Ingen måtte lege med hende, da hendes far blev landskendt som flugtkongen
I stort set hele Cecilie Nati Kongerslevs liv har hendes far været i fængsel. Hun fandt tryghed i fængslets kaos.
Der er én fødselsdag i Cecilie Nati Kongerslevs barndom, som hun har særligt gode minder fra.
Det er både, fordi hun havde inviteret hele klassen med ud at bowle, og fordi de efterfølgende var i et stort legeland. Og så var det, fordi hun for en gangs skyld var et positivt midtpunkt.
Men allermest var det, fordi hendes far var der. For første og eneste gang i hendes liv var han ikke i fængsel på hendes fødselsdag, og dermed var familien endelig sammen ude i friheden.
Cecilie Nati Kongerslev erindrer ikke, hvor gammel hun blev, men hun husker følelsen af at have sin far hjemme.
For det var han ellers aldrig.
I Danmark er han kendt som 'Flugtkongen', der i årenes løb otte gange har haft held til at forcere fængslernes låste døre og høje ringmure. Hans Enrico Nati hedder han, og under en flugt i 1994 gjorde han en kvinde gravid, og han blev far til en lille pige, der fik navnet Cecilie.
I programmet ‘Flugtkongens datter’ fortæller hun, hvilke konsekvenser hendes fars fravær havde – og stadig har – for hendes liv, og hvordan omverdenens syn på hende, selv da hun blot var en lille pige, har påvirket hende.
Historien om Cecilie Nati Kongerslev er både historien om en lille, ensom pige, der stort set kun har set sin far i fængslet. Men det er også historien om, hvordan hun voksede op i trods og nægtede at lade den sociale arv være hendes skæbne.
Isoleret barndom
Da Cecilie Nati Kongerslev blev født, sad hendes far inde for både røveri og for efterfølgende at have skudt en politimand i hovedet med et haglgevær i 1991. Betjenten mistede synet på det ene øje, men han kunne alligevel anholde Hans Enrico Nati, som senere fik 16 års fængsel.
Det var blandt andet den historie, Cecilie Nati Kongerslev voksede op med om sin far. Hun besøgte ham hver anden uge i fængslet, og selvom hun vidste, hvorfor han sad inde, var han stadig verdens sødeste far. Han var jo hendes far.
- Jeg tænkte ikke, at han havde gjort noget forkert. Det var slet ikke en del af mine tanker. Jeg tænkte ikke over, hvorfor min far havde skudt en politimand, siger hun.
Når hun besøgte ham, legede de inde i fængslets børnerum. Nogle gange var jorden giftig, og så hoppede de fra stol til stol og over på det legehus, som også stod i lokalet. Fængslet var ikke et utrygt sted for Cecilie Nati Kongerslev. Det var nærmest ligesom at være i børnehave, tænkte hun. Der var andre børn, og der var også andre voksne.
- At besøge min far i fængslet blev hurtigt normalt. Det her kaos var trygge rammer, siger hun.
Men en dag i Nyborg Fængsel sagde en betjent til hende, at han ville skyde hendes far, hvis han flygtede endnu en gang. Cecilie Nati Kongerslev løb grædende ind til sin far og tryglede ham om aldrig at stikke af fra fængslet igen.
Men foran Hans Enrico Nati lå der stadig flere springture.
Og foran hans datter lå en barndom, hvor hun af lærere og pædagoger blev beskyldt for at stjæle, hvor hendes mor blev nødt til at flytte hende i nye skoler et utal af gange, og hvor forældre sagde til deres børn, at de ikke måtte lege med hende. Hvorfor ingen ville være sammen med hende, forstod hun ikke dengang, men som hendes mor i dag siger:
- I bund og grund handlede det kun om en ting: Din far.
Udsat
Børn af indsatte er en udsat gruppe. Flere end generelt skifter skole, ligesom andelen af børn af indsatte, der oplever mobning, er højere end det generelle tal.
Det er konklusionen i en undersøgelse, som SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, lavede tilbage i 2016. I rapporten står der, at mellem 5 og 6 procent af en børneårgang i løbet af deres opvækst oplever, at en forælder kommer i fængsel.
Når det sker, møder familien en som Rikke Schultz Betak. Hun er socialfaglig konsulent i foreningen Savn, der hjælper pårørende til et fængslet familiemedlem. Hun understreger, at hver familie er forskellig, men siger også, at det oftest ikke kun er selve det, at faren eller moren ender bag tremmer, der er problemet. Der har både været udfordringer inden fængslingen, og så følger der nogle med bagefter.
Blandt andet den enorme berøringsangst, som Cecilie Nati Kongerslev også oplevede.
- Tabuiseringen bor ikke i børnene. Den bor hos de voksne. Børne registrerer tabuiseringen hos de voksne. Skamfuldheden over, hvad der er sket i familien. Når en voksen sætter sig ned og gør situationen håndgribelig, kan børn klare rigtig mange svære situationer, siger Rikke Schultz Betak.
Hadet
Hjemme hos Cecilie Nati Kongerslev og hendes mor i Fredericia blev der ikke talt om, at faren var i fængsel. I stedet begyndte et had at boble i Cecilie Nati Kongerslev, efterhånden som hun blev ældre. Først og fremmest gik det ud over hende selv.
- Jeg skar i mig selv for at undslippe virkeligheden. Jeg ville have noget, der var min egen smerte, fortæller Cecilie Nati Kongerslev.
Indtil teenageårene var faren hendes største idol, men så begyndte hun også at hade ham. Og det fortalte hun ham. Når hun så andre børn med begge sine forældre, rasede det inden i hende.
- Det kan godt være, at min far var isoleret inde i fængslet, men i hele min barndom har jeg været isoleret på grund af hans udskejelser. Jeg syntes, det var så uretfærdigt, at jeg ikke fik en normal barndom som alle andre, siger Cecilie Nati Kongerslev.
Det var en barndom med oddsene imod sig. Og det har været et liv med oddsene imod sig. I trods blev hun udlært tankvognschauffør med speciale i farligt gods i en ellers mandedomineret branche.
Som årene gik har hadet lagt sig i hende igen, og hun har med jævne mellemrum besøgt sin far i fængslet, hvor han stadig sidder. Og måske kan hun snart se ham ude i friheden.
Tæt på frihed
For et par år siden mødtes datter og far i et nøgent og kønsløst besøgsrum i Enner Mark Fængsel ved Horsens. Forinden havde hun haft det svært med at skulle tale med ham om, hvordan det har påvirket hende, at han har siddet i fængsel hele hendes liv.
Det havde de aldrig snakket om før.
I det hele taget havde hun i tiden op til besøget været sparsom med at give ham oplysninger, så da de mødtes, var det første gang, han så det nu orange hår, hjertet under øjet og den efterhånden overtatoverede arm.
Hans Enrico Nati kom ind med spaghetti og kødsovs i plastikbøtter, som skulle varmes i mikrobølgeovnen.
- Ville du lave nogle ting om, hvis du kunne? spurgte Cecilie Nati Kongerslev.
- Jeg fortryder ikke, at jeg fik dig. Vi træffer alle nogle valg her i livet, og mine har ikke været de smarteste. Jeg har ikke gjort nogle af de ting for at såre dig eller familien. Men jeg har nok ikke været klar over, hvilke konsekvenser det havde for alle andre. Hvis jeg havde været lidt mere klar over det, havde jeg helt sikkert truffet nogle andre valg, sagde Hans Enrico Nati til sin datter.
I dag ved de ikke, hvornår han bliver løsladt. Men han har fået lov til at være på ledsaget udgang med tre fængselsbetjente. På den måde ser Cecilie Nati Kongerslev sin far i noget, der ligner frihed for første gang siden dengang til hendes fødselsdag i legelandet.
Hun har frygtet, at hun ikke kan finde ud af at have en far i frihed og – i hvert fald ude fra – ligne en almindelig familie. Det skal hun vænne sig til, og hun ved, at det ikke bliver nemt.
- Jeg skal selv have lov til at vælge, hvornår han skal være en del af mit liv. Det skal foregå på mine præmisser, siger hun.
Se 'Flugtkongens datter' klokken 20 på TV 2 eller nu på TV 2 PLAY.