Kender du "en Karen" eller "vanilje"? To nye udtryk sniger sig ind i det danske sprog
Det er bestemt ikke et kompliment, hvis du får "Karen" og "vanilje" sendt mod dig.
Måske har du allerede hørt udtrykkene "en Karen" og at være "vanilje" – og her er der hverken tale om pigenavnet eller krydderiet.
Men nu har de to udtryk fundet vej fra det engelske til det danske sprog, og de er ikke just positive, lyder det fra Dansk Sprognævn.
At være "en Karen" eller at være "Karen-agtig" bliver nemlig brugt til at beskrive en helt bestemt type.
Det fortæller Marianne Rathje, der er seniorforsker hos nævnet, i ‘Go’ morgen Danmark’:
- Det er en aggressiv, midaldrende, ofte hvid middelklassekvinde, som føler sig dårligt behandlet og brokker sig ofte uden grund. Måske er hun også lidt småracistisk og privilegieblind, lyder det.
"Hun er en Karen-type", eller "hun er Karen-agtig", det bruges især hyppigt blandt unge som et hverdagsudtryk om en person, der brokker sig meget, uddyber hun.
Og udtrykket "vanilje", der normalt betegner et krydderi, bruges nu nogle steder til at beskrive nogen eller noget som "almindeligt" og "uden specielle egenskaber", forklarer Marianne Rathje.
Derfor virker det
Oprindeligt stammer de to begreber fra det engelske sprog og er blevet udbredt på internettet og sociale medier.
"Karen"-udtrykket stammer fra amerikanske memes, siger Marianne Rathje.
Grunden til, at udtrykket er blevet så populært, skyldes, at betydningen er meget kompleks.
Det vurderer strategisk konsulent Jacob Mouritzen, der er medejer af marketingsbureauet Holst Mouritzen og har beskæftiget sig indgående med sociale medier.
- Der er mange ting, der beskriver "en Karen". Og pludselig kan man putte alt det ned i "Karen" og få alle associationerne. Så snart nogen sagde det højt, var der andre, der tænkte: "Sådan en kender jeg", lyder det fra Jacob Mouritzen.
- Det skabte resonans, og derfor virker det, forklarer han.
Kan blive brugt som tillægsord
"Vanilje" er som bekendt mest et ord, man forbinder med søde sager.
Ifølge Dansk Sprognævn har udtrykket "vaniljesex" stået i ordbogen siden 1994 som en betegnelsen for almindelig sex i kontrast til for eksempel S/M-sex.
Men nu er der ifølge nævnet dukket flere eksempler op, hvor ordet bruges til at betegne noget, som ikke er noget særligt.
Eksempelvis er forskning blevet omtalt som "vaniljeforskning", og nævnet vurderer, at de nye eksempler tyder på, at "vanilje" kan blive brugt mere som tillægsord fremover.
Der er håb for navnene
Der er delte meninger om danskernes brug af "en Karen".
Det tyder en række kommentarer på 'Go' morgen Danmark's facebookside på.
- Kalder min 60 år gamle mor for Karen. Hun syntes, at det var lidt hyggeligt, indtil hun fik fortalt, hvad en Karen er, lyder en kommentar.
- Jeg ville ønske, at det var et udtryk, der stoppede. Det er ikke fair for os, som er bærer af navnet, skriver en anden, der hedder Karen til fornavn.
En bruger nævner, at det er samme form for udtryk som "en Brian".
Og "Brian" er rigtignok et udtryk, der ligesom "Karen" er bestemte associationer med, lyder det fra Marianne Rathje.
Det samme gjaldt også for "Børge" før i tiden.
- I 1960’erne og 1970’erne var der stigmatisering af en "Børge", som man forbandt med en kikset og bøvet person. I 'Olsen Banden' var der for eksempel en person med de karakteristika, forklarer Marianne Rathje.
Men, siger seniorforskeren, der er også håb for navne som Karen og Brian og tidligere Børge.
For med tiden er små børn igen begyndt at blive kaldt for Børge, lyder det.