Der er én særlig grund til, at ekspert frygter flere svigt på plejehjemmene
Aktører inden for ældreplejen frygter, at velfærdsområdet vil krakelere eller ligefrem kollapse uden en drastisk løsning på et helt afgørende problem.
Da den ældre dame endelig får skiftet sin ble, er både tøj og kørestol gennemvædet af urin.
En ældre mand med tryksår ligger i 14 timer uden at blive vendt ifølge hans vendeskema.
Og en badesituation ender ifølge en ekspert som et decideret overgreb, da en ansat holder en ældre kvinde fast i hænderne og beordrer: "Du skal holde op med det der. Ud med benene, så vi kan blive færdige. Ud med benene".
Eksemplerne er fra TV 2s dokumentar 'Opråb fra plejehjemmet', hvor der endnu engang dokumenteres svigt i ældreplejen, ligesom det skete i 2020 med dokumentaren 'Plejehjemmene bag facaden'. Desværre bliver det næppe sidste gang, at ældre udsættes for en uværdig pleje – med mindre, der sker noget drastisk.
Sådan lyder det fra en førende sundhedsøkonom og centrale aktører på ældreområdet.
- Det her er det, der ikke må ske, siger professor og sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard, der de seneste år har stået i spidsen for et forskningscenter med fokus på demografi og aldring.
- Men jeg frygter, at det bliver mere udbredt, hvis politikerne fortsætter på den her måde, siger han med henvisning til, at politikerne skal have løst én helt central og enorm opgave. Det er ikke lykkedes endnu.
Opgaven består billedligt talt af et bjerg af en demografisk udvikling, hvor der de kommende år kommer langt flere plejekrævende ældre på 80 år og derover.
Opgaven med at sikre en værdig ældrepleje vokser altså markant de kommende år. Og det er ikke bare et bjerg, der skal bestiges. Det er et bjerg med to væsentlige forhindringer.
Den ene forhindring består i, at arbejdsstyrken netop de kommende år er lavere end normalt.
Den anden forhindring består i en ældrepleje, der bliver mere og mere kompleks. Det er ikke nok at servere mad, hjælpe med toiletbesøg og holde i hånden. Plejehjem skal i dag håndtere sårpleje, medicin og sondemad.
Hos Ældre Sagen er dommen klar:
- Vi befinder os allerede i en krisesituation. Men vi står på randen af en katastrofe, advarer chefkonsulent, Per Tostenæs.
De "ekstra mange" er vokset op og blevet gamle
En anden graf, der tydeligt illustrerer udfordringen med pleje af landets ældre, handler om landets nyfødte.
Jes Søgaard peger på den helt simple kurve, der viser antallet af levendefødte hvert år fra 1900 og frem til i dag.
- Der ser du en langsigtet nedadgående trend med nogle bølger. Der er cirka 100 færre fødsler hvert år i gennemsnit, forklarer han.
Men så fra Anden Verdenskrig og cirka 25 år frem ses to opadgående bølger, da der blev født ekstra mange. Cirka 300.000 ekstra børn blev født i den periode.
En god håndfuld år senere kom en periode, hvor der blev født ualmindeligt få. Cirka 150.000 færre børn blev født i denne periode i forhold til den langsigtede trend.
Spoler man tiden frem til i dag, er de "ekstra mange" vokset op og blevet gamle. De første er netop begyndt at fylde 80 år. Imens er de "ualmindeligt få" nu dem, der skal klare opgaverne på arbejdsmarkedet.
- Nu er det altså de få, der skal passe de mange, opsummerer Jes Søgaard.
Skal mor og far med på arbejde?
Mona Striib er formand i fagforbundet FOA, der organiserer plejehjemsansatte. Hun er "voldsomt chokeret" over den nye dokumentar, der igen afslører svigt i ældreplejen. Hun understreger, at enkelte medarbejderes opførsel hverken kan forklares eller forsvares.
Selvom dokumentaren blandt andet afslører, at en medarbejder byder på en privat tøjauktion på nettet, imens en ældre beboer er døende på en stue lidt længere nede ad gangen, så afviser Mona Striib, at dovenskab er et generelt problem i ældreplejen.
- Når jeg ser de her klip, kan jeg ikke afvise, at der er nogle medarbejdere, som er blevet omsorgstrætte, så de ikke længere skal arbejde inden for faget. Men den generelle udfordring i ældreplejen er, at der simpelthen er mangel på uddannede medarbejdere, siger hun.
Det er de små årgange, der i øjeblikket skal fylde arbejdsmarkedet ud, og derfor mangler der arbejdskraft inden for flere erhverv. Men særligt inden for sundheds- og ældreområdet. Det viser antallet af stillinger, der slås op uden at blive besat.
På landsplan har knap hver anden opslåede stilling som både sosu-hjælper, sosu-assistent og sygeplejerske været ubesat det seneste halvår frem til september 2022, viser de seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Hvis ikke det lykkes at uddanne langt flere medarbejdere til ældreplejen, så bliver arbejdsopgaverne på området noget nær umulige at løse, forudser Mona Striib.
- Så ser vi frem imod et kollaps. Ganske enkelt. Så skal vi ikke kun til at have børn med på arbejde i ny og næ. Så skal vi også have mor og far med på arbejde for at passe dem selv, siger hun.
De kommende år bliver opgaven med at passe de ældre som bekendt kun større. Frem mod 2030 vil der komme knap 150.000 flere ældre på 80 år og derover.
Derfor vil der i 2030 mangle 16.000 sosu'er, hvis det ikke lykkes at få uddannet langt flere end i dag, viser en analyse fra Kommunernes Landsforening (KL).
- Det er den klart største personaleudfordring for velfærdssamfundet, og alt skal sættes i spil, hvis det skal løses, skriver KL i et analysenotat fra januar i år.
Ledernes skræk for at fyre
Manglen på faglærte medarbejdere fylder også meget hos landets plejehjemsledere, bekræfter Irene Hesselberg, der er forkvinde for Lederforeningen under Dansk Sygeplejeråd, som organiserer de sygeplejeuddannede plejehjemsledere.
- Lige nu er manglen på kvalificerede medarbejdere en kæmpe udfordring, siger hun og tilføjer:
- Der er en skræk for, hvordan man som leder får fat i en ny medarbejder, hvis man er nødt til at fyre en. Alle stjæler jo fra hinanden. Hvis man får en god medarbejder, så har man efterladt et hul et andet sted.
I dag har hver fjerde ansat i ældreplejen slet ikke nogen uddannelse i at passe de ældre.
Andelen af ufaglærte i ældreplejen er nemlig steget fra cirka 13 til 25 procent fra 2017 til 2022, viser en nyere analyse fra FOA, som er udarbejdet på baggrund af tal fra Kommunernes- og Regionernes Løndatakontor.
På Plejehjemmet Nørremarken, hvor TV 2 har dokumenteret svigt, er hver femte ansatte ufaglært.
Landets ledende politikere mener, at de problemer, som TV 2-dokumentaren nu har afdækket på Plejehjemmet Nørremarken i Køge, vidner om "et kæmpe ledelsessvigt", som Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen formulerer det.
Men på landsplan gør lederne det så godt, de kan, ud fra de forudsætninger de har, lyder det fra Irene Hesselberg.
Nej tak til alt, der kan krybe og kravle
Faglærte medarbejdere er vigtigere end nogensinde før. For opgaverne i ældreplejen er blevet mere komplekse, forklarer aktører på området.
Når man i dag fylder 80 år i Danmark, så har man statistisk set tre kroniske sygdomme, fortæller Jes Søgaard. Det kan eksempelvis være demens, depression og en hjertelidelse.
- Det er det, sygeplejersker definerer som en kompleks patient med komplekse plejebehov. For andre er det andre sygdomskombinationer. Men det er dem, der begynder at komme rigtig mange af nu og de kommende 25 år, fortæller han.
Mellem 75 og 85 procent af landets plejehjemsbeboere lider i dag af en fremskreden demenssygdom ifølge Alzheimerforeningen.
Irene Hesselberg mener, at debatten om værdig ældrepleje ofte foregår ud fra en forkert præmis. Fordi mange glemmer, hvor syge og plejekrævende plejehjemsbeboere er i dag.
- Vi skal væk fra tanken om, at det bare er rare, gamle mennesker, der bor på plejehjem, hvor de skal hygges om, siger hun og tilføjer:
- Vi kan ikke bare sende alle, der skal i jobtræning, eller alt, hvad der kan krybe og kravle, ind på plejehjemmene. Der er nødt til at være en høj faglighed. Meget af arbejdet handler om sygdomskendskab og håndtering af demens, tryksår og forebyggelse.
Også lederne bør have en høj sundhedsfaglighed, så de kan sikre, at medarbejdere lever op til de faglige standarder. Desuden skal lederne have hjælp til at komme væk fra arbejdet ved skrivebordet med "administrativ understøttelse", mener Irene Hesselager.
Ældre Sagen mener, at drastiske tiltag skal på bordet nu for at afværge en katastrofe. Der er brug for en national handlingsplan for at sikre nok arbejdskraft og for at sikre værdige forhold på plejehjem og i hjemmeplejen, lyder det.
- Derfor har vi råbt politikerne op igen og igen for at finde løsninger, siger chefkonsulent Per Tostenæs.
Uden langt flere faglærte medarbejdere, frygter FOA et "kollaps" på ældreområdet. Man kan male forskellige dystre billeder af situationen, medgiver Jes Søgaard.
- Men det er klart, at hvis du har så stor og så kronisk en personalemangel, så begynder det at krakelere, siger han.
TV 2s dokumentar 'Opråb fra plejehjemmet' kan ses online på TV 2 Play.