Rusland invaderer Ukraine

Droneobservationer har sat Norge på den anden ende – men i Danmark er det anderledes

Droner er også noget, vi skal forholde os til herhjemme, mener eksperter.

Den seneste måned har droner skabt kaos i Norge.

Flytrafikken er flere gange blevet standset, politiet er sat på overarbejde for at efterforske hændelserne, og den norske statsminister har slået fast, at man skal "forfølge og stoppe" droneaktiviteten, hvis det er russiske efterretningshænder, der styrer dem.

Det er helt logisk, at vi skal være opmærksomme på det her

Karsten Marrup, chef for Center for Luftoperationer, Forsvarsakademiet

Mens vores naboland er i dronealarmberedskab, er billedet dog et andet i Danmark.

I hvert fald når det handler om antallet af droner over lufthavnene. Trafikstyrelsen oplyser til TV 2, at tallene på nuværende tidspunkt ikke viser en forhøjet droneaktivitet sammenlignet med sidste år.

Det viser en oversigt over antallet af registrerede dronehændelser fra 2017 til og med i dag:

Og der er to ting, der springer i øjnene på Jakob Clod Asmund, der er underviser ved Center for Luftoperationer på Forsvarsakademiet.

Det ene er, at der er en markant stigning de seneste to år, fordi det er blevet nemmere at få og flyve med dronerne.

- Sammenligner vi det, vi ser i Norge, med vores tal fra i år, er det her måske et billede på, at truslen om spionage ikke viser sig på samme måde herhjemme, siger han.

Men selvom tallene ligger inden for normalen i Danmark, er dronerne noget, vi skal forholde os til, mener Jakob Clod Asmund. Det samme gør hans kollega Karsten Marrup, der er chef for Center for Luftoperationer på Forsvarsakademiet.

- Det er helt logisk, at vi skal være opmærksomme på det her, siger han.

Dronerne kan være irriterende og i vejen, de kan spionere, og sidst, men ikke mindst, kan de være et våben

Karsten Marrup, chef for Center for Luftoperationer, Forsvarsakademiet

Et psykologisk våben

Droner er en meget bred betegnelse, der dækker over alt lige fra små hobbydroner, man kan have i en rygsæk, til store, ubemandede fly, som kan have våben med.

- Men man kan sige, at dronerne har tre funktioner: De kan være irriterende og i vejen, de kan spionere, og sidst, men ikke mindst, kan de være et våben, siger Karsten Marrup.

Når dronerne især er i søgelyset omkring lufthavnene, skyldes det, at de nemt forstyrrer og er i vejen for lufttrafikken, forklarer han.

Den blotte tilstedeværelse af dronen kan i sig selv også være forstyrrende. For man ser ikke personen, der styrer den, og usikkerheden om, hvad hensigterne er, kan være ret effektiv, lyder det.

Den effekt er blevet forstærket, efter at Rusland invaderede Ukraine, mener Jakob Clod Asmund.

- Det er også den psykologiske effekt, der forstyrrer. Og nu er der en reel trussel, der gør den effekt større, og derfor reagerer man kraftigere, siger han med henvisning til Norge, hvor lufthavne er blevet lukket ned, og flere russiske personer er blevet anholdt for at flyve med dronerne.

Droner over oliefelter er større

Når det er fredstid, er det en politiopgave at tage hånd om indberetningerne af droner i dansk luftrum.

Geografi kan også være forklaringen på de mange norske dronehændelser

Jakob Clod Asmund, underviser ved Center for Luftoperationer, Forsvarsakademiet

Rigspolitiet bekræfter over for TV 2, at der "løbende indgår henvendelser om droneaktiviteter", og "at alle bliver efterforsket".

Men hvor mange, det drejer sig om, kan politiet ikke oplyse.

Rigspolitiet har tidligere bekræftet, at man er opmærksom på droner over Nordsøen, blandet andet over Halfdan B olie- og gasfeltet.

Det er også noget, man har oplevet i Norge, hvor en optælling fra VG viser, at der er meldt om droneaktivitet over ti forskellige olie– og gasfelter.

Den slags droner, der bliver indberettet i Norge og i Danmark, hører sandsynligvis til den mindre kategori størrelsesmæssigt, mener eksperterne.

Der er tale om droner, der kan overvåge, kortlægge og forstyrre – eller hobbydroner, der skal sikre folk et flot billede ovenfra.

Til gengæld er eksperterne enige om, at de droner, der er blevet observeret over boreplatformene, er større end de almindelige hobbydroner. De mindste droner har simpelthen ikke lang nok rækkevidde til at nå ud til boreplatformene.

Det samme har man bekræftet i Norge, hvor medarbejderne på en boreplatform beretter om "flere meter lange droner".

Afhænger af observationer fra jorden

Ifølge Jakob Clod Asmund er det første, der sker, når en dronehændelse bliver indrapporteret, at man identificerer, hvem der styrer dronen, og "beder dem om at forsvinde".

Dronerne må ikke blive skudt ned, som man ellers ville gøre i krig, fordi det ville indebære, at de faldt ned et sted, hvilket skaber en ny risiko.

Selvom der findes teknologi til at spotte droner, er det ofte en meget lavpraktisk ting, der afgør, om de bliver spottet.

- I sidste ende afhænger det af, at folk ser dem med øjnene og rapporterer dem ind. Og det er måske en del af forklaringen på, at nordmændene har flere indberetninger, siger Jakob Clod Asmund.

For i Norge har dronerne trukket overskrifter den seneste måneds tid. Ifølge Jakob Clod Asmund kan den øgede opmærksomhed på de flyvende elementer være den simple forklaring på, hvorfor flere droner bliver opdaget.

Europa er "på den" uden Norges gas

Derudover har Norge ting, som Danmark ikke har: Først og fremmest en lang, delt grænse med Rusland.

- Der er simpelthen kortere til Rusland. Så geografi kan også være forklaringen på de mange norske dronehændelser, siger Jakob Clod Asmund.

Oveni det råder nordmændene over store energireserver, der er blevet endnu vigtigere for hele Europa, efter at Rusland har lukket for gashanerne.

Noget, der ifølge Anders Puck Nielsen gør Norge til et sårbart punkt for Europa.

- Hvis Rusland stadig synes, at krisen ikke rammer hårdt nok, kan man trykke på den norske gas. For hvis Europa skal leve uden norsk gas, er vi på den, siger han.

Dronerne er en brik i den hybridkrig, der lige nu udspiller sig på flere fronter mellem Rusland og Vesten, siger Anders Puck Nielsen.

Den type krigsførelse handler om at identificere alle de steder, hvor modstanderen er sårbar, og udnytte, at man er under tærsklen for en egentlig krig.

- Der kan dronerne spille flere roller: De skaber noget utryghed, fordi de bliver opdaget. De tvinger lige nu Norge til at bruge en masse ressourcer, og så kan de selvfølgelig give et billede af, hvordan man kunne angribe, siger Anders Puck Nielsen.

Bør melde ind

Vi danskere kan godt lære noget af at skele til det, der foregår i Norge lige nu, mener Jakob Clod Asmund. For det er svært at holde øje med dronerne.

- Man skal se det her lidt ligesom, hvis man går forbi én med et hjertestop eller ildebefindende – det sker sjældent, men man må godt hjælpe myndighederne og ringe til dem, når det gælder, siger han.

Inden man griber telefonen, er det dog en god idé at vurdere situationen. Hvis man kan se droneføreren, og dronen ikke flyver et særligt sted, er der ingen grund til at sætte himmel og jord i bevægelse, lyder det.

- Ellers kan selv en utilsigtet droneflyvning fra hr. Hansen få konsekvenser, man kan læse om i nyhederne, siger Jakob Clod Asmund.

Hans kollega er enig.

- Den almindelige dansker skal ikke være bekymret, og man skal have en rimelig god portion fornuft med, siger Karsten Marrup.

Fremtidens blodprøver og pakker kan blive leveret per drone

Alle tre eksperter er enige om, at dronerne har været i "eksplosiv vækst" de seneste fem år – både målt i antal og i teknologisk udvikling – og at det vil fortsætte de kommende år. For eksempel tester Postnord pakkelevering via droner, mens der er blevet kastet blodprøver ned til beboere på Ærø fra droner.

På Forsvarsakademiet har droner været et opmærksomhedspunkt i mange år, men processen er blevet speedet op i kølvandet på krigen i Ukraine.

- Vi skal uanset hvad vænne os til at se tusindvis af droner i luftrummet over os i det civile. Og det stiller større krav til os, så det er vigtigt at få sat nogle klare rammer nu, siger Jakob Clod Asmund.