Det skal beskytte de mest sårbare – men kun hver femte unge sundhedsansatte har taget imod boostervaccine
Ifølge FOA er det ikke et bevidst fravalg, men i højere grad et spørgsmål om lavpraktik, at mange sundhedsansatte har takket nej til vaccinen.
Det skulle være et "ekstra lag beskyttelse" for de mest sårbare danskere.
Derfor var det vigtigt, at sundhedspersonalet blev tilbudt endnu en dosis med coronavaccinen, lød det fra Sundhedsstyrelsen i et notat i efteråret.
Men den seneste statusrapport, hvor andelen af boostervaccineret sundhedspersonalet er opgjort, viser, at det kun er cirka hver femte af sundhedspersonalet mellem 18-49 år, der har takket ja til vaccinen.
Og det kan der være flere problemer i, lyder det fra eksperter, TV 2 har talt med.
- Jeg synes, det er et lavt tal, og jeg har svært ved at forstå, hvorfor flere ikke siger ja. For når sundhedspersonale er i tæt kontakt med patienter, er der en risiko for at smitte de mest sårbare, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.
De tilbudte boostervacciner ligger samtidig med efterårs- og vintermånederne, hvor smittetallene som regel stiger. Og under tidligere coronabølger var danske sygehuse og plejehjem især ramt af udbrud af virussen, når smitten i samfundet steg, lyder det fra Camilla Foged.
- Nu ser vi for første i lang tid stigende smittetal, ligesom smitten på plejehjemmene stiger igen. Det burde jo være endnu et argument for at takke ja til vaccinationen, siger hun.
Panderynken af flere årsager
Torsdag meldte Sundhedsstyrelsen ud, at det ikke længere er nødvendigt at gå i selvisolation, hvis man er smittet med coronavirus. Men det ændrer ikke på argumenterne for at få en booster som sundhedspersonale, lyder det fra styrelsen.
- Det er stadig vigtigt, at den her gruppe bliver vaccineret. Vaccinen til sundhedspersonalet er et ekstra sikkerhedsnet, der skal beskytte de sårbare, siger sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, Kirstine Moll Harboe, til TV 2.
Camilla Foged sidder med i Vaccinationsrådet, som har besluttet, hvilke målgrupper der skulle være med i efterårsudrulningen af vacciner. Og hun henviser til studier blandt amerikansk sundhedspersonale, der viser, at der er en vis beskyttelse mod videresmitte i de nyeste vacciner.
Så når sundhedspersonalet skal træffe valget – eller fravalget – af vaccinen, skal de først og fremmest gøre det for de mennesker, de er i kontakt med, og ikke kun for dem selv.
- Den her gruppe kan tage smitten med på arbejde, og en del smitter jo inden de får symptomer, mens andre ingen får. Så når der er sårbare i nærheden, er det ikke et optimalt match, siger Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi i Københavns Universitet.
Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, peger på en anden konsekvens af tilslutningsgraden, der giver ham anledning til "panderynken."
- Når den her gruppe i stor udstrækning ikke er vaccineret, så risikerer de at blive syge. Og det er ikke hensigtsmæssigt i et sundhedsvæsen, der i forvejen er presset, siger han.
- Ikke specielt godt
Sundhedsstyrelsen har ikke sat en konkret ambition for, hvor mange sundhedsansatte, man gerne så takkede ja til boostervaccinen, fortæller Kirstine Moll Harboe.
I i Sundhedsstyrelsen har vurderet, at sundhedspersonalet skal inkluderes i efterårets udrulning. Så er det godt nok, at omkring hver femte har takket ja til tilbuddet?
- Det er ikke specielt godt. Vi vil jo godt have det højere op, og derfor er vi ved at undersøge sammen med regionerne og kommunerne, hvad den egentlige status er for planerne om vaccination af ansatte, og om der skal gøres mere nu, siger Kirstine Moll Harboe.
Kirstine Moll Harboe peger på en række forhold, der gør målgruppen af sundhedsansatte svær at opgøre - blandt andet, at den lige nu er baseret på tal fra databaser, der omfatter alt fra SOSU-ansatte og læger med tæt konktakt til sårbare til sekretærer, der sjældent har direkte patientkontakt.
Sent fredag udgav Sundhedsstyrelsen således en ny statusrapport, hvor andelen var udeladt, men det fremgik, at yderligere cirka 1000 sundhedsansatte havde taget imod vaccinen.
Det vigtigste mål med vaccinationsstrategien er at forhindre alvorlig sygdom og død, understreger Kirstine Moll Harboe. Sundhedsstyrelsen holder fast i, at gruppen af sundhedsansatte skal have vaccinen tilbudt, men også, at de vil nu "styrke indsatsen" for at øge tilslutningen.
- Vi har jo også bidt mærke i de 18 procent, fordi vi løbende holder øje med udrulningen. Så nu må vi se, om og hvor der skal flere tiltag til, siger Kirstine Moll Harboe.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at de ikke har tal på, hvor stor en andel af sundhedspersonalet over 50 år, der er vaccineret og henviser til Statens Serum Institut. SSI oplyser, at de tal ikke findes.
Handler om tilgængelighed
Hos paraplyorganisationen Danske Patienter er man bekymret over tilslutningen til vaccinen blandt det yngste personale.
- Det er en alvorlig situation, og det overrasker og ærgrer os rigtig meget, at det ikke er flere, der har sagt ja tak, siger Morten Freil, der er formand for Danske Patienter og kalder på handling "nu og her" fra myndighederne og de faglige organisationer.
En del af de sundhedsansatte arbejder på landets plejehjem og er medlemmer af fagforeningen FOA. Og de 18 procents tilslutning til vaccinen er ikke godt nok, lyder det fra Vinni Jakobsen, der er sektornæstformand i social- og sundhedssektoren hos FOA.
- Det er jo ikke særlig mange. Men jeg tror ikke, at det er et bevidst fravalg, siger hun til TV 2.
Ifølge Vinni Jakobsen ligger en del af forklaringen på den ringe tilslutning i, at det er for besværligt at få vaccinen. Derfor ønsker hun sig, at alle medarbejderne får mulighed for at få vaccinen på deres arbejdsplads og i arbejdstiden, ligesom det har været en mulighed under tidligere coronabølger.
Hun understreger, at selv om vaccinen er et frivilligt tilbud, opfordrer FOA sine medlemmer til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at tage imod den.
Sundhedsstyrelsen ser nu nærmere på muligheden for at vaccinere på kommunale arbejdspladser.
Fra et "lys i mørket" til en almindelig sygdom
Da de første sendinger af coronavacciner kom til Danmark i 2020, argumenterede flere sundhedsansatte for, at frontpersonalet skulle stå først i køen, og da de første stik blev uddelt til personalet på Hvidovre Hospital blev det kaldt "et lys i mørket".
Men ifølge eksperterne er det lunkne tilslutningstal et billede på, at vores syn på coronavirus har forandret sig de seneste år: Testkøer og isolationsregler ligger langt væk, og sygdommen er ikke længere samfundskritisk.
- Især yngre grupper kan føle sig udødelige. Der tror jeg faktisk ikke, at sundhedspersonalet skiller sig så meget ud fra resten af den yngre gruppe af danskere, siger Jan Pravsgaard Christensen.
Mange danskere har også opbygget såkaldt hybridimmunitet gennem både flere omgange vaccinedoser og smitte med virussen. Men alligevel er der rationale i, at sundhedspersonalet får lagt et ekstra lag immunitet ovenpå, mener Allan Randrup Thomsen.
- Kombinationen af immunitet fra smitte og vaccine er faktisk den bedste, men begge dele falmer over tid. Og beskyttelsen er højest omkring der, hvor man får vaccinen, siger han.