GO'

Hans verden væltede på et hotel i Holland - nu opfordrer han andre til at række ud efter hjælp

Mænd skal blive bedre til at række ud efter hjælp, opfordrer direktør.

En maj morgen midt i morgenmaden fik Jakob Ravn et opkald fra sin chef.

Jakob Ravn led af ludomani i en sådan grad, at det gik ud over hans arbejde. Og han blev fyret.

Det føltes som om, at lyset gik ud af ham, fortæller Jakob Ravn.

Hans store passion for sit erhverv var blevet taget fra ham, og han kæmpede i forvejen med sine spilleproblemer.

- Jeg kan ikke kæmpe mere. Mit liv slutter her, husker Jakob Ravn, at han fortalte sin chef i telefonen med tårerne trillende ned ad kinderne.

Den morgen besluttede han at begå selvmord, men takket være chefen i telefonen, der nægtede at lægge på og handlede hurtigt, nåede politiet frem til Jakob Ravn inden.

Hjælp ved Selvmordstanker

Personer, der går med selvmordstanker kan søge hjælp forskellige steder. I Danmark eksisterer følgende telefonrådgivninger:

Livslinien:

Tlf.: 70 20 12 01 Åben hver dag fra kl. 16-23.

Linien - når sindet gør ondt:

Tlf.: 35 36 26 00 Åben hver dag fra kl. 16-24.

Sct. Nicolai Tjenesten:

Tlf. 70 12 01 10 oplyser nærmeste tjeneste. Åben hver dag fra kl. 13-03.

Tværs-telefon-rådgivningen:

Tlf.: 33 32 66 22

For unge, hver søndag aften fra kl. 19.00-21.30.

Børns Vilkårs Børnetelefon:

Tlf.: 116 111

For børn og unge, åben alle dage døgnet rundt. 

Fire måneder senere er han i behandling og har besluttet at fortælle sin historie i ‘Go’ morgen Danmark’, så flere tør at søge hjælp.

Vi skal tale om det, mand

Jeppe Kristen Toft, direktør i Fonden Livslinien, opfordrer flere til at gøre ligesom Jakob Ravn:

- At række ud efter hjælp er at tage ansvar for sig selv, og så tager man også ansvar for sine omgivelser.

I forbindelse med International dag for mental sundhed 10. oktober deles hashtagget #viskaltaleomdetmand, der netop har til formål at få flere mænd til at tale åbent om mental sundhed.

Jeg glæder mig måske endnu mere til fremtiden, end jeg gjorde før

Jakob Ravn, cykelmekaniker

Og der er især en grund til, at det er mænd, der bliver sat fokus på.

- Tre gange så mange mænd som kvinder begår selvmord, mens tre gange så mange kvinder som mænd ringer ind til Livslinien og rækker ud efter hjælp, forklarer Jeppe Kristen Toft.

Ifølge ham skyldes det, at mænd har for vane at ville fikse ting selv, men det kan desværre ikke altid lade sig gøre.

Derfor takker Jeppe Kristen Toft Jakob Ravn for at være en rollemodel, som andre kan spejle sig i og være inspireret af.

Og han er ikke den eneste, der har anerkendt Jakob Ravn for at stå frem.

Bryd tabuet

Efter sit selvmordsforsøg fik Jakob Ravn hjælp gennem sin egen praktiserende læge, der henviste ham til en psykiater.

I dag har han det bedre, og han har valgt at tale åbent om sin historie for at bryde tabuet om mænds mentale sundhed.

Det startede på Twitter, da han 11. oktober delte dette:

I en række efterfølgende kommentarer til tweetet uddybede han sin historie.

Og det har fået mange positive reaktioner. Blandt andre disse:

Ræk ud efter hjælp

Vejen til bedring har dog ikke været ligetil.

- Det var svært at række ud efter hjælp, fordi det er et tabu. Man mister en brik i sin værdighed og sin stolthed, fortæller Jakob Ravn.

Han fortæller også, at der herskede stor tvivl om, hvem man kunne tage kontakt til for at få hjælp.

- Det er ikke sikkert, at man har råd til at gå til psykolog, og hvilke venner har jeg, der gider at høre på mig og har de rigtige egenskaber? siger han.

Og Jakob Ravn er stolt over at se, hvilken respons der er kommet på hans historie, og han ser positivt på fremtiden.

- Jeg glæder mig måske endnu mere til fremtiden nu, end jeg gjorde før, slutter han.

Se hele indslaget om Jakob Ravns historie på TV 2 PLAY.