Kvinde skammede sig over kræftform – i dag håber hun at bryde et tabu
Hos Kræftens Bekæmpelse oplever de også, at nogle kræftformer i højere grad er forbundet med skam end andre.
I mange år var der noget, Helle Bonnesen ikke ville fortælle.
Hun undgik at sige, hvilken form for kræft hun præcis var syg med. Til kolleger og sågar tætte familiemedlemmer sagde hun i stedet, at hun havde kræft i den venstre mandel.
Hvilket egentlig ikke var forkert. Men hun ville ikke kalde det HPV-kræft. Det føltes for personligt. For intimt.
- Alle kunne jo se, at jeg var syg med sonde og stråler, men at sætte ord på hvorfor, havde jeg virkelig svært ved, fortæller 59-årige Helle Bonnesen.
Hun har delt et opslag på Facebook for at gøre op med "tabuet" om HPV-kræft.
Svært at fortælle sine børn
Det anslås, at 80 procent af alle voksne i løbet af livet er blevet smittet med HPV-virus. Alligevel syntes Helle Bonnesen, at det var skamfuldt at sige, at hendes kræft skyldtes netop det.
For Helle Bonnesen bundede skammen særligt i, at HPV er seksuelt overført. Og selvom sex er en almindelig del af livet, så føltes det meget privat at fortælle, at hendes kræftform var seksuelt overført, fortæller hun.
- Kvinder får det som regel i livmoderen. Mænd i halsregionen. Jeg fik det i venstre mandel og er en af kvinderne, der modbeviser statistikken, fortæller Helle Bonnesen, der er folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti.
Sværest var det at dele det med sine børn og ældre familiemedlemmer.
- At mine børn i starten af deres teenageår skulle tage stilling til, at deres mor var blevet syg på grund af en seksuelt overført virus, det synes jeg var svært, siger hun.
Men også hendes tætteste og ældste veninde, der ellers ledsagede hende på hospitalet flere gange, fik det først at vide langt inde i sygdomsforløbet.
Vigtigt at tale om det
Hos Kræftens Bekæmpelse genkender de også, at der tales mere åbent om nogle kræftformer end andre.
- De kræftformer, som sidder intime steder og påvirker en på en måde, som man ikke har lyst til at tale åbent om, er ofte forbundet med en form for lukkethed, siger Marie Lawætz, der er psykolog og chef for Kræftlinjen hos Kræftens Bekæmpelse.
Hun opfordrer derfor folk til at tale åbent om det, fordi det kan være hårdt at bære rundt på en skamfuldhed oveni ens sygdom.
- Alene det at dele det og blive genkendt, vil for mange mennesker være en stor lettelse. Mange oplever, at det ikke er så svært, når først der er taget hul på det, siger hun.
Brugte mange kræfter på ikke at tale om det
I dag er Helle Bonnesen rask, og det er seks år siden, at hun blev fri af kræften.
Helle Bonnesen mener, at man skal respektere, at folk kan have behov for at vælge at holde noget privat. Men for hende, faldt der en sten fra hendes skulder, da hun først åbnede op.
- Når først du får kræft, lever du i forvejen et parallelliv væk fra den hverdag, du kender, og at gå og holde noget tilbage og skjule ting gør det ekstra hårdt, fortæller hun.
I slutningen af sit sygdomsforløb mødte hun en kvinde, der var syg med brystkræft, og døjede med samme tanker om, at det var skamfuldt og tabubelagt. Helle Bonnesen tog sig selv i at tænke: "Hvorfor tænker hun dog det", præcis som andre nok tænkte om hende selv.
Siden har hun reflekteret meget over, hvor meget energi hun brugte på ikke at ville tale om det. Så nu håber hun, at hun kan være med til at bryde et tabu.
- Jeg vil gerne synliggøre over for andre, at vi er mange, der står i den situation, og at man godt kan tale om det. For det havde nok været lettere at få det sagt, siger hun.