FE-sagen

Ny bog udstiller særdeles anstrengt forhold mellem Barbara Bertelsen og FE-chef

Barbara Bertelsen har ingen kommentar, oplyser Statsministeriet til TV 2.

Lars Findsen, den tidligere fængslede og nu tiltalte spionchef, har i årevis haft et anstrengt forhold til Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen.

Det beskriver han i sin selvbiografiske bog ’Spionchefen - erindringer fra celle 18', der udkom torsdag.

Her fremgår det, at kemien mellem de to var "dårlig", og at de ved flere lejligheder endte i sammenstød.

Blandt andet omtales et møde i Justitsministeriet i december 2019, hvor både Lars Findsen og Barbara Bertelsen deltog.

- Vi var 8-10 mennesker til stede og skulle blive enige om sammen at lave en fremstilling af nogle faktuelle forhold i sagen. Af hensyn til min tavshedspligt kan jeg ikke her uddybe selve indholdet. Jeg oplevede, at Barbara Bertelsen ville have en fremstilling, der kunne få Justitsministeriet til at se bedre ud. Der var ikke belæg for det, mente jeg.

Findsen sagde derfor Barbara Bertelsen imod, fremgår det af bogen:

- Det er ikke sådan, det er. Og der ligger dokumentation for det, havde han sagt.

Ifølge Lars Findsen fik det Barbara Bertelsen til at fare op og råbe:

- Du skal ikke komme her og fremture, sagde hun, hvorefter mødet sluttede.

Har ingen relation til FE-sagen

Beskrivelsen af mødet i Justitsministeriet er en ud af mange.

Af bogen fremgår det, at uenighederne går tilbage til 2015, hvor Barbara Bertelsen var departementschef i Justitsministeriet, og Lars Findsen var departementschef i Forsvarsministeriet.

Ifølge TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, er det helt tydeligt, at de to ifølge Lars Findsen har haft et "særdeles anstrengt forhold til hinanden".

Men han hæfter sig ved, at ingen af passagerne om Barbara Bertelsen kan knyttes direkte til FE-sagen.

- Der er beskrivelser af en række episoder, hvor de to støder sammen, men det er alle episoder, som intet har med FE-sagen at gøre. Det er altså en meget vigtig pointe, siger han.

Den seneste beskrivelse i bogen af Barbara Bertelsen er fra vinteren 2019, kort inden hun blev departementschef i Statsministeriet.

Der er altså ingen beskrivelser, der direkte knytter Barbara Bertelsen til eksempelvis hjemsendelsen af Lars Findsen, der skete i august 2020.

Dog fremgår det af bogen, at Lars Findsen anser det for selvfølgeligt, at Statsministeriet - hvor Barbara Bertelsen er øverste embedsmand - har været ind over hans sag:

- Når en chef for FE bliver ansat, er det en sag for regeringens ansættelsesudvalg, som ledes af Statsministeriet. At skille sig af med en FE-chef vil selvfølgelig blive drøftet på samme niveau.

TV 2 ville gerne have foreholdt Barbara Bertelsen oplysninger om hende i bogen. Statsministeriet oplyser til TV 2, at hun ingen kommentar har.

Et interessant indblik

Samlet vurderer Hans Redder ikke, at beskrivelserne af Barbara Bertelsen vil få direkte konsekvenser få hende eller Mette Frederiksen i forhold til FE-sagen. De er dog ikke uden betydning.

- De giver et interessant indblik i Barbara Bertelsen, siger han.

Barbara Bertelsen kom for alvor på alles læber i forbindelse med mink-sagen. Hun var blandt andet dybt involveret i beslutningen om at slette sms'er i Statsministeriet, og under Minkkommissionens afhøringer kom det frem, at hun havde haft en hård tone overfor flere. Det er blandt andet hende, der skrev den meget omtalte "hvornår lægger I jer ned og ruller jer"-sms.

Kommissionen vurderede siden, at Barbara Bertelsen har begået tjenesteforseelser, og i august 2022 fik hun en advarsel for sin rolle i minksagen.

Betydning for valgkampen

Hans Redder vil heller ikke afvise, at beskrivelserne af Barbara Bertelsen kan få betydning for valgkampen.

De taler nemlig ind i den fortælling, som oppositionen i forvejen prøver at bygge op om Mette Frederiksen: At hun selv er magtfuldkommen, og at hun har magtfuldkomne folk omkring sig.

- Med det her får blå blok mere ammunition til at skyde mod Mette Frederiksen. Det kan blive et reelt problem for hende i valgkampen, fordi netop kritikken af hendes magtfuldkommenhed har vist sig at være et af de stærkeste kort, blå blok har, siger Hans Redder.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S), som ikke vil stille op.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra statsminister Mette Frederiksen (S), som ikke vil stille op.

Staten mod Lars Findsen

  1. 2020

    1. Lars Findsen hjemsendes

      Lars Findsen, der har været chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) siden 2015, fritages for tjeneste og bliver hjemsendt. Det samme gør to andre ledende medarbejdere. 

      Det sker, da Tilsynet med Efterretningstjenerne (TET) på baggrund af materiale fra en eller flere whistleblowere blandt andet konkluderer, at FE har tilbageholdt oplysninger fra tilsynet og uretmæssigt har indhentet oplysninger danske statsborgere.  

    2. Pressemeddelelse udsendes

      Forsvarsministeriet offentliggør i en pressemeddelelse, at hjemsendelserne har fundet sted.

      Samme dag sender Tilsynet for Efterretningstjenesterne (TET) en længere pressemeddelelse, hvor FE blandt andet kritiseres for at have en "uhensigtsmæssig legalitetskultur", at tilbageholde oplysninger fra tilsynet, samt uretmæssigt at have indhentet oplysninger om danske statsborgere.

      Senere hjemsendes yderligere to ledende medarbejdere.  

    3. Kommission nedsættes

      Justitsminister Nick Hækkerup (S) nedsætter en kommission, der på baggrund af tilsynets kritik skal undersøge, om efterretningstjenesten har handlet ulovligt. 

  2. 2021

    1. Anholdelser

      Fire daværende og tidligere ansatte i FE og Politiets Efterretningstjeneste (PET) anholdes. En af dem viser sig at være Lars Findsen. De er sigtet for blandt andet "uberettiget at have videregivet højt klassificerede oplysninger fra efterretningstjenesterne", lyder det. 

      Han er altså sigtet for brud på straffelovens paragraf 109, der handler om uberettiget at have videregivet højt klassificerede oplysninger – en paragraf, der har en strafferamme på op til 12 års fængsel.

    2. Grundlovsforhør

      Lars Findsen fremstilles i grundlovsforhør, men det foregår bag dobbeltlukkede døre, så hverken sigtelse eller navnet på sigtede er kendt for offentligheden, idet der bliver nedsat navneforbud. Findsen varetægtsfængsles.

      Derudover bliver også to andre fremstillet i grundlovsforhør, men kun en anden varetægtsfængsles. Vedkommende bliver løsladt nogle dage senere.

    3. Kommission afviser kritik

      Undersøgelseskommissionen afslutter sine undersøgelser og finder ikke noget grundlag for kritik af hverken FE eller enkelte medarbejdere. Hermed afviser kommissionen altså TET's kritik. 

  3. 2022

    1. Varetægtsfængsles igen

      Københavns Byret forlænger Lars Findsens varetægtsfængsling indtil 4. februar. I samme ombæring ophæves det navneforbud, som sagen har været omfattet af. Det er der, at der sættes navn på Lars Findsen som en af de fire personer, der blev anholdt 8. december.  

      Resten af retsmødet foregår bag dobbeltlukkede døre, selvom en samlet tilstedeværende presse gør indsigelser, og Lars Findsens advokat Lars Kjeldsen forsøger at få offentliggjort sigtelsen – men retten bestemmer på anklagemyndighedens anmodning at holde den hemmelig.

      Lars Findsen siger lavmælt til de fremmødte journalister, at det er ”fuldstændig vanvittigt”. Han nægter sig skyldig. 

    2. Varetægtsfængsling forlænges

      Sagen, som Københavns Byret har kaldt ’Staten mod Lars Findsen’, fortsætter, og det foregår igen bag dobbeltlukkede døre, og igen forlænges den hjemsendte spionchefs varetægtsfængsling – denne gang indtil 3. marts.

      Sigtelsen er stadig ikke kendt for offentligheden, men det er kommet frem, at han er sigtet for at lække statshemmeligheder. Det er dog uvist, hvad Findsen præcist er sigtet for at have lækket, og hvem han skal have lækket til.

      Samtidig kommer grunden til forlængelsen af varetægtsfængslingen frem – nemlig at den hjemsendte spionchef er fængslet på begrundelse om, at der er bestemte grunde til at antage, at han på fri fod vil vanskeliggøre efterforskningen. Det er navnlig ved at fjerne spor, advare eller påvirke andre personer. Dette gjaldt også ved første forlængelse.

      Denne gang udvides fængslingsgrundlaget til også at omfatte, at der er grund til at frygte, at han på fri fod kan gentage lovovertrædelsen.

    3. Kærer til landsretten

      Lars Findsen kærer sin varetægtsfængsling til landsretten. Advokaten oplyser til Ritzau, at han og hans klient har forlangt, at spørgsmålet skal behandles i en såkaldt mundtlig forhandling – altså ved et egentligt retsmøde.

      Man har ret til mundtlig behandling, når en varetægtsfængsling strækker sig over tre måneder.

    4. Løsladelse

      Østre Landsret oplyser i en pressemeddelelse, at Lars Findsen skal løslades. Samtidig fremgår det, at retten stadig har begrundet mistanke til, at han har overtrådt straffelovens paragraf 109. Dermed afviste landsretten de to grunde, som Københavns Byret mente at have til at holde ham varetægtsfængslet.

      Efterforskningen i sagen mod Lars Findsen fortsætter dog, fastslår Østjyllands Politi.

      Løsladelsen er sket efter et usædvanligt langvarigt retsmøde bag dobbeltlukkede døre, og selve sigtelsen er dermed hemmeligholdt for offentligheden. Retsmødet varede i alt i 20 timer tirsdag og onsdag.

    5. Findsen kommenterer sagen

      For første gang siden februar kommenterer hovedpersonen selv sagen i en længere udtalelse. Lars Findsen afviser alle sigtelserne og kalder sagen for ”vanvittig”.

      - Jeg har på intet tidspunkt røbet statshemmeligheder, lyder det.

      Ifølge Berlingske har politikere på Christiansborg fået oplyst intime detaljer om Lars Findsens privatliv. Det reagerer han også på.

      - Jeg opfatter det som en dyb krænkelse af både mine nærmeste og mig selv, skriver han.

    6. Detaljer om sexliv på fortrolige møder

      Det kommer frem i Berlingske, at PET-chef Finn Borch Andersen under fortrolige briefinger af partilederne i FE-sagen skal have røbet dybt private detaljer om Lars Findsens sexliv.

      Det får dagen efter PET’s tidligere operative chef Hans Jørgen Bonnichsen til at politianmelde Finn Borch Andersen for brud på tavshedspligten. Oplysningerne er irrelevante for sagen, mener Bonnichsen. Men sagen bliver senere afvist.

    7. Statsadvokaten rejser tiltale

      Statsadvokaten i Viborg rejser tiltale mod Lars Findsen.

      Han tiltales efter straffelovens paragraf 109 styk 1 for at røbe hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed. Og efter paragraf 152 styk 2 for uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder.

      I alt er der seks forhold, der handler om læk af fortrolige oplysninger til seks personer, hvoraf to er journalister. Alle forhold skal være sket inden for en periode på 16-17 måneder, mens Lars Findsen var hjemsendt fra tjeneste.

      Lars Findsen holder fast i, at ”sagen er vanvittig”.

    8. Nye detaljer

      Der kommer nye detaljer frem, efter at TV 2 og andre medier får aktindsigt i det fem sider lange anklageskrift.

      Her fremgår det blandt andet, på hvilke konkrete tidspunkter og hvordan Lars Findsen ifølge anklageskriftet har videregivet fortrolige oplysninger, eksempelvis i telefonsamtaler.

      En del detaljer holdes dog stadig hemmelige.