Samfund

Skal vi juble eller græde, når usædvanlig varme rammer?

I oktober blev der målt rekordhøje temperaturer, og varmen fortsætter. Men hvad betyder det usædvanlige vejr for klimahandlingen?

En mand iført badebukser ligger udstrakt på maven, mens solen varmer hans ryg og sandet, han hviler på. Omkring ham har andre taget plads i sandet for at suge sol og D-vitamin til sig.

Det lyder som en skøn sommerdag. Men realiteten er, at det var i slutningen af oktober, at denne scene udspillede sig.

I den seneste tid har vi i Danmark og Europa haft temperaturer betydeligt over normalen. Det viste sig tydeligst 28. oktober, da der med 19,5 grader i Sjælsmark i Nordsjælland blev sat rekord for den højeste temperatur målt så sent på året. Og de langsigtede prognoser for de kommende uger tegner et lunt vejrkort over Danmark.

Men hvordan skal man reagere, når efterårs- og vintervejret er mildere end normalt, og vi kan spare på elregningen, men klimakrisen samtidig viser sine tydelige tegn? Skal vi være bekymrede eller glæde os over varmen? Og betyder det noget for vores klimabevidsthed?

Global opvarmning spiller sammen med andre faktorer

Meteorolog og vejrvært på TV 2 Jens Ringgård forklarer, at de varmere temperaturer, vi oplever for tiden, ikke udelukkende kan forklares med klimaforandringerne.

I stedet er det én af flere faktorer, der tilsammen gør efteråret lunt.

- Vandet omkring Danmark er 3-4 grader varmere end normalt og virker som en radiator. Vand er svært at køle ned, og det tager lang tid. Så selvom vi får luft fra en normal kold retning, så bliver det ikke nødvendigvis koldere.

Selvom flere ting spiller ind i den nuværende varme, så understreger Jens Ringgaard, at det særligt på langt sigt er bekymrende, hvordan temperaturen generelt stiger.

Og når der samtidig akut opstår andre problemer som krigen i Ukraine og energikrisen, der tydeligt kan mærkes i dagligdagen, så glider den globale opvarmning måske i baggrunden.

Netop det med at glemme klimakrisen, når andre problemer også står på spring, er noget, som Ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Søren Damsbo-Svendsen dykker ned i.

Ekstremt vejr får os til at føle os mere ansvarlige

I sit Ph.d.-projekt undersøger han, hvordan europæernes politiske holdninger og adfærd på klimaområdet bliver påvirket af deres vejroplevelser, og hvordan medierne dækker klimaforandringerne.

- Forskningen, herunder min egen, viser, at førstehåndserfaringer med ekstrem varme gør os mere bekymrede over klimaet, får os til at tænke mere på det og gør, at vi føler os mere ansvarlige, siger han til TV 2.

Med det på plads bør en del europæere dette efterår have haft global opvarmning i baghovedet. I Danmark fik vi i år den fjerde varmeste oktober, siden man begyndte landsdækkende temperaturmålinger i 1873. De tre højere faldt i 2000, 2006 og 2014 – altså også i nyere tid.

Også i blandt andet Schweiz, Østrig, Frankrig og Tyskland blev der sat varmerekorder for oktober. Mens en af årsagerne var et fastlåst vejrsystem gennem det meste af måneden, så er den globale opvarmning med til at løfte niveauet for, hvor varmt det kan blive.

Mens klimaet måske sidder i baghovedet i de usædvanligt lune dage, er der ifølge Søren Damsbo-Svendsen ingen evidens for, at det påvirker vores private forbrug og adfærd.

- Den seneste tids varme vejr får os nok ikke til at spare markant på vandet eller droppe vinterferiens flyrejse, lyder det.

Afstemning

Får det varmere vejr dig til at tænke mere over klimakrisen?

Energikrisen skaber forvirrende situation

Med energikrisen, som har fået danskerne til at holde ekstraordinært tæt øje med de svingende elpriser, er der kommet endnu en grund til at glæde sig over et lunere efterår.

Det sætter danskere, der både går op i klimaet, men samtidig skal have hverdagen til at løbe rundt, i en forvirrende situation, der også binder sig op på de store politiske dilemmaer.

- Skal vi for eksempel genåbne kulkraftværker for at sænke energipriserne og gøre os fri af Putin, når det helt klart skader klimaet?, lyder det fra Søren Damsbo-Svendsen.

Han forestiller sig dog, at de fleste godt kan forene de modstridende følelser med glæde over lavere elpriser og bekymring over klimaforandringer.

Ser man på TV 2 VEJRETs langtidsprognoser for november, tegner der sig en måned, der ligesom oktober er væsentligt varmere end normalen, selvom sådanne prognoser har en vis usikkerhed.

Nedenstående grafik viser generelt 1 til 4 grader varmere end normalt til hele Vest- og Centraleuropa. I Danmark bliver det generelt 2-3 gradere varmere end normalt, og i Norge og Sverige 3 til 5 grader varmere end normalt.

Uengagerede bliver næppe påvirket

Søren Damsbo-Svendsen forklarer, at det primært er personer, som i forvejen går meget op i klimaet, hvis holdning og adfærd bliver påvirket af ekstreme vejrforhold, mens de mere uengagerede næppe flytter sig meget.

Han tilføjer, at de fleste danskere i forvejen tænker over klimaet, hvilket dermed åbner for, at en stor del kan blive påvirket til mere handling.

- Vores klimabevidsthed er i grove træk formet af al mulig information, vi har fået over årene fra medier, politikere, aktivister, virksomheder og bekendte, i samspil med vores grundlæggende værdier, politiske ideologier og andre grundholdninger.

Måske skubber din oplevelse af det usædvanlige vejr til din klimabevidsthed. Eller måske rykker de seneste dystre FN-rapporter til din adfærd.

Her har FN’s miljøagentur sagt, at det ikke ser ”nogen troværdig vej til 1,5 graders målet” med de løfter, der hidtil er givet.

Måske rykker det noget hos alle verdenslederne, der i disse dage er samlet til klimakonferencen COP27 og skal udstikke retningen for de kommende års klimahandling.