Samfund

Dansk kvinde taber sag om adoption af børn fra rugemor

Ret til familie- og privatliv er ikke overtrådt, selv om kvinde fik nej til at adoptere børn fra rugemor.

En dansk kvindes ret til familie- og privatliv er ikke overtrådt, selv om hun fik nej til at adoptere sin mands biologiske tvillinger, der er født af en ukrainsk rugemor. Det fastslår dommerne ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg tirsdag.

Kvinden havde anlagt sagen, fordi hun mener, at den danske stat har overtrådt hendes ret til familie- og privatliv efter menneskerettighedskonventionens artikel 8 om respekt for privat- og familieliv.

Til gengæld mener et flertal på fire ud af de syv dommere, at børnenes ret til privatliv er blevet overtrådt. Derfor skal hver af tvillingerne have en erstatning på 5000 euro. Det svarer til omkring 37.000 kroner.

Mindretallet på tre dommere er uenig i, at børnene skal have en erstatning. De tre dommere mener, at det er op til de enkelte lande at fastsætte reglerne på området.

- Danmark er en del af det klare flertal af stater, som ikke tillader kommercielle surrogatordninger.

- Ifølge domstolens praksis tildeles der sædvanligvis en bred margin til staterne i sager, hvor der ikke er konsensus blandt Europarådets medlemsstater.

- Det gælder især, når sagen rejser følsomme moralske eller etiske spørgsmål, skriver mindretallet i dommen.

Det var netop spørgsmålet om betaling til den ukrainske rugemor, der var årsag til, at kvinden af de danske myndigheder fik nej til adoption.

Nej til at adoptere stedbørn

Børnene blev født i 2013 af en ukrainsk kvinde. Undfangelsen skete ved insemination, og efter fødslen flyttede børnene sammen med deres biologiske far i Danmark og hans kone, der betragter sig som børnenes mor.

Adoptionslovgivningen giver mulighed for, at en ægtefælle kan adoptere sine stedbørn, så de juridisk set har de samme vilkår, som var de biologiske børn. Og det har kvinden ønsket.

Men hun fik nej af de danske myndigheder. Også selv om hensynet til børnene taler for, at hun skal have lov. Og det gør det. Det vurderede Østre Landsret i hvert fald, da den traf afgørelse i sagen.

Problemet er imidlertid, at andre regler forbyder, at børn optræder som handelsobjekter. Det gælder såvel fødte som ufødte børn. Det har de danske myndigheder vurderet, er tilfældet i sagen.

Ægteparret har bedyret, at den ukrainske kvinde ikke har modtaget betaling for at være rugemor. Hun har fået et beløb på 200 euro om måneden, som har skullet dække udgifterne ved graviditeten - ikke andet.

Sådan et beløb er for så vidt i orden. Men der indgår også andre penge i sagen. Nemlig et beløb på 32.000 euro, som det danske par har betalt til en fertilitetsklinik i Ukraine. De danske myndigheder har vurderet, at nogle af pengene er gået til rugemoren. Dermed lever ordningen ikke op til de danske regler i forhold til adoption.