Skandalen om udbytteskat

Trods milliardsvindel har Skat slækket på kontrollen: Det kan ikke betale sig at stoppe fejl

Det vil koste 349 millioner at stoppe fejl og svindel for 122 millioner, viser en analyse fra Skattestyrelsen.

Udbytteskandalen, der har kostet Danmark mere end 12,7 milliarder kroner, er lidt af et paradoks.

På den ene side har de danske myndigheder brugt milliarder af kroner på advokatregninger, fordelt over tre kontinenter. Der er iværksat hundredvis af søgsmål for at få pengene hjem, og der er lavet en aftale med de Forenede Arabiske Emirater for at få den formodede bagmand Sanjay Shah udleveret.

Alt sammen for at sikre danskernes retsfølelse og for at vise potentielle svindlere, at Danmark vil jagte dem til verdens ende, hvis de stjæler fra statskassen.

På den anden side har skattemyndighederne samtidig slækket på kontrollen og åbnet døren for ny svindel magen til den, der allerede har kostet statskassen et stort milliardbeløb.

Årsagen er, at det simpelthen ikke kan betale sig at stoppe al svindel. Det fremgår af et notat fra Rigsrevisionen, der nu er kommet højt på dagsorden.

Dyrt at finde fejl

Den påståede svindel med udbytteskat blev opdaget i sommeren 2015, og straks efter blev der sat en prop i alle udbetalinger, for at pengene ikke skulle fortsætte med at fosse ud af statskassen.

Et halvt år senere genoptog Skat udbetalingerne, men denne gang skete det med en langt mere omfattende og manuel kontrol, der i fagsprog kaldes materiel kontrol.

Sådan var det frem til september sidste år, hvor Skattestyrelsen begyndte at slække på kontrollen for udbetalinger i ”sager med lav risiko og væsentlighed”. I stedet for materiel kontrol overgik disse sager til såkaldt formel kontrol.

Hvad forskellen på materiel og formel kontrol er, kan du læse i faktaboksen herunder, men konsekvensen opridsede statens egen vagthund, Rigsrevisionen, allerede for et år siden i et notat:

Sådan kontrolleres udbytteskat

  • Formel kontrol: Her kontrollerer myndighederne blandt andet om ansøgningsbeløbet passer, om der er aftaler på plads med ansøgerens hjemland og om der er en gyldig hjemstedserklæring.
  • Materiel kontrol: Her er kontrolsystemet det samme som den formelle kontrol, men derudover kontrolleres der for, om der reelt ligger aktier bag anmodning, og om det er den retmæssige ejer, der anmoder om at få refunderet udbytteskat.
  • Derudover bliver alle anmodninger screenet for at identificere eventuelle forsøg på svindel. Hvis der er tegn på svindel, bliver sagerne udtaget til materiel kontrol. 
  • Der gennemføres også stikprøvekontroller, der blandt andet sikrer, at alle sager kan blive udtaget til materiel kontrol. Anmodninger med den største risiko og væsentlighed udtages automatisk til materiel kontrol.

Kilde: Rigsrevisionen og Skattestyrelsen

Hvis man udførte den grundige materielle kontrol på alle sager, ville det koste 349 millioner kroner. For de penge blev det anslået, at man ville stoppe fejl og svindel for 122 millioner kroner.

- Det vil ifølge Skattestyrelsen dermed koste 227 millioner kroner (ekstra, red.) at finde fejl til en værdi af 122 millioner kroner, skriver Rigsrevisionen om ekstraudgifterne ved den grundige kontrol.

I analysen tager Skattestyrelsen udgangspunkt i fejl, men i et internt dokument omtales risikoen for, at den mere lempelige kontrol også kan medføre svindel.

Det skriver Danmarks Radio, der har fået aktindsigt i et af sagens dokumenter:

- En mindre dybdegående kontrol indebærer selv sagt risiko for, at der udbetales udbytterefusion på et ukorrekt grundlag, herunder principielt også på grundlag af svig, lyder det i dokumentet ifølge DR.

Fra én til et hundrede medarbejdere

Spørgsmålet om udbytteskat har længe været en hovedpine for myndighederne og politikerne.

Sagen er kommet højt på dagsorden, efter Jesper Tynell, der er journalist ved Danmarks Radio, i sin nye bog ”Af hensyn til erhvervslivet” omtaler den nedskalerede kontrol.

Men allerede i notatet fra november sidste år kritiserede Rigsrevisionen, at Skatteministeriet og Skattestyrelsen ikke var kommet langt nok i arbejdet med at finde en ny model for, hvordan man kan kontrollere, om anmodningerne af udbytterefusion har hold i virkeligheden.

- Skatteministeriet har hertil oplyst, at Skattestyrelsen har en økonomisk ramme, som prioriteringen af resurser skal ske inden for. Skal (der, red.) allokeres flere resurser, skal de resurser tages fra andre prioriterede områder i Skattestyrelsen, lød svaret på kritikken.

Det, selvom der de seneste år er blevet tilført markant flere hænder og hoveder til udbytteområdet. Da svindlen stod på, var det således kun én medarbejder – Sven Jørgen Nielsen, også kendt som Skatte-Sven – der stod for udbetalingerne.

I dag er der mere end 100 fuldtidsmedarbejdere dedikeret til området, fremgår det af et notat, Skatteministeriet udkom med i april.

Sådan fungerer udbytteskat og -refusion

  • Når en virksomhed har overskud, betaler den ofte såkaldt udbytte til sine aktionærer. Udbytte er en del af overskuddet, der dermed går tilbage til de mennesker, der ejer virksomheden.
  • Når en dansk virksomhed udbetaler udbytte, opkræver de danske myndigheder som udgangspunkt 27 procent i udbytteskat.
  • Hvis man er bosat i udlandet, kan man som oftest blive undtaget fra denne udbytteskat i Danmark. Det kræver blot, at man sender en anmodning om refusion af udbytteskat til de danske skattemyndigheder.
  • Det er – kort fortalt – sådan de formodede bagmænd i udbytteskandalen har gjort. Ofte har de dog ikke ejet aktierne, og dermed er der ikke blevet indefrosset 27 procents udbytteskat i første omgang. De har dermed få refunderet penge, der ikke var indkrævet i første omgang.  

En halv milliard i renter

At myndighederne blev nødt til at gøre noget, stod klart på baggrund af Rigsrevisionens notat.

Den grundige materielle kontrol betyder nemlig, at sagsbehandlingstiden på anmodninger om refusion af udbytteskat bliver markant længere. Når sagsbehandlingstiden bliver længere, skal den danske stat tilskrive renter af de penge, der ikke er blevet udleveret.

Fra 2016 og indtil august sidste år betød det, at der blev udbetalt mere end en halv milliard kroner i renter til aktieejere, der har måtte vente på at få sine udbytterefusioner udbetalt. Samtidig var der afsat mere end 350 millioner kroner til at betale renter i de resterende sager, der endnu ikke var blevet behandlet.

Årsagen er dels de længere sagsbehandlingstider, men også at Skattestyrelsen har fået markant flere anmodninger om udbytteskat, end man havde beregnet med.

- Skatteministeriet har oplyst, at den stadigt stigende sagsbunke betyder, at der enten skal ændres i kontrolstrategien og/eller ske en markant opnormering på området, hvis det skal være muligt at følge med antallet af indkomne sager, samtidig med at bunken af sager skal nedbringes, og de dertilhørende renteudgifter mindskes, står der i Rigsrevisionens notat fra sidste år.

Lovændring skal sænke renten

Ifølge notatet fra Skatteministeriet var der i februar 2022 en ”stor sagsbunke” på cirka 93.600 sager om refusion af udbytteskat.

I notatet skriver ministeriet, at den gennemsnitlige liggetid ”forventes at være flere år”, og at det er ”forbundet med væsentlige renteudgifter”.

For at reducere de omkostninger, vedtog Folketinget i juni et lovforslag, der ændrer den rente, staten skal betale, mens anmodninger om udbytterefusion bliver behandlet.

Tidligere skulle staten betale 4,8 procent om året i rente, men siden juni har renten været nedsat til 3,4 procent om året.