Jennifer Aniston taler ud om sin barnløshed: - Jeg har intet at skjule længere

”Jeg behøver ikke skjule noget mere,” siger stjernen om sin ufrivillige barnløshed og de mange år med rygter om hendes mangel på børn.

Som en af verdens største film- og tv-stjerner har man ikke meget af sit privatliv for sig selv. Og de dele, som ikke bliver delt med offentligheden, bliver i stedet endevendt i sladderspalter og folkemunde.

Det har Jennifer Aniston i den grad oplevet. I årevis har sladderen kørt om, hvorfor den nu 53-årige skuespiller ikke er blevet mor.

Jeg ville have givet hvad som helst, hvis nogen havde sagt: Frys dine æg

Jennifer Aniston, skuespiller

Men nu har Hollywood-stjernen i et stort interview for første gang løftet sløret for den sande historie.

Reagensglas og kinesiske teer

Jennifer Aniston har i årevis forsøgt at blive gravid og beskriver, hvordan hun i sine sene 30’ere og 40’ere gik gennem ”en hård periode” med at forsøge.

- Alle de år efter år efter år med spekulationer. Det var virkelig hårdt. Jeg gik gennem IVF (reagensglasbehandling, red.), drak kinesiske teer, alt det der. Jeg satte alt ind på det. Jeg ville have givet hvad som helst, hvis nogen havde sagt: ”Frys dine æg. Gør dig selv den tjeneste". Du tænker bare ikke på det. Nu står jeg her i dag. Skibet er sejlet, siger hun til magasinet Allure.

Her fortæller hun også om smerten ved at kæmpe for at få et barn og samtidig være vidne til narrativet om, at ”jeg bare var selvoptaget” og kun gik op i karrieren.

- Det var alt sammen løgne. Jeg har intet at skjule nu, siger hun og tilføjer, at hun føler sig lettet nu, hvor der ikke er nogen tvivl om, hvorvidt hun kan få børn.

Barnløshed rammer mange

Skuespilleren taler ind i et tabuiseret emne, der ikke desto mindre rammer mange mennesker med drømme om børn.

I Danmark oplever 16 til 26 procent af alle kvinder og par, der har forsøgt at få et barn, ufrivillig barnløshed i enten én eller flere perioder af deres liv ifølge Vidensråd for Forebyggelse.

Ufrivillig barnløshed

Graviditet lykkes ikke for op mod hver fjerde kvinde eller par, der ønsker sig et barn ad naturlig vej.

Når man har forsøgt at blive gravid i mere end 1 år uden at det lykkes, kategoriserer WHO det som en sygdom.

Blandt 25-45-årige kvinder og par er infertilitet den mest hyppige kroniske sygdom i aldersgruppen – hyppigere end astma, diabetes, psykiske sygdomme, kræft og hjertekarsygdomme.

Kvinders frugtbarhed er let faldende fra slut 20’erne og markant faldende fra 35-års alderen. Mænds frugtbarhed bliver mindre påvirket af stigende alder, men det tager længere tid at gøre partneren gravid og giver øget risiko for graviditetstab, hvis manden er ældre end 40-45 år.

Kilde: Danske Regioner

49-årige Abelone Tholstrup Stein er en del af den statistik. Fra barnsben drømte hun om at blive mor en dag, og da hun for 10 år siden mødte hun sin mand, kastede de sig ud i at forøge familien.

Men efter 1,5 til 2 år uden stregerne på graviditetstesten – og en efterfølgende fertilitetsbehandling uden succes – kom hun i 2017 frem til konklusionen. Hun kan ikke blive mor.

- Der, hvor jeg er i dag, har jeg i den grad forenet mig med det. Jeg kommer nogle gange i tanke om, at jeg ikke er blevet mor, men det sker sjældent, siger hun til TV 2.

Behov for rollemodeller

Hun kalder sig selv permanent ufrivillig barnløs og startede den digitale platform ’Et andet liv’ for at dele sine oplevelser med ikke at kunne få børn. Og det betyder meget for andre i samme situation, når Jennifer Aniston med så stort et publikum sætter ord på tabuet, mener hun.

- Hvis man står uden for fællesskabet med at skabe en familie, bliver det svært, hvis vi ikke har rollemodeller og fortællinger om, at livet med permanent ufrivillig barnløshed også er godt og fyldt med kærlighed, siger Abelone Tholstrup Stein.

Svært at stå uden for forældreskabets fællesskab

Det var ikke livet uden et barn, som i tiden efter gjorde ondt på hende. For sådan havde det altid været.

I stedet trådte sorgen ind i forbindelse med alle de fællesskaber, der er bundet op på at få et barn og skabe en familie. Mødregruppe, børnehave, legeaftaler og fødselsdage. Listen er lang.

- De her fællesskaber er så afgørende, helt fra vi er små og i vores fortællinger om, hvornår man skaber værdi. Det er, når man er en familie og får børn, at man bliver og er noget, siger hun.

Det viser sig også i psyken. Ifølge Danske Regioner oplever omkring 15 procent af kvinder og 6 procent af mænd alvorlige depressive symptomer efter et års fertilitetsbehandling uden succes.

- Det er hurtigt forbundet med skyld. Der må være en årsag til, at jeg ikke er en del af fællesskabet. Så kan man tænke over alle de grunde til, at man ikke er den del af det, siger Abelone Tholstrup Stein.

Man vågner om natten og tænker på det. Man ser barnevogne overalt. Det tager bolig i ens krop og sjæl

Abelone Tholstrup Stein, selvstændig

Stigning i fertilitetsbehandling

I Danmark er antallet af reagensbehandlinger fra 2013 til 2019 steget fra godt 15.000 til godt 22.000, og af dem resulterede godt 5000 i graviditet. I dag kommer hvert tiende barn til verden gennem fertilitetsbehandling, viser tal fra Danske Regioner.

- Behandlingen fylder alt hos en. Man prøver alt. Man vågner om natten og tænker på det. Man ser barnevogne overalt. Det tager bolig i ens krop og sjæl, fortæller Abelone Tholstrup Stein.

Fertilitetsbehandling

70 procent af par eller enlige, der gennemgår assisteret befrugtning, får børn efter behandlingen. 30 procent får altså ikke de børn, de ønsker.

Kvinders fertilitet falder allerede fra 25-års alderen og mange kvinder vil derfor ikke kunne opnå en levedygtig graviditet, efter de er fyldt 40 år.​

De danske mænds sædkvalitet er en af de dårligste i Europa. Mindre end hver fjerde har en optimal sædkvalitet og 15 procent har en sædkvalitet, der er så dårlig, at de vil have svært ved at gøre en kvinde gravid uden fertilitetsbehandling.

Hos omkring 40 procent af infertile par ligger problemet primært eller delvist hos manden.

Aldersfordelingen for kvinder der modtager reagensglasbehandling viser, at stigningen særligt er i aldersgruppen kvinder over 40 år.

Kilder: Sexlinjen, Fertilitetsklinikken på Hvidovre Hospital og Danske Regioner

Med sin egen oplevelse i baghovedet opfordrer hun til, at man på forhånd bliver afklaret med, hvor langt man vil gå i behandlingen. På den måde bliver det lettere at passe på sig selv i det, hun kalder en "barsk og rå" periode.

- Man skal hele tiden handle på noget og forsøge at gøre mere. Man kan meget nemt glemme at stoppe op og mærke sin egen grænse.

Nu sidder hun på den anden side – ganske vist uden det barn, hun siden sin barndom havde tænkt, hun skulle have. Men med et liv der stadig er fyldt med kærlighed, siger hun.

- Det kræver mere af dig at være permanent ufrivillig barnløs, men potentialet er der til, at du får et smukt liv.