Folketingsvalg 2022

Efter fredag har lille dansk ø kun ét barn tilbage, og skolen lukker

Ifølge ekspert er der en særlig grund til, at øerne affolkes.

Uden for den gule villa fra 1970'erne med udsigt til marker, færgehavn og hav siger Victoria Frederikke Lindhardt og datteren Isabella farvel til kæresten og faren Tim Grønbech.

Med sig har han en lille rullekuffert, en computertaske og et jakkesæt i hånden.

- Farvel skat, råber han til sin datter, der sidder i klapvognen.

Han skal til færgen, der to gange dagligt sejler mod fastlandet, og have “fyldt den sociale kvote op”, fortæller hans kæreste. Hun skubber barnevognen foran sig ned ad grusstien mod hovedvejen på den lille ø Tunø.

Datteren skal hen til den kombinerede vuggestue og børnehave, der ligger i samme bygning som øens skole. Derinde venter øens pædagog.

Motionsdag bliver sidste skoledag

Læreren Theresa Knudsen går i det tilstødende lokale og pakker ting ned. Skolen lukker nemlig efter fredag, og så er det kun pædagog-kollegaen, der har et job.

- Jeg har været her i syv år. Jeg har uddannet mig til lærer for at blive ølærer, så det her er mit ønskejob. Jeg elskede det, siger hun.

Skolens klasselokale bærer stadig tydeligt præg af de elever, der har været der. Men der er ingen børn at spore. Den eneste elev, der er tilbage, er i skole ovre på fastlandet, hvor han flytter permanent over efter ferien.

Efter fredag, der er skolernes motionsdag over hele landet, lukker skolen. Den sidste elev møder op til motionsdagen, men det bliver den sidste dag, hvor skolen er åben.

Derfor er Theresa Knudsen blevet opsagt. Hun skal hjælpe til på skolen i Hou i opsigelsesperioden på fem måneder.

Imens kan hun blive boende i tjenesteboligen, der praktisk talt ligger i Tunø skoles skolegård. Men derefter skal hun finde et andet sted at bo, og det bliver i Jylland, siger hun.

Afvikling frem for udvikling

Victoria Frederikke Lindhardts datter er efter fredag øens eneste barn.

Udover hende og kæresten er de fleste af øens beboere seniorer, siger hun. Fra efter efterårsferien kommer Isabella til at gå i institution et par gange om ugen i Hou.

Om nogle år er hendes datter skoleparat.

- Den umiddelbare plan er, at vi ikke er her til den tid. Hvordan den kommer til at folde sig ud, ved jeg ikke. Hvis der ikke er andre børn og heller ingen skole, er vores tid her overstået, siger hun.

Hende og hendes kæreste driver restauranten Mejeriet og Tunø Røgeri. De flyttede til øen i vinteren 2018.

Tim Grønbech har brugt sine somre i sin barndom på Tunø, og Victoria Frederikke Lindhardt har tidligere arbejdet der i to uger, inden hun flyttede dertil.

Parret så mulighederne i at åbne en restaurant og ville lave events såsom koncerter. Men coronapandemien og øens afhoppere har ramt hårdt.

- I dag ville jeg råde mig selv til at lade være, siger hun og tilføjer, at udviklingen på øen føles mere som afvikling.

Den der hygge forsvinder, når der ikke er nogen børn her fast

Jette Olsen, ejer af øens købmand

En ”sorgens dag”

I øens købmand betjener ejer Jette Olsen øens sygeplejerske, der bor der en uge ad gangen hver anden uge.

Jette Olsen ved godt, hvad det kommer til at betyde for øen, at skolen nu lukker og slukker.

- Det er en sorgens dag her på Tunø, at skolen lukker, og det er jo livsnerven, siger hun.

Det er tydeligt, at hun bliver bevæget af emnet. Hun fortæller, at der nu er færre til at pynte juletræet, når den tid kommer.

- Den der hygge forsvinder, når der ikke er nogen børn her fast. Og vi kan allerede mærke det, fortæller Jette Olsen.

Hun har selv haft børn på øen, men hendes yngste er 17 år og holder sabbatår. Fraværet af børnefamilierne og de høje energipriser presser hendes forretning.

De øvrige øboere, der er ældre, kan “leve for minimalt”, siger hun.

Ekspert: Pludselig vender det

Pia Heike Johansen, der er lektor på Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, mener, at det er for tidligt at tro, at der ikke kommer flere børnefamilier til Tunø.

En færge til storebror-øen Samsø kunne være løsningen. Så kan børn fra øen gå i en større skole der.

- Hvis man ser på samtlige andre boligområder i Danmark, går det op og ned med alderen, siger Pia Heike Johansen og tilføjer:

- Lige pludselig vender det, og så er det børnefamilierne, der flytter ind.

_

Hun mener ikke, at det nødvendigvis er en skole, der er afgørende for, om børnefamilier vælger at flytte til eller fra.

Det er derimod infrastrukturen, lyder det.

Og her føler købmandsejeren, at folketingspolitikerne glemmer øerne.

- Livet på småøerne er slet ikke tænkt ind, der er vi for lille en gruppe. Det ville være fint, hvis de tænkte på, at der skal være lige tilgang med transportmuligheder, om du bor på en ø eller på fastlandet, siger hun.

Småøer

Sammenslutningen for danske småøer repræsenterer 27 øer, heriblandt Tunø.

Deres definition på småøer er, at de ikke er landfaste, de er ikke selvstændige kommuner, og de er helårssamfund med op til 1200 beboere.

Af de 27 øer i Danmark har 15 af dem haft befolkningstilbagegang de sidste 5 år.

Der er i øvrigt heller ingen valgplakater at finde i byen.

Ugentligt lægebesøg

Victoria Frederikke Lindhardt laver en sutteflaske til sin datter en times tid efter, at hun har afleveret hende i institutionen, der ligger omtrent 100 meter fra hendes hoveddør.

Øen har besøg af en læge en gang om ugen, og datteren skal vaccineres mod hepatitis A og B. Familien skal nemlig til Thailand næste år.

- Hvis det her sted ikke skal dø, og der stadig skal komme turister, kræver det hænder, og det går hele vejen rundt fra færger til skolen og flere boliger, siger hun.

Hun er pessimistisk omkring udsigten til, at der skulle komme børnefamilier, der bosætter sig på øen permanent inden for det næste års tid.

- Men de skal være hjerteligt velkomne.

For nu har skolen sidste dag fredag.

Og når lærer Theresa Knudsen løber øen rundt til skolernes motionsdag med skolens sidste elev, flager øboerne for halv stang.