Samfund

Forbrugerne har aldrig været mere bekymrede – og der har aldrig været flere i arbejde

De seneste måneder er danskernes forventninger til økonomien styrtdykket. I oktober blev det kun værre.

To tal, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort, illustrerer godt det limbo, økonomien befinder sig i:

På den ene side har der aldrig været flere i arbejde, end der var i august. Det viser nye beskæftigelsestal, der netop er udkommet.

Men på den anden side har forbrugerne aldrig været mere bekymrede, end de er i øjeblikket. Det fremgår ligeledes af tal, der er blevet præsenteret fredag morgen.

Tallene er markante, fordi der dels er tale om rekorder – men også fordi det er to vigtige indikatorer af den økonomiske tilstand, som peger i hver sin retning.

På den ene side læses den faldende forbrugertillid ofte af økonomer som et problem, fordi bekymringer kan sætte sig i danskernes forbrug. Men på den anden side er et højt antal beskæftigede normalt tegn på, at det går godt med økonomien.

Den knækkede kurve knækker

Beskæftigelsestallene fra Danmarks Statistik opgøres altid med en vis forsinkelse. Det er derfor, at tallene fra august er de nyeste, der findes på området.

Derfor kan man fristes til at tro, at der blot er tale om et efterslæb og et arbejdsmarked, der er knækket over siden august. Men allerede i juli faldt beskæftigelsen i Danmark en smule efter at være vokset næsten halvandet år i træk.

Eksperter talte derfor om, at kurven var knækket, og at beskæftigelsen havde nået sit toppunkt for denne gang. Men de nye tal fortæller altså en anden historie.

- Det her er utroligt vilde tal for beskæftigelsen. Der kommer flere i arbejde på trods af den højeste inflation i 40 år, dystre udsigter for økonomien og rekordlav forbrugertillid. Det er en voldsomt imponerende præstation, skriver Arbejdernes Landsbanks cheføkonom Jeppe Juul Borre i en kommentar til beskæftigelsestallene.

Samtidig understreger han dog, at han ikke forventer, at det rekordstærke arbejdsmarked vil fortsætte:

- Udfordringerne har tårnet sig op for dansk økonomi, og vi risikerer at se ind i en tid med tilbagegang i beskæftigelsen, lyder det videre.

Et "markant fald"

Modsat beskæftigelsestallene, som er et objektivt tal, der kan måles, handler forbrugertilliden mere om danskernes syn, holdning og mening til økonomien og forskellige dele.

Konkret spørger Danmarks Statistik en lang række personer, hvordan de blandt andet ser på den økonomiske situation, hvordan de forventer, at deres egen økonomi ser ud om et år, og om de mener, at det er et godt eller dårligt tidspunkt at anskaffe sig såkaldte større forbrugsgoder. Det kunne eksempelvis være et nyt fjernsyn.

På baggrund af danskernes svar udregner Danmarks Statistik ét tal, der skal være en strømpil for danskernes syn på økonomien, og her har der altså aldrig været flere sorte skyer, end det er tilfældet i oktober.

Danmarks Statistik skriver selv, at der er tale om et "markant fald" i oktober, og at forbrugertilliden aldrig har været lavere i de 48 år, der er blevet ført statistik på området.

Da forbrugertilliden var lavest i forbindelse med finanskrisen, var den på minus 15,5.

- Stemningen blandt forbrugerne fortsætter med at være fanget i et dybt, sort hul. Tallene bekræfter indtrykket af udsigten til et stort fald i privatforbruget, som vil medvirke til at trække dansk økonomi i recession, skriver Jes Asmussen, der er cheføkonom i Handelsbanken, i en kommentar.

Ekstremt dårlige tal, men ...

Ifølge Louise Aggerstrøm, der er forbrugerøkonom hos Danske Bank, er forbrugertillidstallene "ekstremt dårlige".

- Jeg troede ikke, at de her forbrugertillidstal kunne blive meget værre, men det er de blevet igen. Der er ikke nogen tvivl om, at danskerne virkelig mærker den her krise på deres egen pengepung, siger hun til TV 2.

Alligevel er man nødt til at læse tallene for, hvad de er: holdninger, meninger og forventninger.

Danskernes økonomiske sortsyn har således ikke sat sig i forbruget endnu, fortæller hun.

- Jeg tror, at det hjælper, at vi stadigvæk har så stærkt et arbejdsmarked. Hvis folk først bliver bekymrede for at miste deres arbejde, så vil de være nødt til at sætte nogle flere penge til sidde løbende. Det ser vi i hvert fald typisk på vej ind i en krise.