Ældre bliver udsat for svigt mange steder i landet, siger plejeansatte efter nye afsløringer
TV 2 har talt med en række tidligere og nuværende ansatte i ældreplejen, der betegner forholdene i ny plejehjemsdokumentar som et generelt problem.
Problemer med omsorgssvigt i ældreplejen er ikke isoleret til nogle enkeltstående tilfælde.
Sådan lyder det i stribevis af henvendelser, som TV 2 har modtaget det seneste døgn i forbindelse med den nye dokumentar 'Opråb fra plejehjemmet', der afslører store svigt på plejehjemmet Nørremarken i Køge Kommune.
Mange henvendelser kommer fra frustrerede pårørende til plejehjemsboere eller ældre borgere, der modtager hjemmepleje.
Men mere end en femtedel er fra nuværende eller tidligere ansatte, der har kontaktet TV 2 med deres egne oplevelser fra forskellige steder i landet.
De fleste ikke ønsker ikke at stå frem med navn af hensyn til deres nuværende ansættelse, men næsten alle peger de på samme problemstilling: alt for lidt uddannet personale og alt for mange, der hverken har empati eller evner til at arbejde med ældre.
Lone Sundgaard har været sosu-assistent i mere end 20 år og haft job i både ældreplejen og hjemmeplejen, men forlod sidste år arbejdsmarkedet. Hun fortæller, at hun har oplevet problemer på tværs af sine ansættelser.
- Der er rigtig mange gode ansatte, men der er også de andre – og dem er der mange af. De misbruger deres magt, de taler ikke pænt, kommanderer rundt med de ældre og har en nedladende, bedrevidende tale. De har ikke noget empati overhovedet og slet ikke nogen forståelse for den ældre, forklarer hun.
Lone Sundgaards oplevelse er, at de uegnede ansatte får lang snor af lederne, fordi der ellers ikke er nok personale.
Uerfarne kolleger giver problemer
Samme forklaring har Diana Nielsen, der efter sammenlagt 14 år som sosu-medhjælper på forskellige plejehjem i kommuner i Storkøbenhavn i 2020 valgte at sige op på grund af de forhold, som hun mødte i sit arbejde.
Selvom der også var rigtig dygtige kolleger, blev der stadig flere vikarer, som hun skulle bruge sin arbejdstid på at lære op, og som ikke havde de nødvendige evner.
- Jeg er gået til tidligere chefer og råbt op, fordi jeg har set ting, der ikke er ok, og beboere, der er blevet forfærdeligt behandlet. Men det er blevet tysset ned, fordi "vi mangler hænder", forklarer Diana Nielsen.
En tidligere ansat i en kommunal demensenhed gennem 17 år fortæller tilsvarende, at hun oplevede en tydelig forværring af situationen på sin arbejdsplads, i takt med at flere af hendes erfarne kolleger gik på pension, og det var svært at rekruttere uddannet personale til at genbesætte stillingerne.
I stedet blev der ansat ufaglært personale, oftest meget unge, som ikke udviste interesse i arbejdet og manglede den nødvendige empati og forståelse for de ældre og demensramte.
Flere peger konkret på problemer med unge, der har mere travlt med deres mobiltelefoner end pleje og nærvær.
En sosu-assistent med ti års erfaring oplyser til TV 2, at hun har set svigt "alle steder", men at hun er blevet i sit job, da hun ikke tør overlade de ældre "til mere svigt" fra nogen, der ikke evner jobbet.
Travlhed undskylder ikke mangel på empati
Mange af de ansatte, som TV 2 har talt med, peger også på sosu-uddannelsen som et problem.
De har en oplevelse af, at der kommer for mange gennem uddannelsen uden de nødvendige empatiske kompetencer og pædagogiske evner, og for mange, som reelt ikke har lyst til faget.
- Man burde sætte kravene op på sosu-uddannelser og i det hele taget stille højere krav til folk, både med hensyn til sprog, men sandelig også i forhold til, hvordan de mennesker, som søger ind på uddannelsen, reagerer i det virkelige liv og diverse situationer, mener Diana Nielsen.
Plejerne anerkender, at der nogle steder også er reelle problemer med underbemanding og for lidt tid i hverdagen til at tage sig tilstrækkeligt af de ældre. Men de understreger også, at det ikke kan være forklaringen på visse medarbejderes mangelfulde plejeindsats.
- Du kan ikke undskylde, at du ikke taler ordentligt, med travlhed. Alle mulige andre fejl kan undskyldes med travlhed – for eksempel medicinhåndtering eller ting, som man glemmer – men grim tale og manglende empati kan ikke undskyldes med travlhed, mener Lone Sundgaard.