426 ukrainere afvist af Danmark – nu er familie rejst til Sverige for at få hjælp

6000 russiske soldater øvede sig allerede med skarpe skud, og Nato havde sendt kampfly og skibe til området omkring Ukraine. Men ifølge de danske regler var det alligevel lidt for tidligt, da Daryna Ruzhytska og Oleksii Ruzhytskyi 25. januar besluttede at forlade deres hjemland og søge mod sikkerhed i EU.

Familien er blandt hundredvis af ukrainere, der har fået afvist ophold i Danmark, fordi de ifølge de danske regler er flygtet for tidligt fra det krigshærgede Ukraine. Derfor er familien fredag rejst til Sverige med deres knap fem måneder gamle søn Arthur for at søge om opholdstilladelse der.

- Alle folk, jeg kender, fortalte mig, at der ville være en hjælpende hånd her i Danmark, så vi kunne bare komme. Vi havde ikke forventet det her af Danmark. Det er sådan et dejligt og familievenligt land, og pludselig ender det sådan her af en eller anden grund, siger Daryna Ruzhytska.

Flygtede for tidligt

I marts vedtog et flertal i Folketinget ellers en særlov, der sikrede ukrainere opholdstilladelse og muligheden for at tage et arbejde og få en bolig. Dermed skulle ukrainere ikke ligesom andre flygtninge søge asyl, og de slap for at blive indkvarteret på et asylcenter. Men loven gælder kun ukrainere, der opholdt sig i Danmark 24. februar, eller som flygtede efter 1. februar.

Daryna Ruzhytska og Oleksii Ruzhytskyi flygtede 25. januar til Spanien, og først 30. marts kom de til Danmark, hvor parret har venner, og hvor Daryna Ruzhytska har gået på højskole. Dermed forlod familien altså Ukraine for tidligt og ankom samtidig for sent til Danmark til, at den kan leve op til reglerne i særloven.

Familiens sag er langt fra enestående. Udlændingestyrelsen oplyser, at 426 ukrainere har fået afvist ophold i Danmark, fordi de er rejst for tidligt fra Ukraine. Og i Udlændingenævnet har man indtil videre stadfæstet 131 afslag til ukrainere, skriver Politiken.

- Der må være mere fleksibilitet, når sager som vores sker. Det er kun få dage, det drejer sig om, mener Oleksii Ruzhytskyi.

Ukrainere på stribe fik afslag

Det er ikke kun Daryna Ruzhytska og Oleksii Ruzhytskyi, der er fortørnede over de danske regler. Også Dansk Flygtningehjælp mener, at reglerne er for rigide.

- Man bør kigge på den skæringsdato igen og stille sig selv spørgsmålet: Er det nødvendigt med en skæringsdato? Og synes man, det er nødvendigt, bør man give myndighederne en vis form for fleksibilitet i deres anvendelse af loven, siger Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp.

Sagen har tidligere vakt genklang på Christiansborg. I maj blev særloven første gang ændret, da det kom frem, at flere ukrainere kom i klemme, fordi loven dengang kun omfattede ukrainere, der var flygtet fra 24. februar og frem.

Derfor ændrede et flertal skæringsdatoen til 1. februar. I august kunne TV2 så fortælle, hvordan Daryna Ruzhytska og Oleksii Ruzhytskyi første gang fik afslag fra Udlændingestyrelsen, og flere partier satte endnu engang spørgsmålstegn ved skæringsdatoen i den ændrede særlov, de selv havde vedtaget.

Det viste sig, at flere ukrainere fortsat fik afslag på opholdstilladelse, og det fik SF til at hive Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) i samråd, hvor ministeren meldte sig klar til at mødes med partierne for at få ændret reglerne. Men knap tre uger senere blev der udskrevet valg, og siden er der ikke sket mere i sagen. Til stor frustration for flere partier.

- Jeg synes, vi behandler den her familie håbløst. Det kan ikke være sådan, at de her familier, der flygter fra Putins invasion, skal time deres flugt til Danmark efter, hvornår Folketinget vedtager regler, siger Moderateres politiske ordfører, Jakob Engel-Schmidt.

Ventede på minister

Venstre vil have sat de afviste ukraineres sager i bero, indtil der er landet en ny regering. Men hos Enhedslisten og Nye Borgerlige ser man slet ikke nogen grund til at vente på den nye regering: De vil have fjernet skæringsdatoen i loven, så ukrainere kan få opholdstilladelse og ikke skal søge asyl, selvom de er flygtet fra landet før 1. februar.

- Har man børn og kommer hertil som ukrainer – altså vesterlænding – og så skal indlogere sig på et flygtningecenter med migranter fra Stormellemøsten, så ville jeg nok også foretrække at tage til Sverige, siger Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund.

Enhedslistens udlændingeordfører, Leila Stockmarr, mener, at den langvarige regeringsdannelse har spændt ben for, at reglerne er blevet ændret, så familien og andre ukrainere kunne få opholdstilladelse i Danmark.

- Vi har forventet, at ministeren ville sikre, at der blev handlet på det. Vi har gjort opmærksom på problemet. Men det kan da godt være, at vi i bagklogskabens klare lys skulle have gjort mere for at svære sikre på, at der var blevet skredet til handling, siger ordføreren.

Vil undgå asylsystemet

Fungerende integrationsminister Kaare Dybvad (S) har ikke ønsket at stille op til interview. Han har tidligere over for Fagbladet 3F blandt andet peget på, at familier kan søge asyl, hvis de får afslag på opholdstilladelse gennem særloven.

Men den mulighed har Daryna Ruzhytska og Oleksii Ruzhytskyi ikke tænkt sig at benytte sig af. De er taget til Sverige for at få mulighed for at arbejde og bo uden for et asylcenter. Her kan ukrainske flygtninge få midlertidig opholdstilladelse, hvis de kommer til landet efter 30. oktober 2021, skriver Fagbladet 3F.

Noget tyder på, at mange andre afviste ukrainere heller ikke har valgt at søge asyl. Fra april til og med oktober har i alt 64 ukrainere søgt asyl i Danmark, mens 426 altså har fået afvist ophold i Danmark, fordi de rejste for tidligt fra Ukraine, viser tal fra Udlændingestyrelsen.

- Søger man asyl, kommer man i en lille lejr, hvor du mister alle dine rettigheder. Du sidder fast i en fængselslignende situation, hvor du får mad. Du kan ikke arbejde, du kan ikke rejse, du kan ingenting. Med en midlertidig opholdstilladelse, kan vi blive ordentlig integreret, få et arbejde, betale skat og have en form for normal frihed og et normalt liv, siger Oleksii Ruzhytskyi