Samfund

Ekspert advarer mod at "gå fuldstændigt i panik", mens børnehaver opruster med dåsemad

Kontrollerede strømafbrydelser er et værktøj, der kan tages i brug for at undgå, at elnettet bryder sammen.

Energikrisen kan føre til planlagte strømafbrydelser af to timers varighed, og derfor forbereder daginstitutioner i Hillerød sig nu ved at opbygge lagre af dåsemad.

Men der er ikke nogen overhængende fare for, at det reelt kommer til strømafbrydelser i Danmark, vurderer Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

- Man skal passe på med at gå fuldstændigt i panik over det. Det er selvfølgelig rettidig omhu, at man forbereder sig på en situation, som er mulig. Men hvis vi ser på forsyningen med el i Danmark og Europa, så er der ikke nogen overhængende fare i Danmark, siger han.

Myndighederne har allerede taget en række initiativer for at sænke energiforbruget. Temperaturen i offentlige bygninger er sænket til 19 grader, og al unødvendig udendørs belysning på offentlige bygninger er slukket.

Men "faren er ikke drevet over", fastslår Energistyrelsens vicedirektør, Martin Hansen.

- Vi står i en alvorlig situation, og vi kan ikke give en garanti for, at vi ikke afbryder strømmen, siger han.

Risiko i europæiske nabolande

Brian Vad Mathiesen tror ikke på, at der kommer strømafbrydelser i Danmark, men i andre europæiske lande er situationen mere alvorlig.

- I Frankrig og dele af Tyskland vil man stå i en situation, hvor det her er en ganske reel mulighed, siger han.

I Frankrig er kraftværker ude af drift, samtidig med at vinterkulden nu sætter ind. Og i eksempelvis Sverige og Norge er elvarme udbredt.

Strømafbrydelser er sidste udvej

Kontrollerede strømafbrydelser er det allersidste værktøj, der tages i brug for at undgå, at elnettet bryder sammen. Energinet forsøger først at øge produktionen eller nedbringe elforbruget for at undgå afbrydelser.

Hvis det ikke er tilstrækkeligt, vurderer Energinet, om det er nødvendigt at gennemføre kontrollerede strømafbrydelser for at opretholde balancen mellem forbrug og produktion.

Man vil maksimalt få lukket for strømmen i to timer ad gangen. Er der problemer med elkapaciteten i mere end to timer, vil de lokale elselskaber efter to timer give kunderne strømmen tilbage og slukke strømmen hos andre kunder.

Kilder: Energinet og Energistyrelsen

- Hvis der er mangel på elkapacitet, så kan det selvfølgelig betyde, at man i dele af Europa får elafbrydelser.

Både i Danmark og resten af Europa har der været store energibesparelser, siden energikrisen brød ud. Noget der forhåbentlig kan afværge ekstraordinære tiltag som strømafbrydelser.

Panikstemning

Militæranalytiker Jens Wenzel Kristoffersen fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet har tidligere bemærket, at myndighederne i nabolande som Tyskland og Sverige gør langt mere for at forberede deres befolkninger på krisesituationer.

For eksempel udgives en udførlig guide til, hvilke fornødenheder svenske borgere bør have på lager.

Nu er børnehaver og vuggestuer i Hillerød Kommune ved at opbygge nødlagre med blandt andet dåsemad til børnene. Men Brian Vad Mathiesen advarer mod, at almindelige danskere for alvor går ud og forbereder sig på strømafbrydelser.

- Jeg synes, der er en lille smule panikstemning over det, siger han.

Panikken kommer fra Energistyrelsen, mener professoren, der dog omvendt anerkender, at myndighederne "helt berettiget" skal have nogle beredskabsplaner klar.

- Det er spørgsmålet, hvordan man får det kommunikeret ud, mener han.

Før det kommer til planlagte strømafbrydelser, vil prisen på el ligge meget højt i en periode. Prisstigningen alene kan medvirke til at sænke forbruget, så det ikke bliver nødvendigt at slukke helt for strømmen.

- Hvis vi alle lod være med at spare – hvis vi går ud og tænder alle de julelys, vi plejer, og hvis vi bruger strøm på samme tid, så der opstår en mangelsituation, så er der en fare for det. Det er bare ikke den adfærd, vi har set de seneste måneder, siger Brian Vad Mathiesen.