Her testes nyt fartbump i Danmark - Vejdirektoratet kalder det "ubehageligt"
Der er tale om et slags omvendt bump, hvor en plade sænker bilen fem-seks centimeter ned. Hverken bil eller bilist kommer dog til skade.
Tirsdag er Vejdirektoratet klar til at afprøve de første intelligente fartbump på en almindelig dansk vej.
Systemet hedder actibump og bliver nu afprøvet på to veje i Lejre og Vordingborg.
Systemet er designet på en måde, der automatisk genkender busser, lastbiler og udrykningskøretøjer, så de ikke vil blive generet af bumpene.
Det første actibump blev taget i brug i Sverige i 2010, og i dag kan man også finde de intelligente fartbump på stats- og kommuneveje i Norge, Finland, Island og Australien.
Bag produktet står det svenske firma Edeva, som også er Vejdirektoratets leverandør, lyder det i en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet.
Politiet har prøvekørt og givet grønt lys til de nye fartbump, der forventes at skabe en mere glidende trafikafvikling og samtidig nedbringe risikoen for ulykker.
Der er tale om en slags omvendt bump, forklarer Maria Lønsmann Sande, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.
Hvis en bil kører for hurtigt, bliver der sænket en plade cirka fem-seks centimeter ned, en slags faldlem i bumpet. Det betyder, at bilisten ryger en lille smule ned i stedet for at køre op over som et traditionelt bump.
- Erfaringer viser, at folk kan mærke tilstrækkeligt til, at de vælger at sætte hastigheden ned. Vi kan se, at det virker, siger Maria Lønsmann Sande.
Samtidig har Vejdirektoratet lavet to nye vejtavler, som advarer om, at man er på vej over et actibump.
Fem-seks centimeters bump
Selvom idéen med en faldlem lyder voldsomt, skal man ikke være bekymret, forsikrer hun.
For det gør ingen skade på bilen, og der er endnu ikke sket nogen uheld med hverken biler eller personer med actibump, viser erfaringer fra Norge og Sverige.
- Hensigten er blot, at man kan mærke, at man kører over et bump, og at det er ubehageligt, så man sænker farten næste gang, siger afdelingslederen fra Vejdirektoratet.
Flere af de mere traditionelle bump, såsom indsnævring af vejen og traditionelle bump, kan også have utilsigtede konsekvenser for eksempelvis busser og lastbiler.
Men det er ikke tilfældet med actibump. Hvis man derimod kører, som fartgrænsen tillader, reagerer bumpet ikke og generer derfor ikke bilisterne.
- Det er vores forventning, at vi får en bedre trafikafvikling, siger Maria Lønsmann Sande.
Alene det, at folk er klar over, at bumpet findes, gør, at mange vil sænke farten, viser tidligere tests. Derfor er det også Vejdirektoratets forventning, at hastigheden bliver sat ned.
Opbakning fra lokalbefolkningen
Blandt de lokale er der opbakning til den nye fartforhindring.
- Jeg kører ikke så stærkt, for jeg ved jo, at det er der. Jeg synes godt om det. Det larmer lidt derude, men bilerne kommer jo ikke til skade, siger Sigrid Olsen, som er folkepensionist.
Også psykolog Jimmy Diksen er positivt stemt over for den nye farthindring.
- Jeg tænker, at det er en god måde at mærke på, at man kører for hurtigt. Meget sanseligt. Det kunne godt være en hjælp, siger han.
Marianne Skytt er selvstændig, og hun glæder sig over tiltaget.
- Det er en rigtig god ide, så folk kan holde hastigheden herude. Jeg synes, at det er udmærket, siger hun.
Afprøvningen af de to første actibump i Danmark vil vare ét år, hvorefter resultatet skal tages op til evaluering.