødrene ikke givet samtykke til, og dermed skal børnene blive i lejren efter fredagens dom. En dommer støttede Repatriate the Childrens søgsmål om at hjemtage børnene sammen med mødrene, mens to dommere var imod kravet.
Knud Foldschack siger til TV 2, at han ser dommen som en halv sejr.
- Der er en af de tre dommere, der meget klart siger, at sagen bør hjemsendes til fornyet behandling, og man bør medtage den situation, børnene er i, nemlig at de lider og risikerer at dø. Derfor siger den ene dommer: Få nu fornuften på banen og talt om det her, så børnene ikke skal dø, lyder det.
Hvordan kan du se det som en halv sejr, når to dommere mener det modsatte?
- Det afgørende er ikke at få juridisk ret, det afgørende er, at de her børn kommer hjem sammen med deres mødre, som er det, de har brug for, for at blive helbredt. Danske børn, som har rettigheder, skal selvfølgelig ikke sidde i en fangelejr.
Staten ser en trussel mod Danmark
Den danske stat mener, at der er for store sikkerhedsrisici forbundet med at hjemtage mødrene, der har været en del af terrororganisationen Islamisk Stat.
Men Knud Foldschack mener, at det er statens vurdering, der er fejlfyldt.
- FN, EU, FE, PET og læger, der har tilset dem, siger, at det er sikrest for os alle sammen, både i forhold til kvinderne og især selvfølgelig børnene, at børnene kommer hjem sammen med deres mødre, siger han.
Han peger på vurderinger, som PET blandt andet har lavet, hvor konklusionen om børnene netop er, at det vil formindske risikoen for radikalisering, hvis de tages hjem til Danmark.
Omvendt vil truslen blive forøget, jo længere de bliver i lejren, som er fyldt med dybt radikaliserede mennesker, lød det fra PET helt tilbage i 2019.
Derfor mener advokaten også, at der er tale om en politisk beslutning, når man ikke ønsker at hente børn med mødre til Danmark.
- Der er kun det, der hedder børnenes situation kontra en politisk opfattelse, og børn er uskyldige, når de er tre til seks år og danske statsborgere, siger Knud Foldschack.
Løkke ville hente børn hjem
Danmarks nye udenrigsminister hedder Lars Løkke Rasmussen (M), og han har modsat sine nyslåede socialdemokratiske partnere i regeringen ikke lyst til at se børnene forblive i lejren med deres mødre.
Det gjorde han klart under et samråd i Folketinget i 2021, da han klandrede netop statsminister Mette Frederiksen (S) og resten af den tidligere S-regering for at sige, at de ikke kunne hjælpe mødre og børn.
Han sagde samtidig, at han mente, at det rigtige er at hjemhente både kvinder og børn.
- Jeg tror, det her kommer til at martre os i årevis, at vi nu har fem danske børn med dansk statsborgerskab, og som eviggyldigt i al fremtid, hvis tilfældet vil det, kan ende op med at stå i Danmark med de rettigheder, der knytter sig til det, lød det fra Løkke.
Nu er han udenrigsminister i selvsamme regering som Mette Frederiksen, og derfor er det nærliggende, at han vil ende med sagen på sit bord. Knud Foldschack siger nu, at han håber på at få børnene hjem i samarbejde med udenrigsministeriet.
- Man har jo hele tiden politisk kigget på det i forhold til mødrene. Det, der er vigtigt i den her sag, er, at man skal se på det på vegne af børnene.
Fordi Danmark har frataget kvinderne deres statsborgerskab, er det ikke længere så simpelt at hente dem til landet, men Foldschack mener, at det benspænd bør være til at få løst, siger han:
- Så kan det være, at man skal snakke familiesammenføring for eksempel. Den europæiske menneskerettighedskonvention artikel to siger, at børn har ret til et liv. De her danske børn har også ret til et liv.