Skyderi i Fields

Det er dybt kritisabelt, men ikke overraskende, siger ekspert om kommunal nølen i Fields-sag

af

Gerningsmanden kunne være rykket op øverst i sagsbehandlernes bunker. Det skete ikke.

Det er dybt kritisabelt og stærkt bekymrende, at Københavns Kommune ikke reagerede på en henvendelse om den 22-årige formodede gerningsmand til Fields-skyderiet.

Alligevel er det ikke overraskende.

Sådan lyder det fra flere eksperter, efter at TV 2 i samarbejde med Frihedsbrevet kan fortælle, at der i næsten fire måneder lå en henvendelse fra Region Hovedstadens psykiatri om, at en 22-årig mand fra Amager havde brug for “daglige støtteforanstaltninger”.

Kommunen nåede aldrig at kontakte den 22-årige, inden han 3. juli i år skød og dræbte tre personer og sårede yderligere fire i shoppingcentret Fields på Amager.

- Jeg bliver enormt frustreret og enormt ked af det, men desværre overrasker det mig overhovedet ikke. Vi hører ugentligt fra pårørende, at man venter månedsvis på hjælp, siger Jane Alrø Sørensen, der er generalsekretær i Bedre Psykiatri, til TV 2.

Man har grundlæggende brug for hjælp til at overleve

Anna Bastholm Blicher, privatpraktiserende psykiater

Kan ikke vente

Selvom Jane Alrø Sørensen er fuldt ud klar over, at psykiatrien og kommunerne er presset, mener hun, at den 22-årige burde have været førsteprioritet.

- Når psykiatrien vurderer, at han har behov for daglig hjælp, så er det ikke noget, der kan vente til dagen efter, ugen efter eller da slet ikke til måneder efter, lyder det.

Anna Bastholm Blicher, som er privatpraktiserende psykiater, vil ikke gå ind i den konkrete sag, men fortæller, at en person er ganske syg, når det vurderes, at vedkommende skal have daglig hjælp.

- Så har man brug for hjælp til helt basale behov såsom at få mad og tage et bad. Man har grundlæggende brug for hjælp til at overleve, siger hun til TV 2.

Anna Bastholm Blicher uddyber, at hvis den psykisk syge ikke får hjælp, er det "klart, at man vil få det meget dårligere", som tiden går.

Forløbet kort fortalt

  • 7. marts modtog Københavns Kommunes Borgercenter Handicap en henvendelse fra Psykiatrisk Center Amager, hvor gerningsmanden var i behandling.
  • Psykiatrien vurderede, at han havde ”et behov for daglige støtteforanstaltninger” for at kunne fungere bedre med sin autismelidelse i hverdagen. Derfor bad regionen Københavns Kommune om at finde den rette støtte til ham.
  • 8. marts valgte kommunen unødvendigt at indhente et samtykke hos Region Hovedstaden.
  • Herefter gik der halvanden måned, hvor sagen lå stille. Den 25. april modtog kommunen samtykket og flere lægenotater. 
  • Herfra skete der intet, og 3. juli fandt skyderiet sted. 

Mente ikke, at sagen hastede

TV 2 har talt med flere fagpersoner med samme opfattelse som Jane Sørensen og Anna Blicher.

Men Københavns Kommune har set anderledes på den 22-åriges sag.

To gange undervejs var der mulighed for, at gerningsmanden kunne have rykket op øverst i sagsbehandlernes bunker. Både 7. marts og 25. april gennemgik en sagsbehandler oplysningerne fra psykiatrien, men man vurderede, at der ikke var ”risikofaktorer som selvmord eller lignende, der ville kræve akut handling".

TV 2 ville gerne have spurgt Københavns Kommune, hvordan sagsbehandlere kunne komme frem til, at den 22-åriges sag ikke hastede. Men kommunen har ikke ønsket at stille op til interview.

I stedet har vi modtaget en mail med følgende svar fra Mette Bodskov Vedmand, som er vicedirektør i Socialforvaltningen i Københavns Kommune:

- Jeg kan ikke kommentere den enkelte borgers sagsforløb hos os. Men jeg kan sige, at sagsbehandlingen på ungeområdet i Socialforvaltningen har været presset af stor udskiftning blandt personalet og flere mennesker, som har brug for hjælp. Derfor har der været længere svartider hos os, og det har ikke været godt nok.