Kvinde efterforskes for at stå bag ulovlige adoptioner – opdaget på fotos fra lufthavnen
Flere chilenske adoptivbørn er sandsynligvis kommet illegalt til Danmark. Socialarbejderen Ruth Chia mistænkes for at være en af hovedaktørerne.
I slutningen af 1970'erne begyndte de første børn fra Chile at komme til Danmark.
Efterspørgslen var stor fra barnløse danske par, som stod i kø for at få et adoptivbarn. Og parrene var parate til at betale store summer i såkaldt ”Chile-gebyr” for at få drømmen om en kernefamilie opfyldt.
Samtidig herskede der en romantisk forestilling om, at man som adoptivforældre gjorde en god gerning ved at give nogle forældreløse og fattige børn et trygt hjem.
Men i de seneste par år er det kommet frem, at en stor del af de omkring 20.000 chilenske børn, der er bortadopteret til vestlige lande, i virkeligheden er blevet stjålet fra eller franarret deres forældre.
I Danmark drejer det sig om i alt 111 børn, der kom hertil i årene 1978-1995, og ifølge en rapport fra Ankestyrelsen fra 2021 kan det ikke afvises, at adoptionsformidlingen har været forbundet med "ulovlig adfærd" i Chile.
En ny TV 2-dokumentar ’De stjålne børn’ forsøger at afdække, hvad der skete, da de chilenske børn kom til Danmark, og hvad der gik forud for deres rejse hertil.
Interessen samler sig især om én kvinde – socialarbejderen Ruth Chia Barrios.
Hun fungerede som kontaktperson for det danske adoptionsbureau AC Børnehjælp, men efterforskes nu af de chilenske myndigheder. De mistænker hende for at spille en rolle i de ulovlige adoptioner.
At kvinden var central i arbejdet med at få chilenske børn til Danmark, fremgår blandt andet af dokumenter fra AC Børnehjælps arkiv, som TV 2 har fået aktindsigt i, og af fotos, der blev taget i 1979 i Københavns Lufthavn.
TV 2s research viser, at Ruth Chia var involveret i hovedparten af de danske adoptioner.
En indbringende forretning
I Chile er "børnehøsteri" og handel med børn en problemstilling, der har været omtalt i medierne helt tilbage fra 1960'erne.
Under general Augusto Pinochets militærdiktatur fra 1973 til 1990 blev det ligefrem en officiel, statslig politik, at man forsøgte at afskaffe fattigdommen ved at bortadoptere fattige børn til velstående udlændinge.
En af metoderne var, at de sociale myndigheder uden videre erklærede forældrene uegnede og tvangsfjernede deres børn, som herefter forsvandt eller blev erklæret døde. Eller forældrene blev manipuleret til at underskrive papirer, som de ikke kendte konsekvensen af.
Børnehøsteriet blev tilsyneladende en meget indbringende forretning for de involverede organisationer, som i lange perioder udnyttede den manglende lovgivning til at gennemføre adoptioner til udlandet.
I 2018 nedsatte det chilenske parlament en undersøgelseskommission, som skulle se nærmere på tusindvis af indrapporterede sager om stjålne børn.
Her kom det frem, at en stor del af de ulovlige adoptioner var blevet formidlet via det statslige børnehjem Casa Nacional del Niño.
Det var netop dette børnehjem, som det danske adoptionsbureau AC Børnehjælp samarbejdede med i 1970’erne, og socialarbejderen Ruth Chia var kontaktpersonen.
Forhandlede gebyrer for børn
I forbindelse med dokumentarserien ’De stjålne børn’ har TV 2 søgt aktindsigt i korrespondancen mellem børnehjemmet Casa Nacional del Niño i Santiago i Chile og AC Børnehjælp i Danmark.
Her fremgår det, at Ruth Chia personligt stod for al kommunikation med direktøren for AC Børnehjælp, Folmer Lund Nielsen. Også hvad angik forhandlingen om gebyrer for adoptionerne.
"I bedes betale 1200 dollars per barn for at dække udgifterne", skrev Ruth Chia blandt andet i et brev til den nu afdøde Folmer Lund Nielsen.
I hans svar omkring prisen lød det:
"Vi har allerede mange ansøgere, der ønsker at adoptere et barn fra Chile. Vi vil betale 1200 dollar for to babyer."
Den danske direktør var overordnet set meget glad for samarbejdet med det statsejede børnehjem i Santiago del Chile.
Men hen ad vejen blev forhandlingen med børnehjemmets kontaktperson mere anstrengt.
Det var især efter, at Ruth Chia fra 1980 begyndte at formidle sine egne private adoptioner, der gik uden om de officielle fra børnehjemmet og ofte drejede sig om næsten nyfødte spædbørn.
For nu blev prisen sat op til 2500 dollars per barn, hvilket fik Folmer Lund Nielsen til at reagere med følgende ordlyd:
”Kære mrs. Chia, du må huske, at det er blandt de højeste gebyrer, vi betaler nogen steder.”
Alligevel accepterede han på vegne af AC Børnehjælp alle Ruth Chias betingelser, som blandt andet bestod i, at betalingen skulle foregå kontant, og at de private adoptioner skulle holdes hemmelige for myndighederne i Chile.
”Vi glæder os over de otte nye sager”, lyder hans afsluttende kommentar i brevet.
Efterforskning er i gang
Årsagen til, at folk som Ruth Chia lykkedes med at gøre en lukrativ forretning ud af bortadoptionen af chilenske børn var, at Chile under militærdiktaturet i 1970’erne og 1980’erne var præget af korruption og lovløshed.
Da den chilenske regering i 2018 nedsatte undersøgelseskommissionen til at se på de over 40 år gamle sager, igangsatte man samtidig en strafferetlig efterforskning ved en domstol i Chile.
Arbejdet ledes af to dommere, udpeget af den chilenske højesteret, og foregår i samarbejde med det chilenske efterforskningspoliti, PDI.
I forbindelse med efterforskningen, som fortsat er i fuld gang, opfordres folk til at henvende sig til myndighederne for at fortælle deres historier, og til gengæld får de adgang til deres sagsakter og hjælp til at søge efter forsvundne familiemedlemmer.
- Antallet af sager, som undersøges, vokser dagligt. Dag for dag. Uge for uge, siger appelretsdommer Jaime Balmaceda i dokumentaren ’De stjålne børn’.
Klagenævnet i Chile anslår, at der er minimum 8000 mistænkelige sager om børn, der er forsvundet. Ngo’er anslår dog tallet til at være betydeligt højere.
En sammenslutning af mødre, der leder efter deres stjålne børn, forsøger nu at få rejst en straffesag mod Ruth Chia og andre af de ansvarlige bag de ulovlige adoptioner.
- Ruth nævnes i forbindelse med flere sager, men jeg ville bryde loven, hvis jeg udtalte mig om specifikke sager, så det kan jeg ikke, lyder det fra appelretsdommeren Jaime Balmaceda.
Fotograferet i lufthavnen
Det er ikke bare i dokumenter og i den igangværende efterforskning, at Ruth Chia dukker op i forbindelse med danske adoptioner.
Hun ses også på billeder fra Københavns Lufthavn, eller Kastrup Lufthavn, som det hed dengang. Her optræder hun og hendes mand, doktor Santos Barrios, blandt de glade, danske adoptivforældre, som ankom for at hente deres længe ventede barn eller børn fra Chile.
I nogle tilfælde dukkede parret også op på kontrolbesøg et eller to år efter, at børnene var kommet til landet.
Det var dog kun i de første år, at Ruth Chia selv ledsagede børnene på flyet. Senere var det primært sundhedsansatte eller unge studerende, som blev sat til at eskortere børnene ud af landet.
De skulle også i nogle tilfælde tage imod kontant betaling og fungere som kurerer for blandt andre Ruth Chia.
TV 2 har ad flere omgange forsøgt at få Ruth Chia til at medvirke i dokumentaren ’De stjålne børn’, men uden held.
I dag er Ruth Chia over 90 år gammel, og hun bor i en villa i et af de mere velstillede kvarterer i Santiago. Hendes mand er for længst død.
Om hun og de øvrige formodede hovedaktører bag den organiserede børnehandel når at blive stillet til ansvar for deres handlinger, er derfor ret tvivlsomt.
Se første afsnit af 'De stjålne børn' på TV 2 PLAY lige nu – eller onsdag klokken 20.50 på TV 2