Rusland invaderer Ukraine

Kirurger fra Odense reddede benet på 18-årigt ukrainsk skudoffer

Ukrainske Mikhailo Starodinov blev som frivillig ved fronten ramt af fragmenter fra et missil.

Nu er Mikhailo Starodinov glad:

- Jeg kan gå uden krykker! Jeg er sikker på, at jeg kommer til at spille fodbold igen en dag, siger den 18-årige ukrainske mand.

Hans høje humør er ikke så underligt, taget i betragtning af at han for fem måneder siden ikke kunne gå, og på Odense Universitetshospital (OUH) deler overlæge Martin Lindberg-Larsen glæden.

- Mikhailo er meget optimistisk, og jeg tror, at det er en af nøglerne til hans hurtige bedring, siger ortopædkirurgen om sin patient:

- Det er meget tilfredsstillende at behandle patienter som Mikhalo, der tror så meget på, at han vil få det bedre, og at vi gør vores bedste som læger.

Langtfra den eneste

Mikhailo Starodinov er en af de ukrainske patienter, der i de seneste måneder er kommet til Danmark for at blive behandlet. De bliver spredt ud på relevante afdelinger i hele landet. På OUH er der blevet behandlet cirka ti ukrainske krigsofre.

Historien om 'Misha', som er kaldenavnet for Mikhailo, er helt almindelig for et krigsland som Ukraine, men ikke helt almindelig for Danmark.

Da krigen startede, var 'Misha' studerende. 24. februar havde Misha hørt eksplosioner på vej til universitetet for at aflevere opgaver, da hans boligblok blev ramt af de russiske missiler, og fra da af var hjembyen Sjevjerodonetsk ikke længere fredelig.

Der var kontinuerlig beskydning dag og nat, og byen var omringet af fjendtlige tropper. Selvom det ukrainske militær forsøgte at holde Sjevjerodonetsk, lykkedes det russerne at indtage byen til sidst. Nu er den en del af det annekterede territorium og tilhører Rusland – ifølge Rusland selv.

Frygtløs

Næsten umiddelbart efter at krigen brød ud, begyndte 'Misha' at arbejde frivilligt. Han var 17 år og fast besluttet på at tjene sit land og folk.

- Sjevjerodonetsk er min hjemby. Jeg håbede, at jo mere vi alle hjalp, jo hurtigere ville mareridtet slutte, siger han.

'Misha' og hans venner leverede mad og vand fra store detailbutikker til almindelige menneskers hjem og til soldater ved frontlinjen via den eneste rute ud af byen.

- Folk omkring os sagde, at de aldrig havde set nogen så frygtløse som os. De var overraskede over, at vi leverede mad under beskydning, fortæller 'Misha'.

Han begrunder sin egen frygtløshed med sin alder:

- Jeg havde ingen frygt. Jeg var sikker på, at alle kunne blive ramt af en granat, men ikke mig.

Men det kunne han, selvom han efterhånden havde lært at høre, hvornår det var tid til at flygte. 5. april eksploderede skallen fra et Grad-missil syv-ti meter fra gruppen af frivillige. Hans knæskal blev revet af, og granatsplinter brækkede knoglerne i hans ben omkring knæet.

Han blev flyttet mellem flere hospitaler i Ukraine, før nogen kom på ideen om at bringe ham til Danmark for at redde hans ben. Valget af hospital og land var ikke tilfældigt, da Odense Universitetshospital er kendt for sit traumecenter og højt specialiserede center for knæudskiftning.

Selvom det er en dyr operation, og at det var næsten umuligt at komme til Danmark fra det krigshærgede Ukraine, var der mennesker omkring ham, som var fast besluttede på at hjælpe ham: Lederen af den frivillige bevægelse, han var med i, og eksilguvernøren fra Luhansk-regionen, som Sjevjerodonetsk hører under.

En af de sværeste sager

I begyndelsen af juni blev 'Misha' transporteret med bil til Polen, hvorfra der blev organiseret specialtransport med fly til Danmark.

Ifølge OUH-overlæge Martin Lindberg-Larsen kom 'Misha' ind på OUH i meget dårlig stand.

- Det er nok en af de sværeste sager, jeg har set i min klinik. Når man har en fragmentskade fra et missil, kan man ikke sammenligne med de skader, vi normalt ser, og det gjorde det endnu vanskeligere, at han først kom til Danmark over to måneder efter ulykken, fortæller han.

Knoglebrudene omkring hans knæ var helet i forkert position, knæskallen var sprængt i stykker, og så var der en stor bløddelsskade og masser af arvæv omkring knæet.

Med et helt stift og ødelagt knæ var det en nærliggende mulighed at tilbyde patienten en benamputation. Det var 'Misha' også blevet tilbudt på et ukrainsk militærhospital umiddelbart efter, at skaden opstod. Men en ukrainsk kirurg fik medlidenhed med ham og havde formået at samle de beskadigede knogler igen og sy hans ben sammen, så godt han kunne.

I Danmark krævede det hårdt arbejde at redde benet.

- Vi var nødt til at operere i to faser, fordi der var så meget arvæv og for at sikre, at der ikke var infektion. Det var meget svært bare at komme ind i selve knæleddet, forklarer Martin Lindberg-Larsen.

Under den første operation i juli blev alt arvæv og død knogle fjernet, og der blev sat en midlertidig knæprotese ind for at forberede benet til knæudskiftningen.

Den anden operation, som Martin Lindberg-Larsen udførte 29. september, var en total knæudskiftning, og han er selv tilfreds med resultatet.

- Nu kan Mikhailo bøje benet cirka 80 grader, og det er et godt resultat efter omstændighederne. Han skal genoptræne, og så håber vi, at han med tiden vil opnå endnu bedre bevægelse. Vi ser ham om nogle måneder og ser, hvordan det går, siger overlægen.

Tilbage til Ukraine

I alt skal den 18-årige ukrainer være i Danmark i omkring et halvt år. I Ukraine læste han til lastbilchauffør og automekaniker, og uddannelsen fortsætter han i Danmark. For nylig har han gennemført to ugers praktik på et værksted i Odense. Nu håber han også at finde et job som bilmekaniker.

Han synes, at det er umuligt at sammenligne forholdene på ukrainske og danske hospitaler – alt er meget bedre i Danmark.

I Danmark oplevede han, at der var flere sygeplejersker om patienterne, og han kunne få bedre smertestillende medicin, der i langt højere grad kunne tage de kraftige smerter.

Alligevel drømmer han om at vende hurtigt tilbage til Ukraine. Han savner sine forældre og sin søster, der er i Vestukraine i øjeblikket. Og han vil faktisk gerne tilbage til det frivillige arbejde igen – men vil nu forsøge at være mere forsigtig.

Og hans venner ved fronten i det besatte område har forsikret ham om, at Luhansk-regionen vil blive befriet, så hjembyen Sjevjerodonetsk igen er en ukrainsk by.