OK23

Fagbosser raser over store bededag-forslag - kan blive snublestenen for ny overenskomst

Arbejdsmarkedsforsker kalder forslag om at inddrage store bededag som helligdag for benzin på bålet frem mod næste års overenskomstforhandlinger.

Store bededag er normalt forbundet med stille sysler, hvor de varme hveder med tandsmør fra aftenen før fordøjes.

Indtil nu.

For med regeringens forslag om at gøre helligdagen til en almindelig arbejdsdag forudser fagbevægelsen, at kampen om bededagen pludselig bliver en ekstra knast ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Arbejdsgiverne er født i trillebørens tegn. De skal både løftes og skubbes før de nikker ja

Simon Tøgern, sektorformand i HK Privat

Her skal 600.000 privatansatte have en ny overenskomst. Forhandlinger begynder 4. januar 2023.

- Det gør ikke svære overenskomstforhandlinger lettere, at vi også skal diskutere, om en helligdag skal blive til en arbejdsdag, og hvordan man så honorerer det, siger Jan Villadsen, formand i 3F-transport, der taler på vegne af 50.000 medlemmer – herunder chauffører, lagerarbejdere, fiskere og havnearbejdere.

Han kalder ønsket om at ændre helligdagen til en arbejdsdag for en rigtig dårlig idé, der kommer som en "hund i et spil kegler" til de kommende forhandlinger.

Samtidig ser han det som et skråplan, hvis man piller ved helligdagene.

- Vi vil gerne have, at folk bliver længere på arbejdsmarkedet. Det tror jeg ikke, man gør ved at fjerne fridage fra dem, siger han.

Penge kan findes andetsteds

HK Privat organiserer 97.000 medlemmer i den private sektor, og her er sektorformand Simon Tøgern forbavset over bededagsforslaget.

Det er kommet som en stor overraskelse, siger han:

- Det vil vanskeliggøre overenskomstforhandlingerne, og de penge, staten får ved at droppe store bededag, kunne findes mange andre steder. Regeringen vil have, at mine medlemmer skal arbejde gratis en dag, mens den vil give store skattelettelser. Det er en uheldig kombination, siger han.

Han forventer, at arbejdsgiverne punger ud, såfremt der kommer en ekstra arbejdsdag.

- Men arbejdsgiverne er født i trillebørens tegn, så de skal både løftes og skubbes, inden de nikker til noget af det, vi kommer med. Men vi må jo forhandle, siger Simon Tøgern.

Benzin på bålet

Arbejdsmarkedsforsker fra Københavns Universitet Søren Kaj Andersen understreger, at forslaget om at afskaffe store bededag ikke i sig selv vil udløse en storkonflikt.

Alligevel advarer han om, at forslaget kan presse parterne. Det er ifølge ham benzin på et bål af almindelig utilfredshed over lønnen, som inflationen har udhulet:

- I forvejen står vi over for ganske svære OK23-forhandlinger på grund af inflationen, så piller man også ved arbejdstid, er der endnu flere snublesten.

Han medgiver, at regeringen via lovgivningen godt kan fjerne helligdagen, men det vil påvirke arbejdstidsaftalerne, så lønmodtagerne vil tage problemet op.

- Arbejdsgiverne vil kunne sige, at det er regeringens ønske, men det er arbejdsgiverne, der får gavn af en arbejdsdag mere, og det vil kunne bruges imod dem under overenskomstforhandlinger, siger Søren Kaj Andersen.

Han minder om, at det netop var en konflikt om arbejdstid, der i foråret 1998 var kimen til den seneste storkonflikt. Her nedlagde 450.000 privatansatte deres arbejde i kampen for at få en sjette ferieuge.

Bededag forsøgt ofret før

Det er ikke første gang, at store bededag foreslås afskaffet. Den daværende S-SF-R-regering luftede i 2012 samme idé i forbindelse med de daværende trepartsforhandlinger. Her forsøgte daværende finansminister, Bjarne Corydon, at overbevise lønmodtagerne, men forslaget blev hurtigt fejet af bordet.

- Dele af fagbevægelsen synes nok, at det var spændende at diskutere, hvad man kunne få til gengæld for at afskaffe bededagen. Hvis man nu kunne lave en aftale, hvor 2 + 2 gav 5, men dem, forhandlerne søgte deres mandat hos, sagde nej, siger Bjarne Corydon, der i dag er chefredaktør på Dagbladet Børsen.

I regeringsgrundlaget står der, at en helligdag afskaffes, og når det står så klart, er det muligvis belært af erfaringerne fra 2012, vurderer Bjarne Corydon.

- I 2012 havde vi såmænd nok kunne samle et flertal, men vi havde et princip om, at det skulle ske efter aftale (mellem arbejdsmarkedets parter, red.). Det er muligvis belært af erfaringerne fra dengang, at man nu er klar til at være hårdere i filten og afskaffe helligdagen politisk, siger den tidligere finansminister.

Arbejdsgiverne forstår regeringen

Hvor fagbevægelsen er på barrikaderne over udsigten til at vinke farvel til en helligdag, slikker arbejdsgiverne sig om munden med udsigten til mere arbejde og mindre helligdag.

Kim Graugaard, viceadministrerende direktør i Dansk Industri, sidder med ved bordet, når overenskomstforhandlingerne går i gang, og han "forstår regeringens forslag".

- Er der noget i vores overenskomster, der skal korrigeres på grund af det nye initiativ fra regeringen, så kigger vi på det. Vi vil ikke på nogen måde være urimelige, men vi er nødt til at have samtalen med vores modpart, når vi kan se det konkrete forslag fra regeringen, siger han.

Også hos Dansk Arbejdsgiverforening er man glade for den nye regerings udmelding.

- Vi er meget positive over for den nye regerings mål om at øge arbejdsudbuddet med 45.000 personer gennem en række initiativer, hvor et af dem er at afskaffe en helligdag gennem et lovforslag, siger Jacob Holbraad, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Efter planen skal overenskomsterne på det private arbejdsmarked være fornyet 1. marts 2023.