Ung landmand er træt af at blive kaldt ’miljøsvin’ – men er det i virkeligheden det, han er?
Af nogle kaldes danske landmænd for 'klimahelte'. Af andre får de skylden for at udlede en stor mængde CO₂. Men er de i sidste ende nogen af delene?
Landmænd blev af Pernille Vermund, partileder for Nye Borgerlige, i en partilederdebat sidste uge kaldt for ’klimahelte.’
En 24-årig landmand, Victor Bach Boran, fortæller omvendt, at han er træt af at blive portrætteret som et ’miljøsvin’ – både i medier og blandt politikere.
Men Michael Minter, programchef hos den grønne tænketank Concito, argumenterer for, at de danske landmænd generelt set hverken er det ene eller det andet.
Den faste malkerutine
Lidt uden for Skjern står den unge landmand, Victor Bach Boran, tidligt op for at passe sit arbejde. Alarmen går hver dag af klokken halv fire, hvorefter arbejdsdagen begynder.
Først står den på malkning af de godt 290 jerseykøer, dernæst skal foderet blandes, hvorefter praktiske opgaver som udmugning i stalden klares.
I løbet af dagen er der derudover indlagt tid til både kaffepauser og en enkelt middagslur eller to.
Den 24-årige landmand er utrolig glad for sit arbejde. Mindre glad bliver han dog, når hans erhverv fremstilles som en af de helt store klimasyndere i Danmark.
- Jeg synes, der bliver langt mellem land og by. Gad vide, om folk i for eksempel København egentlig ved, hvor meget energi der bliver brugt på at producere lige nøjagtig det, de vil spise, siger Victor Bach Boran til TV 2 ECHO.
En stor CO₂-udleder
Landbruget udleder årligt omkring 13 millioner ton CO₂ i Danmark. Det viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik i 2021.
- Landbrugets samlede udledning har ligget på stort set samme niveau siden 2005. Det rykker sig ikke rigtig, og det er et problem, vi skal have gjort noget ved, vurderer Michael Minter, programchef hos Concito.
Victor Bach Boran er enig i, at det danske landbrug står for nogle vilde udledningstal. I samme sætning understreger han dog, at landbruget også er et af de største erhverv, der er i Danmark.
- Der er nogle partier, som mener, at landbruget er skyld i det hele. Jeg kan godt se, at der sker en stor udledning, men det er vores fælles ansvar i sidste ende, fortæller den unge landmand.
Klimahelte eller skurke?
Omtalen af de danske landmænd og landbruget herhjemme er dog ikke udelukkende præget af negative vendinger blandt politikere.
Udover at Pernille Vermund i sidste uge kaldte landmændene for 'klimahelte,' kom hun med følgende uddybning:
- Vi producerer fødevarer med et af verdens laveste aftryk per produceret enhed.
Venstres partileder, Jakob Ellemann-Jensen, udtalte samtidig i en statsministerkandidatdebat, at vi i Danmark producerer nogle af "de grønneste fødevarer i verden".
- Vi har en særlig forpligtelse til ikke at skubbe vores fødevareproduktion derhen, hvor det er dårligere for klimaet, dårligere for miljøet og dårligere for dyrene, lød det derudover fra Jakob Ellemann-Jensen.
Men hvordan kan de danske landmænd omtales som begge dele? På den ene side gøres de til klimaskurke. På den anden side hyldes de som foregangsmænd.
På niveau med andre lande
Ifølge Michael Minter fra Concito afhænger det af, hvilke undersøgelser man kigger på. Der findes nemlig en række tilgængelige undersøgelser af klimaaftrykket fra produktion af kød og mælk.
I en undersøgelse rangerer Danmark relativt højt, sammenlignet med andre af verdens lande. Det er dermed et positivt resultat i forhold til klimaaftrykket. I en anden undersøgelse rangerer Danmark dog for eksempel noget lavere.
- Nogle undersøgelser viser ganske vist, at Danmark ligger i den gode ende. Men det er ikke unikt eller langt bedre end andre. Der er en stor gruppe af lande, der også har en klimaeffektiv produktion af blandt andet grise- og mælkeprodukter, lyder svaret fra Michael Minter.
I den seneste opgørelse, som blandt andet Landbrug og Fødevarer henviser til, ligger Danmark nummer 3 ud af i alt 13 lande i forhold til klimaeffektiv mælkeproduktion.
Men tager man højde for usikkerheden i beregningerne ligger Danmark på niveau med blandt andet Holland, New Zealand, Tyskland og USA.
Ingen af mærkaterne passer
Når landmænd som Victor Bach Boran får mærkater som enten ’miljøsvin’ eller ’klimahelt’, er ingen af delene ifølge Michael Minter retvisende.
- Det giver ingen mening at bruge disse udtryk om danske landmænd generelt. Begge udtryk er for stærke og unuancerede, vurderer han.
Michael Minter fortæller, at det er vigtigt at få alle perspektiver med. Kalder man landmændene for ’klimahelte,’ skal det tages i betragtning, at der i virkeligheden ikke er særlig stor forskel på Danmark og andre lande som Holland og Tyskland, vi normalt sammenligner os selv med.
Betegner man omvendt de danske landmænd som klimasyndere, er det vigtigt at huske på, at mange – som Victor Bach Boran – producerer en gængs fødevare, der er stor efterspørgsel på i samfundet.
Uanset hvad handler det store spørgsmål ifølge Michael Minter om, hvordan vi sikrer de nødvendige klimareduktioner i landbruget.
Klimaneutrale i 2050
Tilbage på gården lidt udenfor Skjern er Victor Bach Boran efter en tidlig arbejdsdag, et morgenbord med frisk jerseymælk og en tiltrængt middagslur klar til at malke køerne for anden gang. Det sker typisk mellem klokken halv seks til seks om aftenen.
Drømmen for den unge landmand er en gang at stå med sit helt eget landbrug.
- Vi kan lige så godt gøre det rigtige i Danmark. Vi skal finde ud af at have den her produktion på en klimavenlig måde, fortæller han til TV 2 ECHO om fremtiden for dansk landbrug.
Målsætningen lyder lige nu på, at landbruget skal reducere udledningerne med 55 til 65 procent i 2030. Senest i 2050 skal landbruget og resten af samfundet derudover være klimaneutralt.
- Problemet er, at vi i Danmark har så stor en produktion af animalske fødevarer, der også efterspørges. Vi skal have ændret balancen i retning af meget mere plantebaseret produktion og forbrug, understreger Michael Minter.