Ekspert: Gode argumenter for at reducere hastighed på motorveje med trængsel
Flere fynske kommuner vil have hastighedsgrænsen på Fynske Motorvej, som nu er 130 og 110, sat ned.
Denne artikel har tidligere indeholdt andre udtalelser fra Jeppe Rich, professor og ekspert i trafikanalyse på DTU (Danmarks Tekniske Universitet).. Men Jeppe Rich mener ikke, TV 2 gengav citaterne tilstrækkeligt nuanceret. Derfor har TV 2 også ændret overskriften til denne artikel.
Hastighedsgrænsen på Fynske Motorvej skal sættes ned - det mener tre fynske kommuner med forskellige begrundelser.
I Middelfart Kommune vil man have sat hastighedsgrænsen ned fra 130 kilometer i timen til 110 for at begrænse CO2-udledningen. I Nyborg Kommune ønsker man hastighedsgrænsen sat ned fra 110 til 90 for at begrænse støjen. Og i Kerteminde Kommune vil man også gerne have nedsat til 110 på grund af støjgener.
Hvis de tre fynske kommuner får opfyldt deres ønsker, vil en bilist, der kører via Fynske Motorvej til Jylland, opleve tre forskellige hastighedsgrænser undervejs.
Odense Kommune, som TV 2 også har været i kontakt med, ønsker ikke en nedsættelse af hastighedsgrænsen i kommunens del af motorvejen. I Assens Kommune har man ikke ønsket at kommentere sagen.
På den første del af strækningen i Nyborg må bilisten højst køre 90, hvis de lavere hastighedsgrænser bliver til virkelighed i de tre fynske kommuner.
Så stiger hastighedsgrænsen til 110 gennem Kerteminde Kommune, inden bilisten kan sætte hastigheden op til 130 kilometer i timen, når man når til Odense og Assens del af motorvejen.
På den sidste del af Fynske Motorvej, i Middelfarts Kommunes del, skal hastigheden så igen ned på 110 kilometer i timen.
Jeppe Rich, professor og ekspert i trafikanalyse på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), siger til TV 2, at det afhænger af de specifikke forhold på den enkelte motorvej, hvad hastighedsgrænsen bør være.
- Hvis der er tale om områder med meget trængsel, eventuelt omkring byer i myldretiden, er der gode argumenter for at reducere hastigheden fra eksempelvis 110 til 90 km/t. Det skyldes at trafikstrømmen optimeres ved reducerede hastigheder samtidigt med at støj samt energiforbrug reduceres, siger Jeppe Rich.
Men han siger også, at på andre motorveje, hvor der ikke er trængsel, kan man godt have højere hastighedsgrænser.
- For andre dele af motorvejsnettet hvor der ikke er trængsel og hvor hensynet til støj betyder mindre, kan man godt køre hurtigere. Dette giver kortere rejsetiden, selvom det dog også giver alvorligere uheld. Med andre ord er den optimale hastighed et komplekst samspil mellem en række faktorer der peger i forskellige retninger, siger Jeppe Rich.
Omkostninger når farten skal op
Andreas Egense, afdelingsleder i Vejdirektoratets afdeling for trafikanalyse, mener ikke, strækningen på de cirka 75 kilometer på Fynske Motorvej fra Nyborg til Middelfart er for kort til at rumme flere hastighedsgrænser.
- Hvis man over korte strækninger har meget forskellige hastighedsgrænser, kan det gå ud over trafiksikkerheden. Men det er der jo ikke tale om her, siger Andreas Egense.
Han siger dog, at der også er en omkostning i forhold til CO2-udslippet, når man har flere hastighedsgrænser på en strækning.
- Der sker også en CO2-udledning, når man sætter hastigheden op, når hastighedsgrænsen vender tilbage til 130, siger Andreas Egense.
Han mener også, der kan være andre udfordringer end hensynet til trafiksikkerheden og miljøet ved at have lavere hastighedsgrænser på de danske motorveje.
- Man skal også være opmærksom på, at der er en samfundsøkonomisk omkostning, når man sætter hastigheden på motorvejene ned. Varer og arbejdskraft bliver forsinket, siger han.