Droner er fremtidens supervåben – men Danmark har svært ved at forsvare sig mod dem
Der er "ingen tvivl om", at droner kommer til at spille en endnu større rolle i fremtiden, lyder det fra ekspert.
De er billige at producere, enkle at anvende, og så er de særdeles svære at bekæmpe.
Sådan lyder det fra Karsten Marup, der er sektionschef i Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet, når han skal beskrive militære droner.
- Det er en teknologi, som er i hastig udvikling, og som Danmark er nødt til at tage alvorligt, siger han til TV 2.
Debatten om droner er blusset op, efter at TV 2 tirsdag kunne afsløre, at Danmark vil købe et luftforsvarssystem, som ifølge Forsvarets top ikke er effektivt til at bekæmpe netop droner.
Det har mødt kritik fra flere kanter, fordi droner anvendt i krig anses som en af de største trusler mod kampsoldater – både nu og og i fremtiden.
Men hvad er det egentlig, droner kan? Og hvorfor er de så farlige?
Selvflyvende bomber
Droner er i årevis blevet brugt til krigsførelse, men ifølge Karsten Marup har krigen i Ukraine for alvor vist, hvor stor en rolle droner spiller.
Her bruges de både til at overvåge fjenden, indhente information og som decideret våben. Særligt sidstnævnte fylder.
- Det, vi ser i Ukraine nu, er primært billige droner, som kommer fra Iran, siger Karsten Marup, der forklarer, at de bruges som "selvflyvende bomber".
Det er særligt Rusland, der beskyldes for at benytte de iranske droner, kamikazedroner, men også ukrainerne har fået leveret droner af USA, som bruges i krigen.
- Det er en type drone, der har et kamera, man skyder afsted fra et rør i en rygsæk. Så kan man stå og styre det fra en mobiltelefon, og kameraet gør, at man kan se ned i hele målet. Man flyver simpelthen dronen ind i selve målet, hvorefter den eksploderer, forklarer Karsten Marup.
Han uddyber, at det er en billig og meget effektiv teknologi, og derfor er der "ingen tvivl om", at droner kommer til at spille en endnu større rolle i fremtiden.
En helt forkert løsning
Droner, der bruges som flyvende bomber, er særligt effektive, fordi de er svære at bekæmpe for et almindeligt luftforsvar, forklarer Karsten Marup.
- Flere kender til droner som noget på størrelse med et fly, og de kan bekæmpes med et almindeligt luftforsvar. De små droner, de flyvende bomber, er en anden sag. Luftforsvarsradarer vil ikke normalt kunne se dem. Man skal simpelthen have en anden radar og andre våben til at skyde dem ned.
Og det kan blive en meget reel udfordring for Danmark i fremtiden, når vi skal deltage i militære operationer eller i krig.
I 2018 besluttede det danske forsvar at købe et nyt luftværn, og i disse uger og måneder bliver der sat underskrift på de afgørende kontrakter. Men det våbensystem, der er på vej, giver ikke en effektiv beskyttelse mod angreb fra droner.
Sådan lyder kritikken fra en række centrale kilder i og uden for Forsvaret til TV 2.
- Jeg mener, at det er en helt forkert løsning, der er valgt. Krigen i Ukraine har vist, at angreb fra droner er den største trussel mod en kampenhed på den moderne slagmark. Og så nytter det ikke, at vi får et luftværn, som ikke kan nedskyde droner, lyder det blandt andet fra oberst Torben Dixen Møller.
Vigtigt at kunne forsvare sig
Karsten Marup vil ikke vurdere, om Danmark er godt nok rustet til at håndtere droneangreb i fremtiden.
Men han understreger, at det er afgørende, at Forsvaret forholder sig til den hastige udvikling, som droneteknologi er i, og den risiko, droner kan udgøre for Danmark.
- Det er vigtigt at kunne forsvare sig. Både over for små og store droner, siger han.
Det har ikke været muligt for TV 2 at få en forklaring på, hvorfor Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er på vej til at indgå en aftale om et luftværn, der ikke egner sig til at bekæmpe droner.
FMI oplyser til TV 2, at man ikke vil kommentere det kommende luftværn, og henviser til Forsvarskommandoen. Men her lyder svaret på kritikken om, at den valgte kanon er uegnet til at bekæmpe droner: "Ingen kommentarer".